Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Løsningen er ikke at stikke en flad

Konflikten ligger og buldrer og giver sig måske udtryk i, at parterne ikke længere kan tale ordentligt til og om hinanden. Nogen mennesker begynder af princip at blive ekstremt kritiske og bide hinanden i haserne, de fleste trækker sig og håber på, at det går over af sig selv. Imens bygger konflikten sig op og slår rod, siger Nethe Plenge, der er konfliktmægler.
Foto: Uwe Umstätter, Polfoto

Løsningen er ikke at stikke en flad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konflikter mellem kolleger har det med at vokse og blive til nervepirrende krige, der sluger både tid og energi. Lær at løse konflikten, før den slår rod, lyder rådet fra konfliktmægler Nethe Plenge, der arbejder med virksomheder, hvor kolleger er gået fejl af hinanden

Helle er i gang med at fremlægge det projekt, hun har stået i spidsen for, foran en gruppe kolleger - heriblandt også et par af Helles chefer.

Da hun er færdig med sin fremlæggelse, som hun selv synes, gik godt, tager en af kollegerne ordet.

Han siger ligeud, at Helles projekt er "noget makværk". Helle mærker, hvordan hele hendes krop stivner. Hun kan føle varmen stige op i ansigtet og føler sig ydmyget og bange. Allermest har hun bare lyst til at forsvinde ned i et hul i jorden.

Havde Helle nu været en anden type, så havde hun måske afreageret på stedet ved at give sin kollega igen råt for usødet. Den reaktion er slet ikke atypisk.

I stedet får Helle samlet sig, trukket vejret dybt og sagt til kollegaen: "Jeg tager det, du siger, meget alvorligt. Kan vi vende tilbage til det om lidt?".

Helle er klog. Og heldigvis for det. For den spontane reaktion og lysten til at slå tilbage, giver ofte bagslag på jobbet, mener Nethe Plenge, der er konfliktmægler og ofte har mæglet i sager, hvor kolleger er gået helt fejl af hinanden.

- Helle vinder tid. Det giver hende mulighed for at komme til besindelse igen og handle fornuftigt på konflikten, siger Nethe Plenge, som er forfatter til bøgerne "Hånd om konflikten - fra sammenstød til løsning" og "Mød konflikten - om konflikter på arbejdspladsen".

Hun peger på, at Helles konflikt er ganske klassisk: Den udspringer af en uoverensstemmelse, men kan, hvis den ikke håndteres professionelt, ofte fortone sig i følelsesladede tåger og måske med tiden ende med total krig.

- Konflikten opstår, når et mellemværende har givet revner i tilliden mellem mennesker. Når man er såret og ramt på sin ære, sin integritet eller inderste følelser. Så bliver "den anden" problemet snarere end den mere håndterlige, konkrete sag. Konflikten ligger og buldrer og giver sig måske udtryk i, at parterne ikke længere kan tale ordentligt til og om hinanden. Nogle mennesker begynder af princip at blive ekstremt kritiske og bide hinanden i haserne, de fleste trækker sig og håber på, at det går over af sig selv. Imens bygger konflikten sig op og slår rod, siger Nethe Plenge.

Sag for sig

Hun arbejder med en konfliktoptrapningsstige, som anskueliggør, hvordan en typisk konflikt udvikler sig: Fra uoverensstemmelser til personliggørelse til et voksende problem til, at samtale opgives til fjendebilleder til åben fjendtlighed og endelige polarisering.

- Det er svært altid at holde sag for sig og person for sig - for der er jo ting ved andre mennesker, eller rettere sagt deres handlinger, som vi ikke bryder os om. Men sag for sig og person for sig er nyttigt. Ligesom det ofte er en god ide at kigge indad, hvis der er en kollega, man virkelig har et horn i siden på. Måske er det ham, der rendte med den gode kunde? Eller hende, der er lidt dygtigere end mig? Så er det en god ide at gøre sig klart, at det er det, der generer. Og så finde ud af, hvordan man kan arbejde på selv at komme foran næste gang, siger Nethe Plenge.

Hun støder ofte på konflikter mellem ledere og medarbejdere og råder i disse sammenhænge til, at man er bevidst om, at man sidder i et asymmetrisk forhold. Lederen har naturligvis i kraft af sin stilling den formelle magt, men derfor kan medarbejderen sagtens have den menneskelige magt.

- Tænk bare på den nye, unge kvindelige chef, der møder to gamle, mandlige medarbejdere, som modarbejder hende konstant. Det er som regel relationen mellem mennesker, der er på spil i konflikter. Og i konflikten mellem leder og medarbejder må man skelne mellem ligestilling og ligeværd. Man er ikke ligestillet i en hierarkisk organisation, men man kan være ligeværdige, når konflikten skal løses, siger Nethe Plenge, som understreger, at konflikter, der håndteres rigtigt, er udviklende for de involverede og for arbejdspladsen.

Stik ikke en flad

De fleste konflikter rummer dynamiske potentialer, og arbejdet med konflikten kan give ny indsigt i samarbejde og organisation. For eksempel kan en velløst konflikt betyde, at man faktisk får større respekt for sin kollega og en anden gang bliver bedre til at skelne mellem egne sårede følelser, som man kan tage op i en anden sammenhæng, og det, der reelt er på spil.

For eksempel om Helles projekt nu også er "noget makværk"?

Kan den kritiske kollega holde sin mund og i stedet formulere sig mere konstruktivt, kunne den konkrete konflikt, nemlig at der er noget i projekt, han ikke synes er godt nok, blive indgangen til et samarbejde om at forbedre projektet.

Har man ikke evnen, som Helle havde, til at trække vejret dybt og vinde tid, så de sårede følelser kommer lidt på afstand og projektet i fokus igen, ender kollegerne ofte i åben krig.

- Man fokuserer på sig selv og på sit eget. Man mister overblikket, og hensynet til helheden og fællesskabet forsvinder. Både menneskelige, sociale, materielle og økonomiske ressourcer går til spilde i uforløste konflikter, og derfor er det altid en overvejelse værd, hvordan man bedst tager hånd om konflikten. Vi kan være bange for at gøre ondt værre ved at åbne for konflikten, men måske skal vi huske at spørge os selv, om vi ikke gør ondt værre ved at se den anden vej, siger Nethe Plenge, der tror, at de børn, der vokser op i dag, vil være bedre end deres forældre til at tage hånd om konflikter.

- De lærer allerede i skolen, at løsningen ikke er at stikke kammeraten en flad. Jeg har også oplevet, at flere børn og unge i dag kender konflikttrappen og derfor er i stand til at sætte begreb på deres følelser uden at vade rundt i dem og være terapeuter. Jeg tror på, at et krav i virksomhederne frem over bliver, at medarbejdere og ledelse er i stand til at tage konflikterne i opløbet, før de vokser sig alt for store og svære at løse.

Løsningen er ikke at stikke en flad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.