I glimt fortæller tidl. gårdejer i Allerup, Magnus Lindegaard (1915-2006), om sin tid som kommunalpolitiker, først som sognerådsmedlem i Sønder Broby Kommune og fra 1966 som medlem af kommunalbestyrelsen i Broby Kommune.

Sønder Broby: Jeg kom i Sdr. Broby sogneråd 1. april 1954. Kommunen havde ca. 1400 indbyggere og bestod af Sønder Broby, Brobyværk, Tørringe, Ølsted og Allerup. Sognerådet bestod af 9 medlemmer og en kasserer, der udgjorde hele personalet.

Sognerådsformanden havde været i rådet fra 1929 og var det til sammenlægningen i 1966, deraf var han formand i 34 år, det er lang tid, men han gjorde det godt.

Om serien

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vore landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne bidrager på skift med historier fra Midtfynspostens og Ugeavisen Faaborgs dækningsområde.

Kassereren havde andet arbejde, så det var kun lørdag og søndag eftermiddag, han kunne træffes. Han fik 5000 kroner om året for sit arbejde. Sognerådsformanden fik 300 kroner plus 1,25 kroner pr. indbygger og 40 øre for at føre folkeregisteret. Vi havde ikke noget, der hed dagsorden dengang. Formanden skrev sagerne ind i protokollen efterhånden folk kom med dem, og så behandlede vi dem på mødet, som var en gang hver måned. Der var sjældent politisk uenighed, kun ved konstitueringen og fastlæggelse af grundskyldspromillen.

Møderne blev holdt på kroen, og der var spisning efter møderne. Det var alt, hvad vi fik for det på det tidspunkt og efter min mening rigtigt.

Formanden havde træffetid på kroen én eftermiddag om ugen, hvor folk kunne komme og tale om deres problemer og få udbetalt penge m.m. Nu var det sådan, at når formanden var på kroen den eftermiddag, var der som regel tre andre borgere, der gerne ville spille l'hombre, så han havde dårligt tid at passe sit arbejde.

Det første større problem, jeg kom ind i, var en skolesag, hvor førstelæreren skulle afskediges. Det var faktisk umuligt, men så lavede vi købstadsordnet skole, hvorved alle lærerne skulle opsiges. Bagefter ansatte vi lærerne igen, men vi kunne vælge, hvem vi ville have. Vi fik ny ledende skoleinspektør, som kom fra en stilling som stadsskoleinspektør og var vant til store forhold. Han kom ned på kroen og bad om penge, men da man var midt i kortspil, fik han nøglen til pengekassen, som formanden havde med, så kunne han selv tage penge og kvittere i kontrabogen med de røde sider.

Engang, der var ansøgning om to fliser på fortovet i stedet for én, så det blev bredere, var vi 10 medlemmer ude at afprøve og kontrollere, om der ikke kunne gå to arm i arm på én flisebredde. Det kunne der, sagen var afgjort, uden at gå til teknisk udvalg og amtet.

Sønder Broby blev dengang kaldt skattely, for i 1962 havde vi ikke én eneste krone i skatterestance. Det var så enestående, at amtet dårligt ville tro det. Vi havde også alle tiders pantefoged, der boede på et meget befærdet hjørne. Når folk kom enten fra kirke eller kro, stod han på trappen og påmindede med fyndig røst dem, der var i restance, om at betale, og det skete som regel næste dag. Ligeledes blev bøgerne med de udskrevne skatter fremlagt på kroen, og det var yndet læsning.

Sønder Broby fremhævedes som lysende eksempel for landets andre kommuner.

Vi fik efterhånden samarbejde med nabokommunerne. Sønder Broby med Nørre Broby om teknisk ingeniør. Sønder Broby, Nørre Broby og Vester Hæsinge om overbygning af skole med realskole. Vi troede ikke, der var elever nok, men der blev hurtigt 3 parallelklasser.

I 1962 begyndte man i Sognerådsforeningen på Fyn at tale om sammenlægning af kommuner. Der kom nogle skitseforslag, så de 79 landkommuner i Svendborg Amt skulle blive til 19.

Allested-Vejle, Nørre Broby, Sønder Broby og Vester Hæsinge begyndte også at tale om sammenlægning.

Vi havde en overgang også Hillerslev inde i billedet, men ved en afstemning i Hillerslev var der en stemmes flertal for at gå til Ringe.

Vi arbejdede videre med de fire kommuner med mange møder og holdt sidste møde i 1966.

Dog var det en betingelse fra Sønder Broby, at kommunekontoret skulle ligge dér, da vi allerede havde sikret os en grund. Men ved næste kommunevalg blev det nedstemt, og så blev det aldrig.

Kommunalbestyrelsen kom til at bestå af 17 medlemmer. Vi blev en god kommune af god størrelse, ca. 6000 indbyggere. Da kommunalreformen kom i 1970, anbefalede man kommuner med størrelse 5000-6000 indbyggere, men da havde vi allerede været sammen i 4 år og fået en hel del kanter slebet af.

Det var et meget interessant arbejde at være med til at samle fire kommuner, for der var mange ting at tage i betragtning.

Nu blev samarbejdet udvidet til andre kommuner om tandpleje, skolelæge, sundhedspleje, skolepsykologi, svage elever mm. Og i nogle år var der store udbygninger i alle udvalg.

Socialudvalg: Plejehjem, hjemmehjælp, dagpleje, beskyttede boliger og pensionistboliger.

Teknisk udvalg: Byggegrunde, industrigrunde, kloakering, rensningsanlæg og nu miljø.

Kulturelt udvalg: Skoler, biblioteker, sportspladser, klubhuse og haller.

Alt dette er noget, som koster mange penge. Det første budget, jeg var med til i Sønder Broby i 1955, var på 300.000 kroner. Tallet kan vi gange med fire, da Broby Kommune var fire kommuner dengang. Det er 1,2 mill. Da jeg holdt som kommunalpolitiker i 1982, var budgettet for kulturudvalget 20 millioner, og hele kommunens på 144 millioner kroner.

Det har været interessant og meget lærerigt at være med både i det gamle sogneråd i Sønder Broby og være med til at forme Broby kommune.

Broby Kommune blev 1. januar 2007 sammenlagt med Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner til Faaborg-Midtfyn Kommune.

  • Af: