TVUNGENEFTERLØN: Anne Hansen holder humøret højt, selv om hun føler sig snydt
Anne Hansen bruger rigtig mange timer på håndarbejde, krydsord og bøger i sin treværelses lejlighed i Nyborg. Men i virkeligheden vil hun meget hellere arbejde.

- Jeg ser mig selv om en ressource, der går til spilde, siger hun.

I lørdags fyldte hun 60 år, og med fødselsdagen fulgte en ufrivillig titel som efterlønner. Ud over at være afskåret fra det arbejdsmarked, hun så gerne vil være en del af, koster den tvungne efterløn hende flødeskummet på den alderdom, hun har sparet op til igennem 30 år som lønmodtager.

- Det er, som om politikerne har glemt, at det er umuligt at få job, når man nærmer sig de 60 år. Jeg ville hellere end gerne fortsætte med at arbejde, hvis jeg havde chancen. Det her koster mig rigtig mange penge, siger hun.

Den maksimale efterlønssats på 166.660 kroner om året er i Anne Hansens tilfælde skrumpet ind til 83.868 kroner årligt frem til hun bliver 65. Dels fordi satsen kun er på 91 procent, når man går på efterløn, før man bliver 62 år. Men først og fremmest fordi, hun hvert år bliver trukket 67.712 kroner årligt i efterløn på grund af de pensioner, hun har opsparet.

- Pensionerne er jo en del af den løn, jeg har tjent, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal straffes for det nu. Jeg har jo ikke haft mulighed for at vente med efterlønnen, siger hun.

Fyret som 57-årig

Hun var 57 år, da hun fik den ubehagelige melding om, at hendes job på Nyborg og Omegns Museer skulle spares væk.

- Jeg vidste med det samme, at jeg nu skulle slæbes igennem systemet, siger hun, og jobafslag på jobafslag har bekræftet, at det stort set er umuligt for seniorer at kæmpe sig tilbage i et fast job, når fyresedlen først er landet i brevsprækken.

Hun fik et års jobtræning på Nyborg Bibliotek, og efter en sygdomsperiode et år mere.

- Jeg var enormt glad for at være på biblioteket. Det var et godt sted at være, og jeg lærte mange nye ting, men det førte jo ikke til et fast job, fortæller hun.

20 år på borgmesterkontoret og kulturforvaltningen i Assens Kommune efterfulgt af ni års museumsarbejde har givet hende en erfaring, som hun gerne vil udnytte. Og da arbejdsgiverne ikke vil ansætte hende, bruger hun i stedet sine kompetencer på frivilligt arbejde i forbindelse med Slotskoncerterne i Nyborg, teaterforeningen, Slotsmøllens vinterforestilling og Nyborg Voldspil.

- Det er vigtigt for mig at holde mig i gang, så jeg ikke bare kommer til at sidde her alene og kigge ud i luften, siger hun.

Ingen stakkel

Det er utilfredsstillende for hende at være arbejdsivrig efterlønner. Men hun bruger ikke tiden på at ærgre sig over de ekstra goder, hun kunne have fået i alderdommen, hvis ikke efterlønsreformen fra 1998 havde straffet ledige seniorer på pengepungen.

- Reglerne er, som de er. Jeg synes, de er vanvittige, men det kan jeg ikke ændre på, så det vil jeg ikke lade mig gå på af, siger hun.

- Nu er jeg jo heller ikke en stakkel. Jeg kan sagtens klare mig, for selv om noget af min tjenestemandspension bliver modregnet i efterlønnen, er pensionen jo stadig med til at give mere end en efterlønsmodtager, der ikke har optjent pension. Det virker bare helt urimeligt, at jeg skal straffes for de penge, jeg har sparet op. Hvis ikke man har indrettet sig så fornuftigt, som jeg har, kunne det blive frygteligt rent økonomisk, siger hun.
  • fyens.dk