Parterne på det kommunale område anser stadig risikoen for en konflikt for at være høj.

Mandag kort før klokken 8 er der sat punktum for mere end 21 timers maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen.

Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, forklarer, at der har været bevægelse i forhandlingerne, som begyndte søndag klokken 10.

Men der er stadig en risiko for, at parterne ikke når at komme i mål, og en omfattende konflikt kan bryde ud.

FAKTA: Op mod 440.000 offentligt ansatte risikerer lockout

De statslige, regionale og kommunale forhandlere har varslet lockout, som svar på at fagforeningerne har varslet strejker. Parterne er nu i Forligsinstitutionen.

Lockouten kan ramme op mod 440.000 offentligt ansatte, hvis parterne ikke når til enighed.

Den truende konflikt får blandt andet Foreningen for Offentlige Anklagere til at advare mod konsekvenser for behandlingen af straffesager.

Her er et overblik over den konflikt, der kan lægge store dele af den offentlige sektor midlertidigt ned:

Det statslige område:

* Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.

* Lockouten rammer blandt andet dele af tog- og flytrafikken, gymnasier, videregående uddannelser og retsvæsen.

* 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.

Det regionale område:

* Danske Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken.

* Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil blandt andet betyde udskudte operationer og øget ventetid.

* Et nødberedskab skal tage sig af akutte behandlinger, ligesom regionerne har meldt ud, at psykiatrien er undtaget lockout.

* 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke.

Det kommunale område:

* Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af op mod 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.

* En lockout vil blandt andet ramme folkeskoler og daginstitutioner.

* Ældreområdet, handicapområdet og vital infrastruktur - blandt andet kraftvarmeværker - er fritaget, har KL oplyst.

* Fagforeningerne har varslet strejke for mindst 50.000 ansatte i kommunerne. Herunder 10.900 lærere og pædagoger.

Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, KL og Finansministeriet.

- Risikoen for storkonflikt anser jeg stadig for at være ret høj, al den stund, at vi nu er rykket et døgn tættere på den absolutte deadline.

- Når jeg gør det samlede regnebræt op, så er det ikke så voldsomt meget, vi har fået flyttet totalt set, selv om der har været noget positivt undervejs, siger han.

Lærernes formand, Anders Bondo, er topforhandler for de ansatte i kommunerne som formand for Forhandlingsfællesskabet.

FAKTA: Sådan er spillereglerne i den danske model

De kommunale forhandlere i Forligsinstitutionen er mandag morgen gået hjem uden en aftale efter næsten et døgns forhandlinger.

Dermed er en storkonflikt mellem det offentlige og de offentlige ansatte kommet tættere på. Intet mindre end den danske model står på spil, har flere aktører sagt.

Her kan du læse om, hvad man forstår ved den danske model.

* Den danske model bygger på Septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.

* Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. Det gælder både arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger, og arbejdsgivere, der er organiseret i arbejdsgiverorganisationer.

* Den danske model for arbejdsmarkedet betyder, at det er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår.

* Politikerne skal kun blande sig, hvis forhandlingerne mellem parterne er kørt fuldstændig fast.

* Eksempelvis greb den daværende regering i 2013 ind i en igangværende lockout på lærerområdet.

Kilder: Ritzau, Beskæftigelsesministeriet, FOA.

Han deler Zieglers vurdering af, at der fortsat er en betydelig risiko for en konflikt.

Han understreger dog, at der er "et par chancer endnu".

- Vi har stadig et par chancer inden deadline, selv om det ikke ser godt ud, at vi ikke har fået mere ud af de her mange timer, siger han.

Anders Bondo kan ikke løfte sløret for, hvad der blokerer for en aftale, da det er forbudt at referere fra forhandlingsmøderne.

FAKTA: Konfliktparterne er stadig i Forligsinstitutionen

Der er stadig ingen aftale mellem de offentligt ansatte og det offentlige trods lange møder i Forligsinstitutionen.

Mandag morgen måtte parterne igen gå fra hinanden uden en aftale fra det sted, der er skabt til at lave aftaler.

Læs her mere om Forligsinstitutionen.

* Forligsinstitutionen blev etableret i 1910.

* Den skal hjælpe med at finde en løsning, når der er interessekonflikter på arbejdsmarkedet i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

* Institutionens primære formål er at minimere risikoen for arbejdsstandsning, altså strejke.

* Forligsinstitutionen har tre forligsmænd, der kan hjælpe parterne med at nå til enighed.

* Forligsmanden kan indkalde til møde mellem parterne, der har pligt til at møde op.

* Forligsmanden kan kræve at få alle relevante oplysninger samt indrømmelser fra parterne.

* Forligsmanden kan forsinke, at konflikterne træder i kraft.

* I første omgang kan konflikter udsættes i 14 dage, der bruges til yderligere mægling. Dernæst yderligere 14 dage, hvis konflikterne har særlig samfundsmæssig betydning.

Kilde: forligsinstitutionen.dk og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

- Alle ved, hvilke overordnede udfordringer vi har. Vi skal ikke have forringelser af vores løn- og arbejdsvilkår.

- Vi oplever angreb på de rettigheder, vi har - kotumefridage, den betalte spisepause, seniorrettigheder og så videre, siger han.

Mandag klokken 10 mødes parterne på det regionale område, og klokken 17 er det de statslige parters tur.

Ifølge Michael Ziegler og Anders Bondo er alle parterne fra både stat, kommuner og regioner indkaldt til fælles forhandlinger tirsdag klokken 14.

Sidste mulige forhandlingsdag er tirsdag, medmindre forligsmand Mette Christensen vælger at udsætte de varslede strejker og lockout yderligere 14 dage.

Den mulighed opfordres forligsmanden af FOA-formand Dennis Kristensen til at gøre brug af.

- Vi har trods alt set arbejdsgiverne bøje sig, og vi har bøjet os. Det ville være brandærgerligt, hvis vi ikke får det sidste på plads, siger Dennis Kristensen, der også er næstformand i forhandlingsfællesskabet, til TV2 News.

Hvis der ikke findes en løsning, og en konflikt ikke udskydes endnu en gang, kan en strejke træde i kraft 22. april og en lockout 28. april.

Mere om emnet

Se alle
Regioner går til forligsmøde for at lande aftale

Regioner går til forligsmøde for at lande aftale