I 2016 besluttede regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter, at flygtninge og familiesammenførte skal vurderes jobparate hurtigst muligt.Det blev afgørende for, at flere nu er i arbejde, lyder det fra konsulenter i de fynske kommuner.

Når en flygtning får asyl og bopæl i den kommune, han eller hun får anvist, skal kommunens medarbejdere som det første undersøge, hvilket job, der kan matche den nye borger.

Det er konsekvensen af en ændring af Integrationsloven fra juli 2016.

Lovændring

I 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration".Den indebærer, at alle skal mødes som jobparate, og de skal ud på en virksomhed. Der kom også en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU) for nyankomne flygtninge med fokus på praktisk erhvervserfaring.

I den ny lov lyder det om den kontrakt, der skal indgås med kommunernes nye borgere:

"Integrationsprogrammets omfang og indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I integrationskontrakten fastlægges udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at integrationskontraktens mål nås.

Kilde: Udlændinge og Integrationsministeriet

Næste skridt er at finde et job med løntilskud, en praktikplads eller en uddannelse, der kan klæde vedkommende på til hurtigst muligt at få et passende, almindeligt arbejde med arbejdsgiverbetalt løn.

På den måde bliver flygtninge en gevinst på rundt regnet 230.000 kroner for kommunen i stedet for en udgift på de cirka 110.000 kroner i integrationsydelse plus eventuelt tilskud til bolig og institutionspladser.

Lovændringen med sit intensive fokus på at få flygtninge i job er en af hovedårsagerne til, at tæt på hver fjerde flygtninge eller familiesammenførte, som kom til landet for tre år siden, i dag er i job. Det fortalte Fyens Stiftstidende i går.

Sådan lyder det i hvert fald fra Jobcenterchefer og konsulenter i en håndfuld fynske kommuner, som avisen har været i kontakt med.

I Nordfyns Kommune, der sammen med Middelfart har fået flest i job på Fyn, nemlig 40 procent af alle flygtninge og familiesammenførte mellem 21 og 64 år, har både lovændring og en tidlig, skarp lokalpolitisk prioritering skaffet dem den fornemme placering i toppen.

Det fortæller Søren Nielsen, arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune.

- Vi modtog mange i 2014 og '15 uden at være gearet til det, men vi øgede hurtigt den virksomhedsrettede indsats og fik flere ressourcer til det. Det kræver et godt og tillidsfuldt samarbejde med virksomhederne, og der var heldigvis mange, som ville træde til. Når vores rammer så på den måde ændrer sig som i 2016, får det selvfølgelig også betydning for, hvordan systemet arbejder, siger han.

7 af ti er jobparate

Kommunerne arbejder også i stigende grad sammen om at nå regeringens mål: 50 procent af alle flygtninge og familiesammenførte i arbejde.

Det fortæller Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart og næstformand i kommunekontaktrådet, KKR, i Region Syddanmark. KKR har til opgave at koordinere og sikre samarbejde på tværs af de 22 kommuner i regionen på bl.a. flygtninge- og integrationsområdet.

I hans egen kommune bruger de i stigende grad muligheden for at få flygtninge hurtigt i job med den ny integrationsgrunduddannelse, IGU'en. En erfaring andre kommuner med fordel kan bruge, siger han.

- Vi har brugt den massivt, og har haft stor effekt med den strategi og et tæt samarbejde med virksomhederne, men det er klart, at der kan være forskelle mellem mindre og større kommuner, hvor der kan være længere mellem det kommunale system og virksomhederne, siger Johannes Lundsfryd.

Hos Dansk Industri vurderer underdirektør Steen Nielsen også, at IGU'en og trepartsaftalen, som den er del af, har været afgørende. Den fik kommunerne til at ændre deres praksis, når flygtninge skulle vurderes jobparate eller ej.

- I 2014 og '15 blev cirka tre procent vurderet jobparate, fordi de i kommunerne så på, om flygtningene kunne dansk. Nu vurderer man, at de kan lære dansk på virksomheden og på aftenskole. Det betyder, at 70 procent af flygtningene i dag bliver vurderet jobparate, siger han.

Et sejere træk

En lovændring er dog ikke løsningen på alle de udfordringer, kommunerne står med.

Det har vist sig, at især er kvinder er sværere at skubbe hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Lars Larsen, direktør i LG Insight, der rådgiver kommuner på flygtningeområdet, mener, at de er på vej, men det kræver en ekstra indsats.

- Det, der kendetegner kvinderne generelt, er, at de ikke har en formel uddannelse eller erfaringer med job med sig fra deres hjemland. De hænger fast i en identitet, der ikke er rettet mod arbejdsmarkedet. Det kræver en længerevarende indsats før, de kommer i job. Men det kan lade sig gøre, mener han.

Til gengæld er Lars Larsen bekymret for en anden restgruppe.

- Vi glemmer dem, der er syge og traumatiserede. Det er tid til at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for dem. De skal have nogle tilbud om hjælp, og det kan være, der også er mulighed for noget støttebeskæftigelse, hvor de arbejder få timer om ugen for at øge deres livskvalitet, sige han.

  • Jørgensen_Kristina_Lund_(2015)_15

    Af:

    Jeg har siden 2012 været uddannelsespolitisk journalist på Samfundsredaktionen med ansvar for at dække for uddannelse og dannelse af vores børn. Fra vuggestue til de højere læreranstalter. Jeg har været på Fyens Stiftstidende siden 2005 og har tidligere skrevet for weekendredaktionen, erhverv, web, og tillæg. Jeg bor i Odense og har tre børn.

Mere om emnet

Se alle
1
De kom hertil i 2015: Sådan går det de syriske flygtninge i dag

De kom hertil i 2015: Sådan går det de syriske flygtninge i dag

2
Flygtninge i job: - Den største udfordring er kvinderne, de er ikke orienteret mod arbejdsmarkedet

Flygtninge i job: - Den største udfordring er kvinderne, de er ikke orienteret mod arbejdsmarkedet

Folk vi fik brug for: 50-50 fordeling mellem job og uddannelse for fynske syrere

Folk vi fik brug for: 50-50 fordeling mellem job og uddannelse for fynske syrere