Med personligheden på arbejde

Arbejdspladsen stiller ofte krav, der ligger så langt fra den adfærd, vi føler naturlig, at det giver problemer i hverdagen.
Foto: colourbox

Med personligheden på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis du føler, at du må lave om på dig selv på arbejde, så er det ikke så usædvanligt. Halvdelen af den danske arbejdsstyrke har nemlig ikke en personlighed, der passer særligt godt til de krav om konstant forandringsparathed og fleksibilitet, som i øjeblikket stilles til alle

Bjørn Themsen

Dagbladenes Bureau

De senere uger har flere medier skrevet om danskernes personlighed på arbejdet. En historie har for eksempel handlet om, at halvdelen af alle ansatte decideret skifter personlighed, når de går ind ad døren til deres arbejdsplads.

Enten fordi de gerne vil være mere effektive, passe bedre ind, undgå konflikter eller simpelthen er bange for reaktionen, hvis de er sig selv.

Men er det nu også danskernes personlighed, som er i spil i disse situationer. Det mener Kurt Lausen, administrerende direktør i konsulentfirmaet Extended DISC, ikke.

- Det er forkert at bruge ordet personlighed. Det handler udelukkende om adfærd, og det er noget ganske andet. Personligheden kan godt udvikle sig igennem livet, men ikke på kort sigt. Alle psykologiske værktøjer viser klart, at en tilpasning af personligheden kun sker over lang tid, siger Kurt Lausen.

Anderledes forholder det sig med adfærden.

- Rent adfærdsmæssigt tilpasser vi os i høj grad jobprofilen, arbejdspladsens værdier osv. Faktisk vil det ofte være sådan, at den, du grundlæggende er, og hvordan du agerer i dit job, bestemt ikke altid er det samme, siger han.

Historien om danskernes rolleskift baserer sig på en undersøgelse, som den erhvervspsykologiske konsulentvirksomhed OPP har foretaget i Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Storbritannien, Irland og Frankrig.
Omstillingen kan være stor, når vi efter en lang arbejdsdag vender hjem til familien.
Omstillingen kan være stor, når vi efter en lang arbejdsdag vender hjem til familien.
Foto: colourbox

Tilpasning

I flere af landene er det cirka halvdelen af medarbejderne, der ændrer adfærd/personlighed, når de går på arbejde.

Men i modsætning til vores europæiske kolleger går rolleskiftet danskerne mindre på. I hvert fald lader blot 15 procent sig stresse af, at de optræder i en anden rolle på jobbet end derhjemme.

Det har Kurt Lausen også en plausibel forklaring på, men først er det nødvendigt at forstå, hvordan hans firma Extended DISC arbejder.

Som navnet antyder, bruger de en videreudviklet udgave af et psykologisk værktøj kaldet DISC-modellen. DISC er en engelsk forkortelse for fire adfærdstyper: Dominance, Influence, Steadiness, Conscientiousness - på dansk oftest oversat med: Dominanssøgende, Indflydelsessøgende, Stabilitetssøgende og Konformitetssøgende.

Modellen blev udviklet i 1950'erne på University of Minisota i USA, og tankegodset bag stammer fra en række adfærdspsykologers arbejde helt tilbage i 1920'erne - herunder især Jung og William Marston.

Lidt forenklet går det ud på, at alle mennesker har en kerne af den ene eller anden type i sig, som styrer den enkeltes naturlige adfærd, kaldet grundadfærden, samt hvordan han eller hun tilpasser sig visse miljøer eller omgivelser, den såkaldt tilpassede adfærd.

Hver type har nogle karakteristika, som har betydning for både selvopfattelsen og andres opfattelse af dem.

- Disse typer og deres karakteristika ligger fast. Men det er vigtigt at forstå, at en person aldrig er enten den ene eller anden type, men typisk har træk fra flere af dem. Det er også vigtigt at huske, at hvilken del af din types adfærd, som kommer mest i spil, er meget afhængig af den situation, du er i, siger Kurt Lausen, der sammen med sit firma tester medarbejdere for, at de og arbejdsgiveren bedre kan tilrettelægge arbejdsopgaver, som passer til den enkelte og for at fremme kommunikation på arbejdspladsen.

- Det, mange gør på arbejde, det, mange er nødt til at gøre, er at tilpasse deres adfærd, og nogle er nødt til at tilpasse den så meget, at det kan blive et problem for dem, siger Kurt Lausen, som ikke er i tvivl om, hvad den største udfordring for danskernes personligheder er lige nu.

