Et kig i arkivet

I foråret var vi her i Folkemindesamlingen så heldige at modtage en erindringsbog fra Ane Margrethe Nielsens efterkommere.

Ane Margrethe Nielsen har skrevet sine erindringer med fyldepen og blæk i en flot notesbog med marmoreret bind.

Her er et uddrag af bogen, hvor hun fortæller om sin barndom i Haagerup i 1870'erne:

"I min Barndom laa her i Byen 8 Gaarde, foruden Præstegaarden og kun 5 Huse, hvoraf den ene var Smedie. Saa var der 6 Udflytterhuse og nogle Huse. Min Fødegaard har været i Slægtens Eje siden 1701.

Et kig i arkivet

 Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vore landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne bidrager på skift med historier fra Midtfynspostens og Ugeavisens Faaborgs dækningsområde.

 

Mit første Barndomsminde da jeg vel var en 4 - 5 Aar var en Søndag Formiddag, da jeg havde faaet den store Glæde at blive Ejer af et Par Fransktræsko, ellers havde vi kun Træsko med en blank Blikkram over. Jeg havde en grøn Hvergarnskjole paa, og et rød og hvidblomstret Sirts Hovedklæde paa som var lagt sammen og bundet under Hagen, dertil et stivet Sirtsslips bundet i en fin Sløjfe. Og mine Strømper eller Hoser var hvid og graastribede. I al min Herlighed gik jeg ind til vor gode Nabokone Maren Niels. Hun havde taget sig kærligt af vi Smaabørn, da vor egen Mor døde. Straks gik hun hen og trak nogle Skuffer ud i et gammelt Egetræs Skab, hvor hun gemte saa sjældne Ting som Svedsker, Rosiner, Kandissukker osv. Jeg fik mig som sædvanlig en god Bid.

Jeg husker ogsaa, at vi havde en lille Mark vest for Gaarden som blev kaldt "Brolænget", der var en Eng - Storkemosen - og et Bundgærde ind til Naboen med en Række smukke Popler. Her samledes sidst paa Høsten henimod Aften vist alle Omegnens Storke før de rejste Sydpaa. Det var et meget smukt Syn som jeg ville ønske at have et Maleri af. Jeg husker dog ikke at her var Storkereder paa andre Gaarde end Præstegaarden og en Udflyttergaard, dog var der og er endnu Storkerede på Brahetrolleborg Slot. Men mange Storke gik altid i Engen eller Maen, naar vi "gjorde Hø".

I min Barndom var der megen Overtro blandt Folk, jeg husker naar vi Børn i Mørkningen hørte Spøgelseshistorier, saa turde vi ingen Steder gaa hen i Mørke. Der var især en uhyggelig Historie om Pigen paa Sandholt som mødte Fanden i Stedet for sin Kæreste som hed Hans Forrider. Pigen gav ham sit Forklæde i stedet for sin Haand og der blev brændt gloende Huller i Forklædet. Min Stedmoder var meget overtroisk og hun lærte os, hvordan vi skulle forholde os overfor Trolddom. Der boede en Mand i Brændelydinge som havde Skyld for at kunne hekse, han hed Niels Olsen og boede i et lille Hus lige ved Vejen, med en prægtig Vejrhane paa Rygningen altsaa en galende Kok, som staar der den Dag i Dag (1946). Niels Olsen kunde kurere mange Sygdomme saasom at dølge Blod, og faa et uvilligt Føl til at patte. N O gik rundt om Føllet og Hoppen med Ild i en Gryde og saa skulle alle være stille mens han velsagtens sagde en Formular. Manden saa heller ikke hyggelig ud, han var helt skaldet paa sit store Hoved som bestandigt rokkede. Mor havde lært os, at naar vi bare spyttede før og efter at vi kom forbi hans Hus saa kunde han ikke gøre os noget.

Her i Haagerup i Præstegaardshaven var der i den Tid en Allé med høje Træer, hvor en afdød Præst skulde gaa med sit Hoved under Armen. Varsler var der ogsaa mange af og alting havde sin Betydning. Hvis ens venstre Øje kløede saa fik man en stor Glæde og hvis det var det højre saa fik man Sorg, men saa skulde man blot sige til det nærmeste Menneske "Jeg faar Sorg", saa skulde Vedkommende svare "Nu har Du spildt den" saa skete der ikke noget. Og hvis vor Hage kløede saa spurgte man Lig. Saadan noget sidder desværre fast helt op i Aarene.

Selvfølgelig maatte ingen spinde Lørdag aften eller i Julen. Der var en Historie om 2 Piger, den ene havde saa travlt med sit Udstyr at hun ogsaa spandt Lørdag Aften. Men saa døde samme Pige og efter Døden viste hun sig for den anden Pige i Drømme og viste hende et stort Bundt rødt Uldgarn idet hun sagde "Her ser Du hvad jeg vandt fordi jeg Lørdag Aften spandt".

Mens jeg var Barn begyndte det at blive skik med at have Juletræ, men ikke noget med Gaver. Det var jo en fattig Tid i 1870'erne. I Julen kom gerne Familiefremmede, da havde man slagtet Gris og bagt i den store Ovn, baade Rugbrød, Hvedebrød, Julekager, Æblekager og Prossekager samt Pebernødder. Det var Skik i mit Hjem at naar der kom et fremmed Menneske, saa skulde der altid bydes paa Kaffe eller Mellemmad, selv udenfor Spisetider."

Ane Margrethe blev født d. 4. marts 1870 på Glædemark. Hun blev døbt Ane Margrethe Hansen Glædemark. Hun mistede sin mor allerede som 2-årig og nåede at have 2 stedmødre. Hun levede det meste af sit liv på sin fødegård. Hun var gift med Hans Jørgen Nielsen. Hun var en omsorgsfuld mor, som havde god kontakt med sine børn. Ane Margrethe døde i 1958, 88 år gammel.

  • fyens.dk