Dennis Kristensen kalder det usandsynligt, at overenskomstforhandlingerne på hans område kommer til at glide.

Et sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst for kommuner og regioner nu er forventeligt.

Det siger Dennis Kristensen, formand for FOA og næstformanden for det kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, efter at overenskomstforhandlingerne for de statslige ansatte fredag brød sammen.

- Kommunerne og regionerne kan ikke strække sig længere, end ministeren og Moderniseringsstyrelsen kan, så derfor regner vi også med, at vores forhandlinger kommer til at bryde sammen, siger han.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Forhandlingerne blev forsinket, fordi fagforeningerne stod samlet bag et krav om, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, der skal afløse et lovindgreb fra 2013.

Men siden 22. januar har der været gang i forhandlingerne igen, og de er nu i den afsluttende fase, hvor topforhandlerne i kommuner og regioner afventer det statslige område.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.

* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.

* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.

* I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

* De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.

* Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.

* Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.

* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.

* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.

Dennis Kristensen oplyser, at parterne sidst mødtes i lørdags. Der er ikke planlagt noget endeligt, men han forventer, at de skal sætte sig sammen igen i begyndelsen af næste uge.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte brød fredag eftermiddag sammen.

Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

Mange af de samme knaster står forhandlingsparterne for de ansatte i kommunerne og regionerne over for.

- Det er lidt de samme udfordringer og krav, vi har, så derfor kan vi ikke blive enige inden en aftale for de statslige ansatte.

- Der vil være problemer, som vi i denne situation ikke kan løse, uden at en statslig aftale er på plads, så det mest forudsigelige er et sammenbrud på vores område også, siger Dennis Kristensen.

Det er samlet 745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten, der skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.