Faaborg-dreng har succes med lyrik: - Jeg går ikke rundt med en idé om, at jeg kan ændre folks liv, men så har jeg måske ændret de næste par timer

Rasmus Rhode er hjemmefødt på en ejendom lidt uden for Katterød. Foto: Torsten Cilleborg

Faaborg-dreng har succes med lyrik: - Jeg går ikke rundt med en idé om, at jeg kan ændre folks liv, men så har jeg måske ændret de næste par timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

28-årige Rasmus Rhode er fra Faaborgegnen, men de sidste mange år har hans færden været i det kreative miljø i København. Han er poetry slammer og er en af landets bedste. Fyens.dk snakkede med den tidligere Faaborg-dreng om dét at have ordet i sin magt.

Faaborg: Publikum sidder pænt på deres pladser.

- Tag godt imod Rasmus Rhode, lyder det fra værten på scenen.

Publikum klapper, men klapsalverne bliver mere og mere stille og akavetheden rammer salen. Poeten er ikke på scenen. En fra folkeskaren råber op:

- Han er sgu nok gået på toilettet.

Folk griner lidt, hvorefter Rasmus Rhode tilkendegiver sig selv fra salens balkon. Med et brøl.

- CARSTEN SPELL, DER ER EN BOMBE I LOKALET.

Rasmus Rhode er 28 år, og er en af Danmarks bedste poetry slammere. I Skuespilhuset i havde han en af sine bedste optrædener. Et terrorslam, hvor han iscenesætter og omtaler terrorisme, og hvor han inden start måtte cleare med personalet, at hans optræden vil være voldsom. Men man må gerne gå til grænsen, når man er poetry slammer. For har man noget på hjerte, skal publikum forstå alvoren i det.

Rasmus Rhode optrådte med sit allerførste poetry slam tilbage i 2010. Han lagde ud med at blive nummer to i konkurrencen og vandt over en tidligere Danmarksmester. Siden har interessen for ord og lyrik grebet om sig for Faaborg-drengen, der de sidste otte år har haft sin base i København, hvor han har slået sig ned i storbyens kreative miljø.

- I starten var det voldsomt for mig at komme fra landet til hovedstaden. Der var meget stimuli. Der gik faktisk tre år, inden jeg begyndte at tage andre ruter, end dem jeg kendte, rundt i København, fortæller Rasmus Rhode, der dog fremover vil blive i hovedstaden.

Han kom til verden i Katterød ved en hjemmefødsel og voksede op i en kreativ og kultur-interesseret familie. Senere har Rasmus Rhode haft sin gang på Enghaveskolen i Faaborg, og da tiden kom til efterskole, nåede han ikke længere end til Faaborgegnens efterskole. Uddannelsesmæssigt har han prøvet lidt af hvert, men ikke noget, som i dag giver ham nogen bestemt titel udover dekorationsmaler. Dog har Rasmus Rhode den dag i dag gang i mange forskellige projekter, alt sammen med baggrund i poetry slam.

- Det bliver lidt en besættelse. Jeg kan ikke lade være med at lytte til folk på gaden og samle gode sætninger op.

Blå bog Rasmus Rhode
Rasmus Rhode er 28 år gammel og bor til daglig i København. Han er født og opvokset i Katterød ved Faaborg. Han gik på Enghaveskolen og tog et efterskoleår på Faaborgegnens Efterskole. Rasmus Rhode har haft et forløb på Svendborg Teknisk Skole, hvor han blev dekorationsmaler, han har gået på dramalinjen på Kunsthøjskolen på Ærø, hvorefter han flyttede til København i 2009, hvor han har gået på en dagshøjskole med fokus på scenekunst og teater.Rasmus Rhode skriver også musik og har været i USA med det internationale teater Black Box Pangea, der har base i København, hvor han var med i teaterkoncerten "POP". Desuden har en sammen med en instruktør startet Teater Ordblindt i 2013, som er opbygget på baggrund af poetry slam.

Poetry slam opstod i 1984 i Chicago i USA af Marc Smith, der ville gøre poesi mere interessant at lytte til. Det begyndte at få sin indtræden i Danmark i 1998, hvor det gennem årene har haft sine op- og nedsving.
Rasmus Rhode må som en anden sigøjner rejse hele landet rundt, for at skrabe jobs sammen. Nogle måneder er der nærmest ingenting at få. Foto: Torsten Cilleborg
Rasmus Rhode må som en anden sigøjner rejse hele landet rundt, for at skrabe jobs sammen. Nogle måneder er der nærmest ingenting at få. Foto: Torsten Cilleborg

Anderledes end en dansklærer

Egentlig så Rasmus Rhode ikke poetry slam som noget, han kunne gøre karriere inden for. Han ville gøre det af lyst.

- Men opgaverne kom ad hoc, der kom flere jobs og det hele faldt bare lidt ned i turbanen.

For i et samarbejde med Peter Dyrborg, tidligere Danmarksmester i poetry slam, blev det muligt for Rasmus Rhode at blive booket til arrangementer og til undervisning på skoler.

- Vi poetry slammere kommer ofte med noget andet end en dansklærer. De vil ofte have en systematisk måde at arbejde på, hvor vi mere arbejder under en form for taktilitet, siger Rasmus Rhode.

Ved at arbejde på en intuitiv og kreativ facon, mener han også, man fanger nogle af de børn, der ikke er så gode til at læse eller skrive.

- Ofte i skolen handler det om, hvorvidt man kan stave til et ord. Når jeg kommer, er jeg ligeglad med, hvordan det staves. Jeg er mere interesseret i, hvordan det lyder. Og når man så roser børnene for de ord, de har på hjerte, blomstrer de pludselig op.

Det er dog ikke den store formue, Rasmus Rhode tjener på sit job som poetry slammer. Han må som en anden sigøjner rejse hele landet rundt, for at skrabe jobs sammen. Nogle måneder er der nærmest ingenting at få. Blandt andet i sommermånederne, hvor der er musik og festivaler.

- Men man lærer at leve for de penge, man har. Også ud fra en idé om, at det at have tid også er en investering i noget. Jeg sætter mig ned og bruger tiden på at skrive for at øve mig. Jeg bilder mig ind, at det er en god investering. For det kræver et stykke arbejde at blive god. Nogle dage er det også trættende, og så skriver jeg dårligt. Men så siger jeg til mig selv, at det også er godt at få det bæ ud, siger Rasmus Rhode og fortsætter.

- Man må acceptere, at man ikke er et kunstnerisk geni. Der findes meget få kreative genier. Man skal skrive sig frem til sit materiale. Man kan ikke bare sidde og vente på, at det kommer til en.

Rasmus Rhode går gerne til grænsen, når han vil have publikum til at forstå alvoren. Foto: Torsten Cilleborg
Rasmus Rhode går gerne til grænsen, når han vil have publikum til at forstå alvoren. Foto: Torsten Cilleborg

At påvirke publikum

Rasmus Rhode ser også mangfoldigheden i hans fag.

- Inden for den mere standardiserede kultur, findes en kæmpe maskine, hvor alting skal passe ind i. I poetry slam står mennesker, rystende nervøse og krænger deres hjerter ud på et stykke papir. De får et eller andet ud, der er vigtigt for dem, hvilket viser, at der på det her område er plads til forskellighed.

Selvom det måske i nogens ører blot er ord, tror Rasmus Rhode alligevel på, at poetry slam kan indprente noget hos publikum.

- Jeg bilder mig ind, at poetry slam kan påvirke folk. Om det så gør det, ved jeg ikke. Men jeg går jo ikke rundt med en idé om, at jeg kan ændre folks liv, men så har jeg måske ændret de næste par timer, hvor de har en diskussion eller debat, siger Rasmus Rhode og fortsætter.

- Det ville jo være åndsvagt, hvis det man gjorde ikke havde en eller anden konsekvens. Med konsekvens mener jeg ikke, at samfundet bliver ændret, men mere det, at det får en konsekvens i de menneskers liv, der hører det.

Vil være glad

Tilbage til mindet om Skuespilhuset er Rasmus Rhode godt i gang med sit terrorslam. Men ordene er nu blevet til en melodi. Normalt er sang ikke noget en poetry slammer scorer høje point for. Af en eller anden grund synes folk ikke det er poesi, når man synger det. Men denne gang er det anderledes.

- Du lille terrorist du nok så vred og nok så fej, vi tilgiver og elsker dig, lyder Rasmus Rhodes tekst, der berører emnet tilgivelse fra terroristens familie til terroristen.

- Da fik jeg den største klapsalve, jeg nogensinde har fået.

Er det din drøm det her?

- Når nogen spørger mig, om det er en drøm, plejer jeg altid at sige, at lige nu er det. Men mit mål er bare at være glad. Så hvis jeg om tyve år ikke laver det her mere, er det fordi, det ikke giver mening for mig længere.

- Jeg bilder mig ind, at poetry slam kan påvirke folk. Om det så gør det, ved jeg ikke.  Foto: Torsten Cilleborg
- Jeg bilder mig ind, at poetry slam kan påvirke folk. Om det så gør det, ved jeg ikke. Foto: Torsten Cilleborg

Faaborg-dreng har succes med lyrik: - Jeg går ikke rundt med en idé om, at jeg kan ændre folks liv, men så har jeg måske ændret de næste par timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce