Regioners lockout vil udskyde operationer og øge ventetid


Regioners lockout vil udskyde operationer og øge ventetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kommer til at gå ud over patienterne, hvis en lockout træder i kraft 10. april, erkender topforhandler.

Det vil få store konsekvenser for patienterne, hvis regionernes varsel om lockout træder i kraft. Det erkender regionernes topforhandler, Anders Kühnau.

Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Men forhandlinger om løn og vilkår for de ansatte er brudt sammen.

- Mange mennesker vil opleve, at de får længere ventetid på behandling og udredning for deres sygdomme.

- Og det er klart, at mange af de planlagte operationer vil blive udskudt, i tilfælde af at vi kommer i en konflikt, siger han.

Regionerne skal nu have et nødberedskab på plads, der skal sikre, at ingen patienter kommer i livsfare. Nødberedskabet skal for eksempel også omfatte kræftbehandling, siger Anders Kühnau.

Danske Regioner varsler en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte, som svar på de ansattes varsel om strejke.

Lockouten, som er arbejdsgivernes mulighed for at sende medarbejderne hjem uden løn, kan starte den 10. april.

Mens fagforeningerne har udpeget omkring ti procent af medarbejderne, svarer regionerne igen med at varsle lockout for godt halvdelen af de ansatte.

Men ifølge Anders Kühnau, der er socialdemokratisk formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, vil den varslede strejke i realiteten lamme sygehusvæsnet, fordi nøglemedarbejdere er udtaget til at nedlægge arbejdet.

Det gælder for eksempel anæstesilæger, der skal bedøve patienterne.

- Vi kan ikke forsvare at udbetale løn til grupper, som går uvirksomme rundt på afdelinger uden patienter, siger han.

En historisk storkonflikt kan ramme den offentlige sektor.

Tidligere onsdag varslede også innovationsminister Sofie Løhde (V) omfattende lockout af de statsansatte, ligesom kommunernes arbejdsgivere i KL har varslet lockout af godt 250.000 ansatte.

FAKTA: Se hvilke hospitaler regionernes lockout lægger ned
Danske Regioner varsler en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte, som modsvar på konfliktvarsel fra lønmodtagernes fagforeninger. Lockouten kan starte den 10. april, med mindre parterne kan blive enige om et forlig inden da.

Se her, hvor en lockout vil ramme sundhedsvæsnet:

* Danske Regioner har foreløbigt udpeget følgende hospitaler, der kan blive berørt:

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Herlev og Gentofte Hospital

Rigshospitalet og Rigshospitalet Glostrup

Sygehusenhed Midt

Sygehusenhed Vest

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Randers

Aarhus Universitetshospital

Regionshospital Nordjylland

Aalborg Universitetshospital

Holbæk Sygehus

Sjællands Universitetshospital - Køge

Odense Universitetshospital

Sygehus Sønderjylland-Sønderborg

Friklinikken - Grindsted

Sygehus Lillebælt-Middelfart

Syddanske Vaskerier - Odense

Alle regionshuse

* Regionerne har ikke fastlagt det præcise omfang af lockouten.

* Undtaget fra lockouten er en række sårbare patientgrupper, herunder alle psykiatriske patienter. Samtidig skal et nødberedskab sørge for, at ingen patienter kommer i livsfare. Akutte funktioner rammes ikke-herunder kræftbehandlingen.

Kilder: Danske Regioner
FAKTA: Disse 121.000 er omfattet af statens lockout
Konflikten på det statslige område blev skærpet onsdag, da innovationsminister Sophie Løhde (V) i sin egenskab af chefforhandler på det statslige område varslede en omfattende lockout.

121.000 af de i alt 181.000 mennesker, der arbejder på det statslige område bliver omfattet af lockouten, hvis den bliver en realitet.

Læs mere om, hvem der er omfattet af lockoutvarslet - og hvem der ikke bliver:

* 52.000 af de statsansatte er enten på chefkontrakt eller ansat som tjenestemænd eller under tjenestemandslignende forhold.

Derfor kan og må de ikke strejke, og vil i sagens natur heller ikke blive lockoutet.

De tjenestemandsansatte tæller blandt andre en stor del af forsvaret og politiet.

* Derudover har Moderniseringsstyrelsen besluttet at friholde cirka 800 ansatte fra konflikt, fordi de har særligt kritiske arbejdsopgaver.

Det gælder blandt andet ansatte ved Udenrigsministeriets vagttelefon, vaccineforsyningen og dem, der udsteder pas.

* Ansatte ved Fødevarestyrelsens kødkontrol er også friholdt fra en lockout for at undgå, at eksporten bliver ramt.

Her har arbejdstagerne til gengæld varslet strejke, og derfor vil der ikke blive udført kontroller, med mindre parterne kan blive enige om at holde området ude af konflikten.

* Af de tilbageværende 121.000 arbejder en meget stor del på statslige uddannelsesinstitutioner som universiteter, gymnasier og erhvervsskoler.

* Personalet på frie grundskoler og efterskoler er også omfattet af lockouten. Selv om de ikke er ansat af staten, er deres overenskomst en del af forhandlingerne.

* Derudover vil lockouten også ramme langt de fleste ansatte i ministerier og styrelser.

Kilde: Moderniseringsstyrelsen.
FAKTA: Det er forskellen på strejke og lockout
Forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte er brudt sammen, og der forhandles nu i Forligsinstitutionen i forsøget på at nå en aftale i 11. time.

Sker det ikke, kan det ende med en konflikt, der udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout.

På arbejderside er der allerede afsendt strejkevarsler, og onsdag ventes KL's bestyrelse at træffe deres beslutning om lockout på det kommunale område.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) gør ifølge Politiken klar til en lockout "på hele statens område". Ministeren, der er chefforhandler for staten som arbejdsgiver, har kaldt til pressebriefing onsdag klokken 11.

Læs her om forskellen på strejke og lockout:

* En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft. En konflikt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger kan tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen efter, de nuværende overenskomster udløber.

* De offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten har varslet strejke fra 4. april.

* Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.

* Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.

* Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

* Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.

* Nogle vil blive fuldt kompenseret, nogle får tilbudt lån, mens andre får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.

* Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Kilder: FOA samt Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Regioners lockout vil udskyde operationer og øge ventetid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce