Fællesskaber er drivkraften


Fællesskaber er drivkraften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FORBUNDETHED: Midtfynboen går sammen med andre for at opnå et mål
TRUNDERUP:Gunnar Bundgaard er født og opvokset i Jylland, og trods mange år på Midtfyn har han altid følt sig mere som jyde end fynbo. Indtil han vendte tilbage til Jylland!

- Nu ved jeg, at jeg er midtfynbo. Det har meget med mentalitet at gøre, siger han.

Han fik som nyuddannet lærer job på Trunderup Friskole i 1985 og efter 10 år blev han leder af friskolen. Det var han frem til foråret 2002, hvor han blev leder på Grejs Friskole i Jylland. Efter 26 måneder i jobbet valgte han selv at sige op og er nu ansat som leder af den nye friskole i Krarup.

I stuen i hjemmet i Trunderup prøver han denne halvkolde sommerdag at sætte ord på, hvad der for ham er karakteristisk for Midtfyn.

- Det er svært. Det har meget med en følelse at gøre, men ord som forbundethed og fællesskaber falder lige for. Det er svært at være midtfynbo uden at være omfattet af et fællesskab. Her er for eksempel ufatteligt mange foreninger. Midtfynboer søger sammen. De spejler sig i fællesskaber, siger friskolelederen.

Fællessang forbinder han også med Midtfyn.

- Da jeg kom hertil, slog det mig meget, at DGI- eller højskolesangbogen til private fester var med til bords side om side med lejlighedssange.

Gymnastik og friskoler

De historiske rødder har også i dag stor betydning for egnen, mener Gunnar Bundgaard. Netop i området ved Trunderup og Kværndrup blev landets første skytteforening dannet. Det skete i 1865, året efter tabet af Sydslesvig.

Forsvarsviljen fik vind i sejlene. Der skulle være smidige mennesker, og gymnastikken, fægtningen og træningen i at bruge våben vandt frem. Landets ældste forsamlingshus eller øvelseshus, som det dengang hed, ligger også i Ryslinge. Nogle af landets første friskoler blev dannet på Midtfyn, og Ryslinge Højskole er en af de første højskoler.

- De mange initiativer skyldes for mig at se de aktive gudelige bevægelser. Foregangsfolkene for dem satte virkelig noget på spil. Historisk har der været en folkevilje på Midtfyn. Individet har givet sig selv betydning. Det kommer til udtryk ved det selvagerende menneske, der slår sig sammen med andre for at opnå et mål. Det er træk, der stadig gælder for egnen, mener Gunnar Bundgaard.

- Der er en folkelig selvforståelse. Man kæmper mod at skulle afgive noget. Det kan som her i Ryslinge Kommune være bibliotek eller skole, konkretiserer han.

Folkeviljen i Krarup

Krarup Friskole, som han nu skal stå i spidsen for, er også et eksempel.

- Ved at arbejde konstruktivt har landsbyen fået den lille folkeskole til at overleve 10-15 år længere, end den ville have gjort mange andre steder. Nu er den så lukket, men det er lykkes at danne en friskole. Krarup er med 15-17 foreninger også et eksempel på det rige foreningsliv, påpeger friskolelederen.

Han mener, at de mange midtfynske foreninger er tegn på engagement i lokalsamfundet.

- De er også symbol på viljen til at udvikle sig. Foreninger overlever ikke, hvis de ikke udvikler sig, bemærker han.

Gunnar Bundgaard finder det meget naturligt, at det netop var på Midtfyn, at en af de første festivaler opstod.

- Den var i mange år båret af en stemning og en glæde. Det gik godt, da det folkelige og selvstyrende var et væsentligt grundlag, men da der blev for meget fokus på økonomi, gik det galt. Det er hamrende ærgerligt.

Gunnar Bundgaard er i det hele taget bekymret for, at der for øjeblikket er en tidsånd, hvor alt skal være rationelt for at blive fremmet.

- Den rationalisme er kommunesammenlægningerne også udtryk for, men udviklingen gør nok, at det er nødvendigt med større enheder. Det er så vigtigt, at Midtfyn bliver en ny kommune. Ringe, Ryslinge, Årslev og en stor del af Broby Kommune er for mig Midtfyn. Kommunerne har et åndsfællesskab. De har i hvert fald mere til fælles, end de har til forskel.

Friskolelederen advarer mod en større kommune, hvor der indgå for eksempel en større kystby.

- I en ren midtfynsk kommune bliver de mindre samfund i overtal, og det er af vital betydning. Der er større chance for, at politikerne forstår værdien af at bevare dem. Hvis politikerne glemmer at danne og drive en Midtfyns Kommune med dyb respekt og forståelse for de særlige midtfynske kendetegn, bliver det meget vanskeligt at få en velfungerende størrelse, forudser Gunnar Bundgaard.

I en større enhed vil de folkelige fællesskaber samtidig få et større ansvar for at sikre, at der er steder og noget at mødes om, nævner friskolelederen.

Pas på det nære

For ham er det afgørende at kunne identificere sig med det nære:

- Forankringen og følelsen af at høre til et sted er vigtigt. Det giver indhold og overskud til at være med i forskellige sammenhænge. Fordelen ved Midtfyn er mangfoldigheden. Det er muligt at vælge mellem de mange foreninger, skoleformer og kirkeretninger. For øjeblikket vil jeg hellere identificere mig med at være midtfynbo end at være dansker. Det skyldes det respektløse menneskesyn, der hersker for tiden.

Fællesskaber er drivkraften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce