Lave mælkepriser: To ud af tre landmænd har penge med på arbejde

Claus Bo Petersen er landbrugskundedirektør i Danske Bank Landbrugscenter Fyn.

Lave mælkepriser: To ud af tre landmænd har penge med på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2017 var et godt år for de fynske mælkeproducenter, men Claus Bo Petersen, landbrugskundedirektør i Danske Bank Landbrugscenter Fyn, havde gerne set, at den gode tid havde varet lidt længere.

Nu er I igang med at gøre status på 2017 - hvad kan du sige om prognosen for 2018? - 2017 var et rigtig godt år. Selv om prisen tog et dyk i december, var året det bedste i tre år, og ser man på gennemsnitsprisen, så lå 2017 også pænt over niveauet de sidste 10 år. Så der er ikke nogen tvivl om, at det var et tiltrængt opsving. Men det er klart, at når vi så kigger ind i 2018, så er industripriserne begyndt at falde. Det slog igennem allerede fra januar, hvor Arla-prisen faldt fra 295 til 257 og videre ned i 240 øre. Så på verdensmarkedet starter vi 2018 med et fald i efterspørgslen på fedt og protein, der virkelig presser prisen ned. Samtidig er der udsigt til, at priserne fortsat kommer under pres i første halvår af 2018. Herefter er det usikkert, hvad der så vil ske.

Hvad kommer det til at betyde for landmændenes likviditet? - Den bliver sat under kraftigt pres, og samtidig ser vi, at udsvingene bliver større og kommer med øget hastighed. Derfor handler det om, at landmændene hele tiden arbejder med deres konkurrenceevne. Det man som landmand kan påvirke, er ens egen fremstillingspris. Derfor handler det om at have konstant fokus på nulpunktet.

Men når afregningsprisen ligger i det nuværende niveau omkring 240 øre per kilo mælk, er det så ikke her, at det for alvor begynder at gøre ondt? - Jo, faktisk er vi lige nu i et niveau, hvor det kun er den bedste tredjedel, der tjener penge. Det betyder, at et godt 2017 hurtigt bliver spist i starten af 2018 på grund af de enorme prisfald.

Så spørgsmålet er, om den kraftige stigning i 2017 har været nok? - Der er ikke nogen tvivl om, at for vores kunder og vores landmænd kunne vi godt have ønsket, at de gunstige priser havde varet ved noget længere tid.

Kan du sige noget om, hvor højt prisen skal op, for man man som bankmand kan sige, at der er noget ved det her igen? - Selvfølgelig ønsker vi at prisen går op, men vi kigger også bare ind i en verden, hvor det kun handler om konkurrenceevne. Prisen kan vi ikke styre selv, og derfor er vi nødt til hele tiden at kigge ind i den enkelte bedrift og have fokus på sin egen fremstillingspris. Det er noget af det vigtigste for os, når vi som bank kigger på landbruget - at man kan vise, at der hele tiden arbejdes med konkurrenceevnen og dermed nulpunktet.

Mens mange har brugt 2017 til at nedbringe kassekreditten, hvordan ser det så ud med gældsætningen nu? - Gældsætningen har været en klods om benet, men i og med at mange sidste år har reduceret deres gæld, har de også reduceret deres nulpunkt. Men på den anden side er man også nødt til at investere, og her kræver det at have fokus på de investeringer, der giver bundlinje. Lær af de bedste og hav konstant fokus på konkurrenceevnen. Hvis investeringen ikke øger konkurrenceevnen, så skal man ikke lave den.

Lave mælkepriser: To ud af tre landmænd har penge med på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce