VEJLEDER: - Et langt sejt træk at få hentet efterslæb i uddannelse på Fyn
Social arv er afgørende for, hvor godt de fynske unge kommer i gang med uddannelse og arbejde.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at hver tredje af de unge mellem 15 og 19 år i Assens og Ørbæk ikke er i gang med en uddannelse, mens det kun drejer sig om hver tiende i eksempelvis Langeskov og Årslev.

Tallene kommer ikke bag på formanden for Landsforeningen af Arbejdsmarkedsmedarbejdere, beskæftigelseskonsulent Poul Larsen fra Ørbæk Kommune.

De geografiske forskelle handler om afstand til uddannelsesinstitutioner, social arv og traditionen for at tage en uddannelse i de enkelte familier.

- Det tager tid at lave om på traditioner og vaner, og vi kan kun håbe, at vejledning vil hjælpe på længere sigt, siger beskæftigelseskonsulenten.

Den gamle skolevejlederordning er fra 1. august afløst af tre centre i Odense, Svendborg og Middelfart for at professionalisere vejledningen af skoleelever fra 6. klasse og unge op til 25 år.

Og med den ny lov skal vejlederne især få fat i de udsatte unge.

-Reformen vil ikke betyde alverden i starten.

- Den vil højne kvaliteten af vejledningen, men det kræver, at politikerne sætter penge af til det.

- Ørbæk Kommune hører under centeret i Svendborg, og her er det stadig op til de enkelte kommuner, hvor mange timer de vil sætte af til vejledning, lyder kritikken fra Poul Larsen.

De unge, som falder fra ungdomsuddannelser klarede sig også dårligt i folkeskolen.

Det viser Poul Larsens erfaringer fra Ørbæk, og de bliver bekræftet af forskning fra blandt andet Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut.

Nødvendig opbakning

Det var målet for den tidligere regering, at 95 procent af de unge på en årgang skulle få en ungdomsuddannelse - i dag er Fyn knap 10 procent fra det mål med et gennemsnit for regionen på 85,6 procent.

- Vi får besked, når en ung falder ud af folkeskolen eller fra en ungdomsuddannelse og går ind og tilbyder en samtale.

- Men hvis vedkommende ikke har opbakning fra familien eller en kæreste, så er det ikke sikkert, at de kommer ind i uddannelsessystemet igen.

- Man kan ikke bære folk igennem en uddannelse, siger Poul Larsen.

Løntilskud tilelever

Beskæftigelseskonsulenten ønsker politiske initiativer for at støtte de bogligt svage unge - eksempelvis i forbindelse med erhvervsgrunduddannelserne.

Her skal en arbejdsgiver efter Poul Larsens opfattelse skal have en økonomisk belønning for at tage de svage.

- En EGU-elev skal i dag have samme løn som en mesterlærling, og hvorfor skal arbejdsgiveren så tage en bogligt svag, lyder spørgsmålet fra beskæftigelseskonsulenten.

- Hvis politikerne vil noget med det rummelige arbejdsmarked, så burde de give løntilskud her, siger Poul Larsen.
  • fyens.dk