Lønstrid skyld i endnu et overenskomstsammenbrud


Lønstrid skyld i endnu et overenskomstsammenbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overenskomstforhandlingerne mellem de regionalt ansatte og Danske Regioner er brudt sammen.

Overenskomstforhandlingerne på det regionale område mellem de regionalt ansatte og Danske Regioner er brudt sammen.

Dagens forhandlinger, der begyndte tirsdag klokken 13, brød sammen cirka klokken 17.

Det er Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, som er chefforhandler for de regionalt ansatte.

Hun siger, at lønrammen - ligesom på det statslige og det kommunale område - er årsag til sammenbruddet.

- Det kan ikke hjælpe noget, hvis man kommer med et resultat, der ligner dem fra 2011, 2013 og 2015. Det var rene kriseoverenskomster. Vi var hjælpsomme med at sikre økonomien i landet, siger hun.

- De tilbud vi har fået er ikke nok til, at vi kan stille vores medlemmer en reallønsudvikling i sigte.

Derfor går lønmodtagerne i gang med at forberede deres varsling til konflikt.

- Så vil der blive sendt nogle konfliktvarsler hen over weekenden, tror jeg. Så vil landet være forberedt på, at der kan komme en konflikt i løbet af fire ugers tid, siger Grete Christensen.

Anders Kühnau, der er chefforhandler for Danske Regioner og formand i regionsrådet, er ærgerlig over, at forhandlingerne er brudt sammen.

Han oplyser, at regionerne tilbød en lønramme, der ville stige med 6,6 procent.

- Hovedårsagen til sammenbruddet er, at vi ikke er enig om den lønudvikling, der skal være til de offentligt ansatte, siger han.

- Vi har tilbudt en lønudvikling, der svarer til det private, og som giver en fremgang i realløn. Det har vist sig ikke at være nok.

Forhandlingerne om overenskomster i regionerne gælder cirka 137.000 ansatte.

Tidligere er overenskomstforhandlingerne for de kommunalt og statsansatte også brudt sammen.

Dermed er der nu sammenbrud på forhandlingerne om overenskomster for cirka 800.000 offentligt ansatte.

Det er normalt på det statslige område, der først findes et gennembrudsforlig. Det giver så et udgangspunkt, som forhandlingerne i kommunerne og regionerne kan tage afsæt i.

Derfor var det forventet, at forhandlingerne i både kommunerne og regionerne også ville bryde sammen.

Onsdag er første dag, hvor de ansatte kan sende varsel om strejke, ligesom arbejdsgiverne kan vælge at sende varsel om lockout. Det er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Såfremt der fortsat ikke er indgået en aftale på onsdag, hvilket det altså ikke tyder på, kommer Forligsinstitutionen i spil. Forligsinstitutionen har til formål at forsøge at få parterne til at indgå et kompromis og dermed hindre en konflikt.

Forligskvinde Mette Christensen har allerede indkaldt parterne til møde torsdag 1. marts. Her vil hun formentlig spørge parterne, om de vil prøve selv at forhandle videre på ny.

Det vil de formentlig, men kommer der endnu et sammenbrud, så tager Forligsinstitutionen styringen over forhandlingerne.

- Om der kommer konflikt, afhænger af, om forligskvinden mener, at hun kan få gang i forhandlinger, så der kan strikkes en forligsskitse sammen, siger arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Hvis forligskvinden vurderer, at det kan lade sig gøre, så kan en konflikt udsættes to gange i op til 14 dage.

De nuværende overenskomster udløber 1. april, hvorfor en eventuel konflikt først kan træde i kraft fra denne dato. Det er dog her, at forligskvinden kan vælge at udsætte konflikten.

Lønstrid skyld i endnu et overenskomstsammenbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce