I løbet af få år forsvandt de europæiske skibsværfter - det må ikke ske for vindmølleindustrien, og derfor skal testcentret Lorc stadig udvides, mener bestyrelsesformand Anders Eldrup.

Selv om de nye testfaciliteter, der er netop er indviet på Lindøe Offshore Renewables Center, er tre gange så store som oprindeligt planlagt, så er der stadig behov for udvikling. Det mener Anders Eldrup, der er bestyrelsesformand for LORC. Torsdag indviede centret to nye testhaller, der er blandt de mest avancerede i verden. Men selv om der er grund til glæde, så er der med bestyrelsesformandens egne ord ikke tid til at hvile på laurbærene.

LORC's nye testcenter

Torsdag indvide Lindøe Offshore Renewables Center to nye testfaciliteter.der er tale om et af de mest avancerede testanlæg i verden.

Det største anlæg Lindø HALT Test Facility kan håndtere møller med en rotordiameter på mere end 140 meter.

I klimakammeret kan små kraner, traktorer og andre komponenter testes i saltholdig luft med temperaturer ned til minus 35 grader.

Investeringen har en samlet værdi på knap 150 millioner kroner, 

- Selvfølgelig skal vi være galde for, at vi nu er klar med de nye faciliteter, som allerede nu har stor interesse hos industrien. Men inden længe må vi i gang med at vurdere, hvad de næste behov er, siger Anders Eldrup, der gennem 10 år har stået i spidsen for olie- og naturgasselskabet Dong

Dermed stod han også i spidsen, da selskabet fusionerede med en række danske energiselskaber og blev til Dong Energy. Og det var Eldrup, der første gang luftede ideen om, at selskabet skulle være væsentligt mindre afhængig af fossile brændstoffer.

- Spørgsmålet er, hvordan vindindustrien undgår at komme i samme situation. 

Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Lindø Offshore Renewables Center, LORC

- Vindmølleindustrien som vi kender den i dag, startede i Danmark og ikke mindst i den danske del af Nordsøen. Derfor har vi været vant til at have det hele relativt tæt på. Men det vil ændre sig nu, siger Anders Eldrup, der også har en fortid som departementschef i Finansministeriet.

Projekter flytter længer væk

For de store projekter flytter længere og længere væk. Hvad der tidligere foregik i Nordsøen og den sydlige del af Østersøen, spreder sig nu til helt andre verdensdele.

- Det vil ske i Nordamerika, Australien og Sydøstasien. Samtidig er presset på lavere el-priser vokset kraftigt i de senere år, og det stiller nye krav til virksomhederne, siger bestyrelsesformanden.

Udsigten til lavere tilskud på vindmøllestrøm er med til at presse markedet, og det går ud over hele industrien, der er i gang med at konsolidere sig.

- Sporene fra den europæiske værftindustri skræmmer. I løbet af ganske få år var det hele flyttet ud. Så spørgsmålet er, hvordan vindindustrien undgår at komme i samme situation, siger Anders Eldrup, der ikke er i tvivl om sit eget bud på svaret.

- Midlet til at sikre dansk vindindustri er, at vi hele tiden er et hestehoved foran konkurrenterne. Historisk set har Danmark placeret sig stærkt på vindområdet, hvor fremsynede industrifolk har opbygget kompetencer og skabt eksport, som det danske samfund nyder godt af i dag.

Vindmøller bliver større

Og netop derfor er der ikke tid til at hvile. Konkurrencen skærpes, og det betyder, at vi også i fremtiden vil komme til at se endnu større vindmøller. I øjeblikket ligger der møller på 9,5 MW på Lindø, som er klar til at bliv testet

- Så selv om vi har fremtidssikret vores testfaciliteter på Lindø, så vil der hurtigt vise sig nye behov, siger Anders Eldrup og giver et eksempel:

- Da jeg startede i Dong tilbage i 2001, begyndte man at bygge den første havmøllepark på Horns Rev. Dengang var de store møller på 2 MW. I 2010 var de på 3,6 MW, og dengang syntes vi jo, at de var store. I dag er de på otte, ni og ja 9,5 MW, så det her er ikke enden på historien. Vi kommer til at se langt større møller i årene fremover.

  • Bach-Laursen_Thomas_(2015)_014

    Af:

    Journalist, HD(A). Er skrivende på erhvervsredaktionen. Uddannet fra SDU i 2005 med praktik på Dagbladet Børsen. Har tidligere været på lokalredaktionen i Kerteminde, hvor også tovholderfunktionen på Kerteminde Ugeavis blev udfyldt over flere omgange. Senest da avisen blev relanceret i 2011. Siden blev der lavet nyheder til Fyens.dk og trukket i snorene bag tillægget Man:d, der i dag går under navnet Gear. Tjente de første lommepenge på en afløsertjans som avisbud. Gæt selv hvilket blad.