- Det er helt klart kravet om forandringsparathed. Mennesker har brug for stabilitet og tryghed, nogle mere end andre, og fjerner man den tryghed, så er det et af områderne, hvor der sagtens kan opleves pres og stress. Det er det sted, der kræves mest tilpasning af adfærden for øjeblikket, og hvor grundadfærden altså kommet til at stå størst i modstrid med personligheden hos mange. Det er derfor, det er så vigtigt at bruge de ressourcer, et menneske har, bedst muligt, og det kan man kun, hvis han selv og arbejdsgiveren ved, hvilken type han er, siger Kurt Lausen og understreger, at presset er større på danske ansatte end andre:

- Vi har erfaring fra over 42 forskellige lande, og på den baggrund må vi sige, at Danmark er et af de steder, hvor der sker en størst tilpasning fra den naturlige adfærd til tilpasset adfærd. Uden, at vi dog alene ud fra det kan sige, om mennesker har det godt eller skidt med det. Men der er et enormt fokus på omstillingsparathed og fleksibilitet, som ikke er nær så markant i de fleste alle andre lande, siger han og forklarer det med, at der virkelig sker meget i samfundet og på arbejdspladserne i disse år.

Tryghed søges

Du kan ikke finde en jobannonce, hvor der ikke står, at du skal være forandringsparat.

Stabilitet og det at være tryghedssøgende er næsten blevet fy-ord, og der sættes lighedstegn mellem tryghed og fastlåst, og det har intet med hinanden at gøre.

Når danskerne, som allerede nævnt, tilsyneladende har færre problemer med at tilpasse deres adfærd, som de altså skal tilpasse mere end andre, kan det skyldes, at vi som befolkning har en anden sammensætning af personligheder end for eksempel Tyskland.

- I gamle dage opererede man med, at der var lige mange af hver type i DISC, men det gør man ikke mere. Og fordi vi har mange års data til rådighed, og fordi vi er til stede i over 30 lande, kan vi også se, at der både sker en udvikling over tid, og at der er ret store forskelle mellem de her gruppers størrelser fra land til land, forklarer Kurt Lausen og nævner nærliggende Tyskland som eksempel.

- Hvis vi ser på befolkningen i Tyskland født efter 1980, så er fordelingen i procent cirka således: D udgør 17, I udgør 31, S udgør 34 og C udgør 18. Globalt er fordelingen derimod således: D udgør 10, I udgør 38, S udgør 29, C udgør 23. Og i Danmark er der endnu færre S'er og C'er end globalt, og S'er og C'er er dem, som, vi ved, vil føle, at kravet om konstant omstillingsparathed og fleksibilitet kræver mest tilpasning af adfærden, fordi de er stabilitetssøgende eller gerne vil have tid til at undersøge alle fakta, inden de træffer beslutninger, så er danskerne, som befolkning, umiddelbart bedre rustet til netop den udfordring end for eksempel tyskerne, forklarer Kurt Lausen og nærmer sig dermed en anden historie, som har været i medierne om danskernes personlighed.

Dumt og pinligt

En pjece fra Danmarks Vækstråd konkluderede for nylig, at danskernes kølige facon skræmmer veluddannet udenlandsk arbejdskraft, så de tager hjem eller videre hurtigere end tidligere.

Og ifølge en undersøgelse bragt i Berlingske Tidende er op mod halvdelen af de udlændinge, der kommer til Danmark, negativt overrasket over den danske befolknings åbenhed, mens kun hver syvende er positiv.

Det fik formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, til at udtale.

- Det er både dumt og pinligt. Pinligt fordi det er væmmeligt at blive konfronteret med, at vi danskere er så lukkede og selvfede, at vi ikke tager os godt af udenlandske medarbejdere. Dumt, fordi det er i vores egen interesse at få udlændingene til at falde til, så vi ikke mangler arbejdskraft.

Men forklaringen, eller noget af den i hvert fald, kan måske gemme sig et helt andet sted.

- Det er ikke noget, vi har undersøgt, men hvis man skal tilpasse sin adfærd meget hele dagen, hver dag, så er det klart, at det kræver energi, som måske så går fra at være social. De fleste kender nok til, at når éns kone kommer hjem efter en hård dag, er hun ikke så kommunikerende som ellers. Man har brug for at lade op og lukker sig måske lidt mere inde med andre ting. Det kan godt virke koldt og afvisende, men kan altså bunde i, at man simpelthen har skullet tilpasse sin adfærd for meget på arbejde, siger Kurt Lausen og peger også på en anden oplagt mulig forklaring. For når man ud af tallene kan se, at danskerne under ét umiddelbart er bedre rustet end de fleste til en verden i forandring, så betyder det også, at det omvendte er tilfældet.

- Det høje antal S'er og C'er i den tyske befolkning passer fint med, at tyskerne er kendt for at være meget grundige og lægge vægt på fakta og kvalitet. Hvor flere herhjemme finder en intuitiv løsning og løber med den. Derfor vil et repræsentativt udsnit af tyskere, der bosætter sig i Danmark, formentlig også sige, at der er godt nok fart på heroppe og føle, at de skal tilpasse sig endnu mere, vurderer Kurt Lausen.

Med personligheden på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce