Tove Jensen gik fra en travl hverdag med masser af kontakter og indflydelse til livet som pensionist. Uden at have forberedt sig
RINGE: "Næste dag var en grufuld dag".

Sådan skriver Tove Jensen, mangeårig borgmestersekretær med meget mere i Ringe Kommune, om den første dag i sit nye liv som pensionist.

Konstateringen falder i anden del af hendes erindringer, der vil blive bragt i Ræthinge Posten, Ringe lokalhistoriske Arkivs årsskrift, inden sommerferien.

Tove Jensen gik på pension 1. april 2006, samtidig med at hun fejrede sit 50-års jubilæum i kommunens tjeneste, og en lille måned efter hun var fyldt 67.

Men det var ikke bare den første dag, der var grufuld. Det var de første mange måneder.

- Jeg havde jo haft travlt til sidste sekund, og næste morgen var der ikke noget at stå op til. Det var en meget tom fornemmelse, fortæller Tove Jensen om den tid for to år siden.

- Jeg sad og så ud på vejret. Og så strikkede jeg til det barnebarn, der var på vej.

Alvorligt syg

Sidst i august samme år skulle Tove og Thorkild Jensen, der var gået på pension på samme tid, flytte fra deres store hus til et mindre andelshus på Dybdalgårdvej.

Tre-fire dage efter flytningen blev Tove Jensen alvorligt syg med en blodprop i lungen og for meget kalk i blodet.

Hun blev indlagt på Svendborg Sygehus i godt tre uger og var i de første tre døgn "helt væk".

- Jeg vågnede op og konstaterede, at jeg var blevet holdt ren og pæn, selv om jeg bare havde ligget dér som en kludedukke, siger Tove Jensen, der ikke er i tvivl om, at sygdommen har forandret hende.

- Den fortalte mig, at det ikke er så selvfølgeligt at leve.

Før pensioneringen havde Tove Jensen aldrig haft problemer med helbreddet, og lægerne på Svendborg Sygehus lagde ikke skjul på, at sygdommen meget vel kunne skyldes, at hun havde været totalt uforberedt på den dag, hvor hun ikke mere skulle på arbejde.

Derfor lyder rådet fra huset på Dybdalgårdvej til andre kommende pensionister:

- De skal være aktive og meget gerne ude i naturen. Få en hobby, spil golf eller tennis for eksempel.

Ude af øje - ude af sind

Tove Jensens farvel til rådhuset og de mange varierede opgaver betød også et farvel til en enorm kontaktflade og et netværk, der i meget høj grad var knyttet til arbejdet.

- Når man har sagt farvel, er man ude af systemet. Så skal man ikke komme tilbage og forstyrre, for de, der er tilbage, har jo masser at lave.

Men det betyder ikke, at Tove Jensen er holdt op med at interessere sig for, hvad der sker i den nye storkommune og i samfundet i det hele taget.

Hun læser stadig to aviser om dagen - denne og konkurrenten.

- Det skete da ofte i starten, når jeg læste om en sag, at jeg tænkte: Jamen, ved de da slet ikke noget om den lov, lyder det kontant fra kvinden, der gerne indrømmer, at hun synes, det er rædselsfuldt ikke længere at have magt.

Eller indflydelse, som hun foretrækker at kalde det.

Det savner hun, sammen med kontakten med politikerne og alle de andre mennesker, hun har mødt i kraft af sit virke.

Og så savner hun det, hun kalder "den daglige finish".

- Jeg har altid gjort meget ud af at være velklædt og passende til lejligheden. I dag behøver jeg jo ikke at købe nyt tøj.

Formand for naboerne

Helt mistet indflydelse og kontakt til det kommunale system har hun dog ikke.

Siden 1. januar 2006 har hun været næstformand i Ældrerådet i Faaborg-Midtfyn Kommune, og her er det ofte hende, der står for korrespondancen med kommunen - hun ved jo om nogen, hvilke knapper der er gode at trykke på.

Og så er hun formand for Fælleshusforeningen Gården, en forening for beboerne i de 45 huse, som Kuben Byg har bygget i Dybdalgård-området.

Dertil kommer arbejdet med at nedfælde erindringerne om hendes liv og især om de 50 år som kommunalt ansat.

En bog på vej

Erindringer der vidner om en fænomenal hukommelse.

- Dagbøger undervejs? Nej da, det er bare, som jeg husker det, forsikrer kvinden, der stadig får ekstra glød i stemmen, når hun fortæller om ture til Ringes venskabsbyer i Norge og Finland.

Ture i selskab med politikere og ikke mindst med elever fra musikskolen, som har en stor plads i Tove Jensens hjerte.

Foreløbig er erindringerne afsluttet, og sidste del venter på at blive trykt i Ræthinge Posten, men skrivningen har givet Tove Jensen lyst til at skrive en bog, hvor der skal mere med om den private Tove.

For her skal publikum ud over lokalhistorisk interesserede især være familien.
  • Fyens Stiftstidende