Bøgen og især egen sætter pris på de temperaturstigninger, og også af den grund rejses der for tiden ekstraordinært meget ny løvskov i Danmark.

- Det skyldes ikke bare den øjeblikkelige markedssituation, men også den kendsgerning, at skovbruget er bange for rødgranens fremtidige skæbne, siger forskningschef Karsten Rasmussen fra Landbohøjskolens Center for Skov Landskab og Planlægning.

- Avnbøg og lind, som i Danmark står på sin nordligste grænse, og som er mest udbredt i den sydøstlige del af landet, vil kunne rykke længere nordpå med stigninger i middeltemperaturen på bare en til to grader, siger han.

Rødgranen dækker fortsat 28 procent af det danske skov-areal, og træet var særligt i begyndelsen af 1990'erne stærkt stresset formentlig på grund af meget milde vintre. Det førte til fænomenet de-røde-rødgraner, som tabte nålene, fordi træerne manglede hvileperioder med frost. Trods fortsat milde vintre har rødgrankulturerne stabiliseret sig noget, og det skyldes, at bevoksningerne har kunnet støtte sig til rigelig sommernedbør.

- Men frygten for rødgranens fremtid består fortsat, og hvis arten for alvor begynder at få det skidt, er det bekymrende for dansk skovbrug. Derfor er omlægningen af den danske skov gået i gang, siger Karsten Rasmussen.

Han opfatter trods flere store udsving den igangværende klimaændring som langsigtet.

- Alt tyder på, at den er i gang, selv om de fleste nok allerede har glemt, at vi i år har haft et ekstremt tørt forår, siger Karsten Rasmussen.
  • fyens.dk