Log ind

Et kig i arkivet: Den store ildebrand i Vester Hæsinge

  • Et kig i arkivet: Den store ildebrand i Vester Hæsinge
  • Et kig i arkivet: Den store ildebrand i Vester Hæsinge

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et kig i arkivet

Det er en nat i det herrens år 1876, og Hans Peder Hansen - i daglig tale kaldet Per Ugle, fordi han er fra Uglehuset i Ny Stenderup - vandrer rask ud ad vejen mod Brobyværk.

Han ser sig ikke tilbage, men møder en del folk på sin vej.

De er på vej til ildebrand i Vester Hæsinge. Himlen er helt oplyst bag Hans Peder, men han ænser det ikke, skal bare væk, og det kommer han. Han tager med toget mod Sjælland, og han har åbenbart stadig tændstikker i behold, og dem bruger han næste dag til at stikke ild på den kendte politiker Balthazar Christensens gård på Sjælland. Han har sikkert, ligesom Anders Rasmussen på Engbækgaard i Vester Hæsinge, været skyld i, at Per Ugles liv ikke havde artet sig.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vore landsbyer og lokalsamfund i dag.Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne bidrager på skift med historier fra Midtfynspostens og Ugeavisens Faaborgs dækningsområde.

Det var et sørgeligt syn, der mødte de mange tililende til branden i Vester Hæsinge. Engbækgård stod i lys lue, og ilden var sprunget over bækken på Rolighedsvej, hvor der nedbrændte fem små husmandssteder.

Alle beboerne kom levende ud, men kreaturer, heste og svin indebrændte på Engbækgaard undtagen to heste. Det så grusomt ud næste formiddag, da pladsen skulle ryddes, som køerne lå, hele rækken i kostalden og var brændt ihjel. Det eneste, der blev fundet på brandtomten, var en sølvske, som den dag i dag er i slægtens eje.

Rasmus Banke skriver i sine erindringer, at han den skæbnesvangre nat blev vækket af naboen, kom i tøjet i en fart og løb forbi Anders Rasmussens gård, der stod i en stor flamme, og der var så mange mennesker. Der blev ringet med kirkeklokken, medens han løb hen over broen til de huse, der lå på den anden side af bækken. Det første hus var et temmelig stort hus. Det var to søstre, der havde lejet sig ind der, de var sypiger og havde lige købt en ny trædesymaskine. Den hjalp Rasmus dem med at få ud, og det var de meget glade for. Det næste hus var grundmuret med tagsten, det brændte ikke.

Engbækgaard blev genopbygget lidt længere mod øst. Den er siden udstykket, og kun det store herskabelige stuehus er i dag tilbage (Rolighedsvej 2). Tre husmandssteder blev genopbygget ude i Stokkebrogyden, hvor de havde fået tildelt deres jord næsten 100 år tidligere.

Per Ugle blev hurtigt pågrebet og fortalte, at han var blevet fornærmet på Anders Rasmussen på Engbækgaard, fordi han havde nægtet ham bistand. Per Ugle var på den tid fattiglem og på sognets forsørgelse, og Anders Rasmussen var sognerådsformand og derfor ansvarlig for at underholde Per Ugle (mente Per Ugle).

Om natten gik Per Ugle så op til gården og satte ild til tagskægget lige over det vindue, hvor han vidste, at Anders Rasmussen havde soveværelse lige indenfor. Da ilden havde godt fat, forlod Per Ugle gården.

Det var langtfra første gang, Per Ugle var på kant med loven. Han havde siddet i tugthus adskillige gange før. Han blev på et tidspunkt idømt dødsstraf for mord, men i 1865 blev han benådet. Allerede to år efter blev han igen anholdt, denne gang for 32 røverier på Sjælland, men denne straf havde han så udstået, eftersom han nu var på færde igen.

Per Ugle blev igen sat fast, og han endte sine dage i fængslet.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere