Svineavlere i strid modvind

Landmand og svineavler Jens Henrik Andersen fra Bogense er en af de svineavlere, der tror på bedre tider, han har bygget en ny svinestald, hvor disse grise fedes op til slagtesvin. Foto: Nils Svalebøg

Svineavlere i strid modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er hårdt at være i svinebranchen i denne tid, og der er ingen genvej til succes. Flere faktorer peger i den gale retning for svineproducenterne, og nogle må give op.

Det er ingen god forretning at være svineavler i denne tid. Det har avisen afdækket i flere artikler i ugens løb, og at der stadig er nogen, der tør binde an med den risikobetonede branche, er sådan set al ære værd.

Landbrug generelt har til alle tider været en lunefuld branche, der ligger under for de markedsøkonomiske realiteter omkring udbud og efterspørgsel. Sådan var det på de små bedrifter, som ikke findes mere, og sådan er det på de store, nærmest fabrikslignende anlæg, der i dag tegner landbrugserhvervet, uanset hvilken slags fødevarer som udgør slutproduktet.

Svinepriser går op og ned - ligesom prisen på mælk, oksekød og korn - og læg hertil en tør sommer som i år, der kan sætte sine spor flere år frem i tiden.

Men som en af de svineavlere, der stadig holder ved, udtrykte det i fredagsavisen: Det skal nok vende.

Sådan har landmændene altid sagt. Problemet er bare, at der nogle gange går for lang tid, inden det vender igen.

Derfor gælder det for den enkelte landmand om at være velpolstret økonomisk, så dårlige år kan klares. Det er desværre ikke alle, der kan det, og derfor må nogen give op i perioder som nu med dårlig afsætning og dårlige priser. Selv EU's mange landbrugsstøtteordninger kan trods alt ikke sætte de almindelige markedsvilkår helt ud af spil, og det er måske også meget godt.

De stærkeste overlever, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som de dygtigste.

Derfor kan den udskilning, som uværgeligt vil ske, også ramme dygtige svineproducenter, som måske tog en forkert finansiel beslutning på et tidspunkt, hvor alt syntes at tegne til guld og grønne skove. Ja, det er ærgerligt, men det sker altså også i andre brancher. Også der, hvor det egentlig er lettere at sadle om hurtigt, når afsætningen svigter.

Et af mange problemer for svineproducenter er, at det tager tid at omlægge produktionen, for eksempel fra smågrise til slagtesvin, og i løbet af den tid, omlægningen tager, kan priserne nå at ændre sig til det værre flere gange.

Samtidig har svineavlere gennem mange år - det er ingen ny trend - måttet leve med, at mange af os forbrugere stadig kigger på prisen, før vi kigger på strukturen i kødet i køledisken og lige tjekker, hvor grisen er vokset op. For mange vælger kød efter prisen, ikke kvaliteten, og den slags ændres ikke over natten.

Det bliver også mere og mere udbredt at skære ned på forbruget af kød, og selv om det her især er oksekødet, som klima- og miljøfortalere forsøger at få os til at spise mindre af, rammer det også svinekød.

Kød er bare i bad standing mange steder i disse år, og det er ikke forventeligt, at det bliver bedre. Snarere tværtimod.

Trods de mange benspænd er der heldigvis stadig svineproduenter, der holder ved, men det kniber med at få unge landmænd til at gå ind i branchen, så på den front er der brug for handling.

De mange problemer til trods er svineproduktion stadig en vigtig del af landbruget, og svinekød genererer fortsat store eksportindtægter - i de første tre kvartaler af dette år op mod 20 milliarder kroner. Så forhåbenligt blæser den modvind, mange svineproducenter oplever lige i øjeblikket, ikke alle omkuld.

Vi har brug for grisekød. Både på middagsbordet herhjemme og i udlandet.

Svineavlere i strid modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce