28. februar er fristen for ny statslig overenskomst. Fredag brød forhandlingerne sammen.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de 180.000 statsansatte er fredag brudt sammen.

Årsagen er, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

- Vi sidder overfor en arbejdsgiver, der ikke har villighed til at imødekomme vores krav, som tæller den betalte spisepause og at lønmodtagerne også skal have glæde af det økonomiske opsving, siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Forhandlingerne blev forsinket, fordi fagforeningerne stod samlet bag et krav om, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, der skal afløse et lovindgreb fra 2013.

Men siden 22. januar har der været gang i forhandlingerne igen, og de er nu i den afsluttende fase, hvor topforhandlerne i kommuner og regioner afventer det statslige område.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.

* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.

* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.

* I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

* De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.

* Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.

* Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.

* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.

* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.

Parterne nærmer sig en form for deadline.

28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.

- Nu har embedsfolk forhandlet i flere uger, og jeg har selv været med i seks døgn. Vi har sagt det her på alle mulige måder, uden at de har lyttet. Derfor har vi forladt forhandlingslokalet.

Spørgsmål: Er det ikke at vride armen om på ryggen?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at jeg normalt er god til at kommunikere, hvad jeg mener. Men denne gang går jeg åbenbart ikke rent igennem. Derfor er vi nødt til at vise det på den her måde, siger Flemming Vinther.

En anden tvist i forhandlingerne er lærernes arbejdstid. Lige nu er den reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

Men organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.