Et kig i arkivet

Morgenposten bragte i december 1983 et interview med Lotte Dombernowsky, som senere skulle forsvare en doktordisputats: "Lensbesidderen som amtmand".

Der var forskel på, hvordan de forskellige grever og baroner varetog deres myndighed f.eks. med hensyn til domme over bønderne i deres område. I den forbindelse beretter hun om en sag, der sikkert har fået en hel egn til at juble og en biskop i Odense til at rase og føle sig latterliggjort.

Et kig i arkivet

 Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vore landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne bidrager på skift med historier fra Midtfynspostens og Ugeavisens Faaborgs dækningsområde.

 

"I efteråret 1805 kom biskoppen over Fyens Stift til Faaborg. Han holdt visitats i Faaborg Kirke, og i den anledning skulle alle unge karle og piger møde op i kirken, så biskoppen kunne forhøre sig om, hvordan det stod til med kristendommen og navnlig den kristelige moral. Det gjaldt ikke alene de unge i Faaborg by, men også karlene og pigerne fra Diernæs Sogn, som tilhørte baronen på Holstenshus.

Biskoppen gav sig god tid, eksaminerede hver enkelt- og så skete det utilstedelige: de unge karle fra Diernæs forlod kirken og gik på værtshus. De vendte først tilbage, da biskoppen var ved at være færdig.

Skandale. Helvedes ild var ikke nok. Der måtte god menneskelig afstraffelse til, så da biskoppen kom tilbage til Odense, skrev han til baronen på Holstenshus og forlangte, at både karle og piger blev "indstævnede, forhørte og dømte."

Pigerne skulle også straffes, for da karlene var gået på værtshus, havde pigerne "trådt fra gulvet ind i deres stole". Biskoppen tordnede og udbad sig alle sagens akter til gennemsyn.

Baronen var nødt til at gøre noget ved sagen, og han gav sin birkedommer og birkeret besked om at træde i funktion.

Baronen på deres side

Hele Diernæs 'ungdom blev indkaldt. Hvilken opsigt har det ikke vakt. Hver eneste karl i sognet gav retten det samme svar:" han havde ikke været ude af kirken længere end at han lod sit vand". Karlene påstod altså, at de havde været ude at tisse, mens biskoppen påstod, at de havde været på værtshus. Latteren har måttet kunne høres helt til Odense.

De anklagede piger havde ikke været trængende, men derimod trætte. Biskoppen havde, da karlene gik, eksamineret de unge fra Faaborg i flere timer, og i al den tid havde pigerne måttet stå op og vente på, at det blev deres tur. Derfor havde de foretaget den forsmædelige gerning at sætte sig.

For øvrigt fremgår det også af retsreferatet, at karlene havde været på hoveri dagen i forvejen, og samme dag havde de arbejdet flere timer, inden de til fods skulle begive sig helt til Faaborg for at blive overhørt.

Biskoppen forlangte, at folk i Faaborg også blev afhørt i sagen, men faaborgenserne hjalp ham ikke det mindste. Den endelige dom i sagen lød på frifindelse til 22 karle og 18 piger fra Diernæs.

Har biskoppen følt, at han havde Gud på sin side, så er det dog sikkert og vist, at de Diernæs-karle og piger har følt, at de havde baronen på deres".

Eksemplet viser, at ikke var ligegyldigt under hvilken herremand, man var bonde.

 

  • fyens.dk