Egnens kristne stridsmænd


Egnens kristne stridsmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NR. LYNDELSE: Historien bag fri- og valgmenighedernes opståen i Ryslinge er i korthed, som følger:

Pastor Vilhelm Birkedal følte sin dybe nationalfølelse krænket ved det faktum, at Kong Chr. IX var af tysk herkomst, talte og tænkte på tysk. Derfor bad han fra sin prædikestol "Gud give kongen et dansk hjerte, om det er muligt." Det skulle han ikke have gjort. Præsten i Ryslinge blev indberettet for majestætsfornærmelse og kort efter verfet ud af både kirke og præstegård.

Så tog de midtfynske husmænd og håndværkere sagen i egen hånd. De ville have Birkedal som præst, så de dannede en valgmenighed og byggede ham en kirke. Et fællesskabets og frihedstrangens tempel, som blev indviet af henved 2000 sognebørn den 8. august 1866.

Så gik det godt i mange år. Indtil valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdam - Torkild Thanings morfar - overtog embedet i 1918. Som søn af Københavns første grundtvigianske biskop (Thomas Skat Rørdam) bibragte han sine sognebørn en yderst liberal fortolkning af teologien, som i stigende grad faldt øvrigheden for brystet.

Først nægtede Rørdam at befatte sig med undere. Så stillede han spørgsmål ved jomfrufødslen. Og da han uden tilladelse ændrede dåbsritualet i Nazarethkirken, var tålmodigheden opbrugt. Rørdam fik en regulær Grosbøll-sag på halsen, og det endte med, at han røg ud af folkekirken og splittede sin menighed i to. Ryslinges frimenighed var dermed født. Det var i 1924.

Mere stille gik det for sig i Sdr. Nærå, hvor en valgmenighed har eksisteret siden 1875.

Egnens kristne stridsmænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce