2500 tons skrot skal flyttes fra et skib til kajen på Nordterminalen på Lindø port of Odense. Manden i kranen er Kenneth Gørsting, der styrer den tyve tons tunge grab med to små håndtag.

Kenneth Gørstings næver flytter sig i små, præcise bevægelser.

Han har et joystik i hver hånd, og de sorte håndtag smutter uden pause op og ned, ud og ind, op og ned, ud og ind.... Ikke hidsigt, snarere rytmisk og flydende.

Det ser nemt ud.

Det er alt andet.

Kenneth Gørstings dans med de sorte joystik styrer den 20 tons tunge grab, som netop er forsvundet ud over kajen og ned i bugen på et skib, der skal tømmes for 2500 tons skrot til H. J. Hansen. Grabben hænger for enden af fire wirer, der igen hænger i den kran, som den 47-årige kranfører holder allermest af at arbejde i.

Liebherr LHM 550 alias kran 15

Pris: Cirka 25 millioner, da den blev taget i brug i maj 2011Højde: 74 meter 

Vægt: 406 tons - svarende til lige så mange små personbiler

Hestekræfter: 900 styk

Dieseltank: rummer 13.000 liter olie

Afstanden mellem jorden og krogen ved det mindste udlæg (dvs. kranarmens rækkevidde) 50,48 m.

Afstanden mellem jorden og krogen ved det største udlæg: 26,80 meter.

Antal hejs: 1

Grabben rummer 14 kubikmeter

Hastighed: 5 km/t

 Løftekapacitet: 140 tons - 144 tons med wirer og krog

- Jeg har det bedst, når der sker noget hele tiden, og her er jeg i gang konstant. Der går ikke ét sekund, hvor jeg ikke laver noget. Det er ikke som i portalkranen, hvor et løft kan vare timer. Det har jeg slet ikke tålmodighed til - jeg kommer til at kede mig ihjel, hvis arbejdet går så langsomt, siger han, mens et drenget smil breder sig i fuldskægget.

En moppedreng

Kenneth Gørsting er egentlig uddannet tømrer, men har aldrig brugt uddannelsen, og kraner har været hans arbejdsliv siden 1992. De fleste år på havnen i Nyborg, men de seneste fire år har han arbejdet som kranfører i Nordterminalen på Lindø port of Odense, hvor han er en af otte mand, der er i stand til at køre kran 15.

Kenneth Gørsting

Kenneth Gørsting, 47 år, bor med sin hustru i Nyborg.Kom i lære som tømrer som 15-årig, er uddannet tømrer, men har aldrig brugt uddannelsen.

Arbejdede på Storebæltsbroen med at binde jern.

Blev kranfører ved et tilfælde, da der manglede en mand på lystbådehavnen i Nyborg.

Har kørt kran siden 1992, de første år uden krancertifikat - det var ikke påkrævet.

Har kørt kran med grab siden 1996.

Blev ansat på Lindø port of Odense i 2013.

Foretrækker at køre kran med grab.

Bruger gerne fritiden på at lystfiske og kan sagtens stå stille i timer.

 

Kenneth Gørstings favoritkran er en moppedreng af en mobil kran, som i faglig tale hedder Liebherr LHM 550, men i daglig tale aldrig kaldes andet end kran 15.

Den vejer i sig selv godt 400 tons, kan løfte 140 tons og har en højde på 74 meter - det vil sige to gange Rundetårn. Kran 15 kan køre fem kilometer i timen og kan derfor flytte sig efter opgaverne - det kan være at løfte vindmølleelementer for MHI Vestas eller som i øjeblikket at tømme et skib for tonsvis af skrot og lægge det i en stor bunke på kajen, indtil hele molevitten om nogle dage skal tilbage i lastrummet på et endnu større skib, som sætter kurs mod Tyrkiet.

Hele processen styres af manden i den gule kedeldragt. Den 47-årige nyborgenser er en mester i koordination. Med det ene joystik styrer han grabben, åbner og lukker den, og med den anden kontrollerer han kranarmens bevægelser. Det hele foregår samtidigt med en tonstung belastning, der så let som ingenting kan lave nogle gevaldige buler og huller i skibene.

- Lige når man skal lære den at kende, er man noget træt i hovedet af at koncentrere sig, når man kommer hjem fra arbejde, fordi man hele tiden har øjnene på, hvor hulen den grab er. Den vejer i sig selv tyve tons, og det nytter jo ikke noget, at vi ramler ind i skibene med den, men i dag ved jeg hele tiden, hvor min grab er. Også når jeg ikke kigger på den, siger Kenneth Gørsting, der ikke er i tvivl om, hvorfor han har kastet sin kærlighed på kran 15.

- Når bare jeg kan køre med grab, så er jeg glad, men det fede ved kran 15 er, at den er hurtig at køre med, og at der kan være meget i grabben. Den er nem at håndtere. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er den - i hvert fald, når man kender den, og det gør jeg, smiler han, som er cirka fire timer om at flytte de 2500 tons skrot.

- Storskibene, som kan have mere end 30.000 tons med, varer cirka tre døgn. Så arbejder vi dag og nat - tid er jo penge, og skibet skal videre, siger Kenneth Gørsting, mens han styrer den fyldte grab op fra lasten og hen over kajen, hvor han tømmer mundfulden på 14 kubikmeter i toppen af den øverste bunke.

Indvendig vindeltrappe

Det giver et lille ryk i "krankontoret", der ligger for enden af kranens indvendige vindeltrappe. Der er en god temperatur i det lille rum, og kranførerens udsyn skal være i orden, så der er gennemsigtige ruder til alle sider - også en del af bunden. Der er frit udsyn til lastrummet af skibet mange meter nede - det rører ikke Kenneth Gørsting det fjerneste.

- Jeg nyder udsigten, når der er tid til det - vi kan se en masse af fjorden, og på klare og stille dage er det et fantastisk syn. Hvis jeg vil, kan jeg have radioen kørende, og der er ingen, der står og fortæller mig, hvad jeg skal. Jeg kan bare passe min kran, og det har jeg det fantastisk godt med.

- Jeg forstår jo ikke, at det skal knibe med at få ansat folk til det her. Da jeg startede, var der mange, der gerne ville køre kran, men nu vil folk hellere sidde bag en computer og styre det hele. Det er selvfølgelig også meget nemmere, men det er da kedeligt, hvis du spørger mig.

I en glidende bevægelse sejler grabben tilbage over kajen og ned efter endnu en bid i lastrummet - denne gang i den modsatte side, så der er ligevægt om bord. Dagens last er schredder-skrot, som er den type skrot, der figurerer nederst i skrot-hierarkiet. Schredder-skrot er en masse meget små dele, og på en lille skærm i højre side af "cockpittet" kan man se grabben lægge sig til rette oven på skrottet og synke ned gennem mængden. På en anden skærm blinker tal, der fortæller om alt fra vindstyrke til vægt og løftehøjde.

- Den hyler, hvis der er for meget i grabben, og hvis den kommer ud over 40 meter, så begynder den også at blive pjevset, men jeg er aldrig bange for, at den vælter. Det ved jeg, at den ikke gør. Jeg har siddet her, hvor det har blæst temmelig meget, og det kan godt larme og suse lidt, men det rører mig ikke, siger han og trykker på en knap, der udligner de fire wirer, så de løfter lige meget.

Kenneth Gørstings enekontor ligger for enden af kranens indvendige vindeltrappe, der snor sig gennem krankroppen, der er ren og næsten fremstår blankpoleret. For enden af trappen ligger platformen med førerhuset, og her har Kenneth Gørsting gennemsigtige ruder til alle sider - også den nederste. Kran 15 er ikke for folk, der bøvler med højdeskræk.

- Jeg tænker aldrig over, at der er langt ned. Jeg nyder udsigten, når der er tid til det - vi kan jo se en masse af fjorden, og på klare og stille dage er det et fantastisk syn, og så sidder man her helt for sig selv. Der er ingen, der hele tiden kommer og fortæller dig, hvad du skal gøre, eller hvordan du skal gøre det. Du kan bare passe dig selv og dit arbejde siger han og begynder at løfte kranen fra vand mod land.

Grabben har slugt 14 kubikmeter skrot og kommer nu sejlende gennem luften med kurs mod den nærmeste af de fire bunker skrot, der tårner sig op på kajen. Det tager cirka fire timer at tømme et skib med 2500 tons schredder-skrot. Den sidste rest bliver klaret af en bulldozer, som bliver løftet om bord på skibet, der snart stikker af igen. Om nogle dage anløber et endnu større skib, og så skal alle fire skrotbunker på kajen læsses den modsatte vej - fra land til skib.

- De store skibe kan tage cirka 34.000 tons, nogle kan tage mere end 50.000 tons, men sidst vi fyldte et med 34.000 tons, varede det cirka tre døgn. Så kører vi dag og nat, for skibet skal jo videre.

Snart er endnu et læs skrot på vej fra skibets dyb til kajens kant, og om et par timer er skibet tømt. Eller næsten tømt. De sidste rester, som grabben ikke kan nå, bliver skrabet sammen af en lille bulldozer, der hejses om bord, og så kan Kenneth Gørsting holde sin frokostpause og gå i gang med dagens andre opgaver. Om et par dage ankommer et storskib, og så stikker han igen til tops i sin yndlingskran.

  • Kim Skovsby

    Af:

    Jeg er journalist på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende. Her har jeg været ansat siden 2006, og jeg har dækket mange forskellige stofområder (bolig, mad, samfundsforhold), ligesom jeg i en årrække var lokalredaktør på redaktionen i Kerteminde. Jeg har været på erhvervsredaktionen siden 2014 og skriver blandt andet om privatøkonomi, social dumping og virksomheder. Jeg bor i Kerteminde og bruger bl.a fritiden på at ro havkajak.

Mere om emnet

Se alle
1
Kranførere, der kan køre grab, er en mangelvare

Kranførere, der kan køre grab, er en mangelvare