Maria og Jannik vil arbejde med svin: - Nødvendigt med markante ændringer i branchen

Maria Schmidt Larsen, til højre, kommer fra en familie af landmænd i flere generationer. De har dog haft kvægproduktion. Jannik Dam, til venstre, kommer også fra en landmandsfamilie. Indtil for et par år siden drev hans far en svineproduktion og en kyllingeproduktion. Foto: Nils Svalebøg

Maria og Jannik vil arbejde med svin: - Nødvendigt med markante ændringer i branchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svinerhvervet har mange muligheder. Men det mangler at blive fortalt, og der mangler plads til at tænke nyt. Det siger to af de få svineelever, der er på Dalum Landbrugsskole og i Danmark.

Siden Jannik Dam var barn, har han vidst, at hans fremtid skulle indeholde traktorkørsel og dyr. Men det er tiden efter hans efterskoleophold, der har gjort det klart for ham, at han skal arbejde med svin.

- Jeg var ude og prøve kræfter af med forskellige ting i landbruget. Og det tiltrak mig at arbejde med grise. Der er mange forskellige muligheder i svineerhvervet, siger han.

Derfor har den 20-årige bornholmer sin daglige gang på Dalum Landbrugsskole ved Odense, hvor han går på 2. hovedforløb med speciale i svin. Et valg, der kun er fire andre på hans forløb, der har taget. Og på landsplan kun 93. Et tal, der har været faldende i en årrække.

- Man føler sig speciel, fordi man bryder ud af flokken. Men jeg tænker, at det er øv, at der ikke er flere, der finder det fedt, siger han.

De danske landbrugsskoler tilbyder også en lederuddannelse, hvor man kan fordybe sig i svin. Det er dog kun 15 i hele landet, der har valgt det. På Dalum Landbrugsskole drejer det sig om fem. En af dem er 31-årige Maria Schmidt Larsen fra Hammel, der også har vidst, siden hun var helt ung, at hun skulle være landmand.

- Arbejdstiderne passer rigtig godt, fordi det i hverdagene ofte er klokken 7 til 15. Og så vil jeg rigtig gerne arbejde med dyr, og der er mange muligheder inden for svinebranchen. Det gode ved erhvervet er, at der er rigtig mange ting, man kan, siger hun og fortæller:

- Jeg har en drøm om naturgrise. Grise, der skal gå i skoven og leve af skoven eller dansk grisefoder. Så skal de løbende flyttes, så de har frisk foder. Det skal være et samarbejde, så leddet mellem forbruger og restaurant kommer på.

Jannik Schmidt oplever, at de studerende i hans klasse har meget fokus på innovation og nye måder at tænke svineproduktion på. Foto: Nils Svalebøg
Jannik Schmidt oplever, at de studerende i hans klasse har meget fokus på innovation og nye måder at tænke svineproduktion på. Foto: Nils Svalebøg

De gode historier skal ud

Og det er noget af det, de to studerende oplever, at der mangler ude i branchen - mulighed for nytænkning og plads til at være elev.

- Der bliver ikke taget ordentligt hånd om eleverne derude. Man skal have fokus på dyrene, læring og ikke produktionsmængden. Indstillingen var måske tidligere, at man skulle uddannes og ud at knokle. Men i dag skal der være en gulerod. De unge skal motiveres på en anden måde, siger Maria Schmidt Larsen og fortsætter:

- Der er alt for mange landmænd, der holder fast i det gamle. Det er nødvendigt med innovation og nytænkning. Man skal i højere grad se på slutproduktet i stedet for mængden.

Men der er også et image-problem i branchen, oplever de to studerende. Derfor er det nødvendigt med "markante ændringer", hvis flere unge skal sige ja til et arbejdsliv med svin, ifølge Maria Schmidt Larsen.

- Branding er et kæmpe problem. Branchen har ikke gjort nok for at få de gode historier frem eller vise, hvor mange muligheder der er. Mulighederne og de gode historier skal fortælles. De skal gøre det attraktivt, siger hun.

Det er Jannik Dam enig i, men han påpeger også, at det skal være i øjenhøjde med målgruppen.

- Man skal have fat i de unge, have dem til at snuse til faget. Skolerne og branchen skal få de gode historier ud på forskellige digitale, sociale platforme - Facebook og Youtube, siger han.

Maria Schmidt Larsen er forholdvist langt med hendes idé om naturgrise. Forretningsplanen er lagt og investoren næsten i hus. Foto: Nils Svalebøg
Maria Schmidt Larsen er forholdvist langt med hendes idé om naturgrise. Forretningsplanen er lagt og investoren næsten i hus. Foto: Nils Svalebøg

"Vi har ikke gjort nok"

Det har de ikke været gode nok til på Dalum Landbrugsskole, erkender uddannelseslederen for svinelinjerne på landbrugsskolen.

- Nej, jeg tror faktisk ikke, at det, vi har gjort, er nok. Vi har en opgave sammen med erhvervet. Vi skal blive bedre til at vise de muligheder, der er. Fremtiden afhænger af, at vi får gjort det. Hvis kurven ikke bliver vendt, vil vi have et erhverv, der ikke kan udvikle sig, siger Charlotte Holm Hansen.

Og hos Danske Svineproducenters formand er der også en indrømmelse af, at heller ikke de har gjort nok.

- Vi har ikke været gode nok til at sælge branchen, siger Torben Hauskov.

Det lave antal elever har ført til lukning af produktioner. Det kan du læse om i artiklen her.

Maria og Jannik vil arbejde med svin: - Nødvendigt med markante ændringer i branchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce