Sådan gør de: På Nordvestfyn får de flygtninge i job

Munck i Nyborg har ansat to syriske ingeniører, Saleh Turki Ali (tv) og Maher Tanatra. I Nyborg ligger midt på listen over kommuners evne til at få flygtninge i arbejde. Nordfyns og Middelfart Kommuner ligger i top. Foto: Michael Bager

Sådan gør de: På Nordvestfyn får de flygtninge i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er forskel på, hvor stor succes fynske kommuner har med at hjælpe flygtninge i et helt almindeligt job. I Middelfart og på Nordfyn har de knækket koden med en målrettet indsats og hjælp fra det lokale erhvervsliv.

I 2015 vandrede flygtninge ad motorvejen over grænsen til Danmark for at søge asyl.

En del af dem fik det og skulle derfor helst fortsætte deres vandring ind på det danske arbejdsmarked.

Nu viser den seneste opgørelse fra Det Nationale Integrationsbarometer.dk, at 38 procent af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte, der har været tre år i Danmark, har et job. Det er tæt på en fordobling siden 2015, hvor tallet var 20 procent.

På Fyn er der dog som i resten af landet stor forskel på, hvordan kommunerne klarer sig i forhold til at være med til at sikre flygtninge en plads på arbejdsmarkedet.

Middelfart deler førstepladsen sammen med Nordfyns Kommune.

Per Rasmussen, jobcenterchef i Middelfart, mener, at deres succes især skyldes, at de lokale politikere var hurtige til at træffe beslutning om at fokus skulle være på at få flygtningene i arbejde.

- Sporene fra tidligere tiders flygtningestrømme skræmte, man vidste, det er en svær opgave. Derfor formulerede politikerne hurtigt en målsætning om, at 20 procent skulle være i arbejde efter ét år, 40 procent efter 2 år og 60 procent efter tre. Vi fik også ekstra bevillinger med det samme, så vi kunne ansætte flere jobkonsulenter, fortæller han.

Borgmesteren skrev også til lokale virksomheder med en bøn om et godt samarbejde. Mere end hundrede meldte tilbage, at de var klar til at gøre deres for at integrere de nye borgere på det lokale arbejdsmarked.

Det handler om millioner

Kommer en flygtning i job, er der også en økonomisk gevinst på cirka 230.000 kroner til kommunen plus det, de sparer til boligstøtte og eventuelt tilskud til børnepasning. Det viser beregninger foretaget i beskæftigelsesministeriet.

Derfor er det dyrt for kommuner, der har svært ved få flygtninge i arbejde.

En af dem er Svendborg.

Janus Harder Petersen, afdelingsleder for Integrations- og Ungeindsatsen i kommunen, erkender, at de ikke er lykkedes med opgaven i lige så stor udstrækning som andre.

- En af forklaringerne kan være, at boligplacering først fyldte meget. Vi fik en masse nye flygtninge, og vi brugte mange ressourcer på i det hele taget at lægge rammerne an. Nu har vi ændret fokus til, at det handler om job og uddannelse, fortæller han.

Det har allerede gjort en forskel, der kan aflæses på integrationsbarometeret. Fra forrige til sidste kvartal i 2017 steg kommunen næste 10 procentpoint og har nu 26 procent flygtninge og familiesammenførte i job.

- Vi er også nået frem til en mere personlig jobformidling. Vi har forsøgt os med branchepakker (flere er i praktik samme sted med sprogundervisning på stedet, red.). Det gav bare ikke det output på job, vi ønskede, siger Janus Harder Petersen.

Folk vi fik brug for

I Middelfart er de klar til næste skridt med et fokus på grupper, der er sværere at få i job. Det er især kvinderne.

- Vi står med en gruppe, der giver os større udfordringer. Praktik og sprogundervisning kan ikke gøre det alene. Det handler om kultur, og det tager tid og kræver en anden indsats. Men jeg er overbevist om, at det stadig kan lade sig gøre at få flere i job, siger Per Rasmussen, jobcenterchef.

Han tror på, at det er realistisk at nå både regeringens mål om, at 50 procent skal være i job, og indfri de lokale politikeres forventninger om 60 procent.

I 2015 lancerede vi på Fyens Stiftstidende kampagnen "Folk vi har brug for", hvor vi forsøgte at bygge en bro mellem den nye borgere, der strømmede til landet, og det fynske erhvervsliv. Vi arrangerede blandt andet en jobmesse for flygtninge i de fynske kommuner og for de lokale virksomheder, der manglede medarbejdere. Vi fulgte også ti flygtninges kamp for at finde et job.

I dag og de kommende dage følger vi op på, hvordan det så er gået i årene efter flygtningestrømmen og nogle af de ansigter, vi mødte for tre år siden.

Sådan gør de: På Nordvestfyn får de flygtninge i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce