Minister slår fast, at døren er åben, når de faglige organisationer er klar til at genoptage forhandlingerne.

Lønmodtagerne er alt for aggressive i deres forhandlingsmetoder.

Det mener Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, efter at forhandlingerne om en ny overenskomst for de statslige ansatte fredag er brudt sammen.

- Vi vil meget gerne forhandle om de krav, lønmodtagerne har, men det handler jo om at give og tage. Men de er mest optaget af at tage og ikke give, siger hun til TV2 News.

FAKTA: 745.000 offentligt ansatte skal forny overenskomster

745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Forhandlingerne blev forsinket, fordi fagforeningerne stod samlet bag et krav om, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, der skal afløse et lovindgreb fra 2013.

Men siden 22. januar har der været gang i forhandlingerne igen, og de er nu i den afsluttende fase, hvor topforhandlerne i kommuner og regioner afventer det statslige område.

Læs om overenskomster og forhandlinger her:

* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.

* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.

* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.

* I 2017 blev overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

* De gamle overenskomster for det offentlige område udløber 1. april 2018.

* Forhandlingerne om at få nye aftaler på plads for ansatte i det offentlige blev indledt i løbet af efteråret 2017, hvor de faglige organisationer formulerede og prioriterede krav på vegne af medlemmerne.

* Herefter koordineredes fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.

* Forhandlingerne gik for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udvekslede krav.

* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.

Årsagen til forhandlingsnedbruddet er blandt andet, at parterne ikke kan blive enige om, hvor store lønstigninger politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier skal have i de kommende tre år.

Fra lønmodtagersiden holder man fast i, at de offentligt ansatte også skal have del af det opsving, som Danmarks økonomi har nydt godt af de senere år.

- Vi er sådan set indstillet på, at de offentlige ansatte skal stige i løn, men så skal man altså møde op ved forhandlingsbordet.

- Vi havde indkaldt til forhandlingsmøde i dag (fredag, red.), men vi kunne konstatere, at ingen mødte op, siger ministeren til TV2 News og tilføjer:

- Min dør står åben, så jeg vil opfordre de faglige organisationer til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

28. februar er det muligt for parterne at sende første varsel om strejke eller lockout, der er arbejdsgivernes mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Parterne forhandlede i næsten syv døgn, før forhandlingerne altså brød sammen fredag eftermiddag.

En anden tvist i forhandlingerne er lærernes arbejdstid. Lige nu er den reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

Men organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner har gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.