Efter syv døgn med forhandlinger i Finansministeriet er parterne fortsat langt fra hinanden, siger forhandler.

Efter en uge med intense forhandlinger i Finansministeriet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i staten er parterne fortsat langt fra hinanden fredag eftermiddag.

Det siger lærerformand Anders Bondo Christensen, der samtidig forhandler for de statsansatte som næstformand i Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU). Det skriver fagbladet Folkeskolen.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Forhandlingerne blev forsinket, fordi fagforeningerne stod samlet bag et krav om, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, der skal afløse et lovindgreb fra 2013.

Men siden 22. januar har der været gang i forhandlingerne igen, og de er nu i den afsluttende fase, hvor topforhandlerne i kommuner og regioner afventer det statslige område.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.

* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.

* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.

* I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

* De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.

* Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.

* Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.

* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.

* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.

- Vi har forhandlet snart i syv døgn. Og det i sig selv sender et signal om, at det her godt nok er ved at blive svært. Vi må konstatere, at de tre hovedknaster, de er stadig hovedknaster, siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.

De tre hovedknaster er løn, ret til betalt frokostpause og lærernes arbejdstid, fortæller han.

De faglige organisationer har krævet mærkbare lønstigninger forud for forhandlingerne. Det har arbejdsgiverne med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen afvist.

- Vi skal have en reallønsforbedring. Det er ikke bare, at vi skal sikre reallønnen. Nej, vi skal forbedre reallønnen, siger Anders Bondo Christensen.

- Hvis vi ikke kan se, at den enkelte ansattes realløn bliver forbedret, så bliver der ingen aftale, siger han.

Forhandlinger er ifølge Bondo så træge, at han begynder at overveje, om det giver mening at fortsætte.

Parterne nærmer sig en form for deadline. 28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

- Vi afprøver enhver mulighed. Og det vil vi også gøre frem til den 28. februar. Men på et eller andet tidspunkt må man sige, at nu skal der ske noget andet, end det der er sket i syv dage. Og det tidspunkt er vi tæt på nu, siger lærerformanden til Folkeskolen.