Robotteknologien er et hjælpemiddel, som vi kommer til at drage rigtig meget nytte af. Sådan siger både kirurger og radiologer på OUH, der ikke tror, at de bliver overflødige lige foreløbig.

13 år. Jens Karstoft har brugt 13 år af sit liv på at uddanne sig til radiolog. Derefter har han brugt mere end det dobbelte af det på at arbejde i faget. I dag er han ledende overlæge på Odense Universitetshospital og dermed den øverst ansvarlige for alt, hvad der hedder røntgen på sygehuset. Og hans job vil kunne automatiseres i fremtiden, spår forskere.

- Jeg tror ikke, jeg kan erstattes, siger Jens Karstoft, da Fyens Stiftstidende inviterer sig selv indenfor på hans kontor til en snak om fremtiden.

- I 1980'erne, da jeg blev færdiguddannet, fik vi også af vide, at vi ville blive arbejdsløse. Det skete ikke, og jeg tvivler stærkt på, at det sker denne gang, lyder det fra radiologen.

Han smiler, uden at virke jovial - og taler med en alvor i stemmen, der får ham til at fremstå med akkurat så megen autoritet, man kunne forvente af en erfaren læge.

- Teknologien er et hjælpemiddel. Ikke en konkurrent.

Læs mere: Mennesket snakker - maskinen opererer

Forskningsresultater fra udlandet, som også OUHs egen innovationsdirektør, Peder Jest, refererer til, viser ellers, at man for eksempel ved hjælp af robotteknologi kan lave hurtigere og mere præcise screeninger af brystkræft. Computeren ser ting, det menneskelige øje ikke ser.

Helt afvisende er Jens Karstoft da heller ikke. Han tror på, at maskinen overtager den første omgang af de to screeninger, der foregår for hver patient. Og på lang, lang sigt kan robotter måske erstatte radiologer, filosoferer han.

- Men man skal huske på, at det ikke kun er computerne, der udvikler sig. Det gør vores speciale jo også. Vi kan jo ting, som man slet ikke troede muligt for 20 år siden, siger Jens Karstoft.

- Efter vores tid

Et andet sted på OUH, på gynækologisk afdeling, er der tilsvarende større tro på egen betydning, end der er frygt for en fremtid uden arbejde. De to overlæger og kirurger, Algirdas Markauskas og Pernille Jensen, fylder rummet med latter, mens de ping ponger om deres chancer mod robotterne.

- Når robotterne bliver kloge nok, er vi gået på pension, siger Pernille Jensen.

- Ja, så kan det også være lige meget. Så er det ikke vores problem, griner Algirdas Markauskas.

Læs mere: Robotten kan tørre dig bagi

Da de får vejret igen, fortæller de begge, at de har svært ved at forestille sig, at robotter skulle kunne lave operationer helt uden menneskers hjælp.

- Men det er godt nok det, jeg får af vide af mine forskningspartnere på Mærsk McKinney Møller-instituttet. Og jeg siger til dem, at jeg ikke tror på det, men de har jo nok ret, siger Pernille Jensen.

Men det er først om mange år, mener de begge. Og ifølge Algirdas Markauskas er der så mange uopklarede etiske spørgsmål forbundet med, at robotterne tager over, at han slet ikke tror på det.

- Som kirurg har man et helt særligt forhold til sine patienter, en slags ejerskabsfornemmelse, hvor man føler et specielt ansvar for deres behandling og velbefindende. Den slags Human Touch får man aldrig ud af et rent maskinelt forhold.

  • joergensen_emil

    Af:

    Jeg er journalistpraktikant fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og er på Fyens Stiftstidende indtil februar 2017.

Mere om emnet

Se alle
Europa-Parlamentet vil have bedre rådgivning om brug af robotter

Europa-Parlamentet vil have bedre rådgivning om brug af robotter

Skolebørn vilde med robotter

Skolebørn vilde med robotter

Robotterne kommer - og hurra for det

Robotterne kommer - og hurra for det