Kongens efterfølger

Henrik Damsgaard skal "svejse" to banker sammen, og det er en meget indviklet proces. Hævekort- og dankortsystem samt alle bankprodukter skal gøres ens. Det er dog muligt for alle Fionia-kunder - bortset fra 2500 kontonumre - at beholde deres kontonumre.
Foto: Peter Leth-Larsen

Kongens efterfølger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Damsgaards forgænger som områdedirektør blev internt i Nordea kaldt Kongen af Fyn. Men det er den 42-årige vestjyde, der får æren af at føre en massiv udvidelse af banken på Fyn ud i livet efter købet af Fionia Bank. Han tager den fynske lokalpatriotisme alvorligt, men forstår alligevel ikke, hvis nogen vælger lokalt frem for billigt

På lokalt avissprog kaldes det fynifisering - når en historie gøres mere interessant ved at få den til at handle om Fyn. Det vides ikke, hvad det kaldes på banksprog, men der er vist ingen tvivl om, at den fynske tilknytning var afgørende for, at Fionia Bank var øens største, indtil den kollapsede.

Nordea stod klar i kulissen til at overtage hovedrollen, men spørgsmålet er, om områdedirektør Henrik Damsgaard får succes med at gøre landets næststørste bank til en fynsk bank af Fionia-kaliber.

Den 42-årige vestjyde har stået i spidsen for Nordea på Fyn i godt to år, og han er fuldt ud bevidst om den fynske faktor, som Fionia Bank besad.

- Vi har været heldige at få lov til at overtage en "slægtsgård", og det vil vi gøre så respektfuldt, som vi kan. Min forgænger på posten her, Finn Rossau, blev internt i Nordea kaldt Kongen på Fyn, fordi han var fynbo med stort F og vægtede de fynske værdier højt. Den linje har jeg bare fortsat. Nordea på Fyn er særligt med købet af Fionia blevet en vigtig del af Nordea, siger bankmanden, der også privat er fynsk gift.
- Det er klart, at der hvor kæresteparret boede dør om dør, vil man flytte sammen i en af lejlighederne, siger områdedirektør Henrik Damsgaard om sammenlægningen af Nordea- og Fionia-filialer, men ellers har banken ikke lagt op til lukninger af filialer eller fyringsrunder.
- Det er klart, at der hvor kæresteparret boede dør om dør, vil man flytte sammen i en af lejlighederne, siger områdedirektør Henrik Damsgaard om sammenlægningen af Nordea- og Fionia-filialer, men ellers har banken ikke lagt op til lukninger af filialer eller fyringsrunder.
Foto: Peter Leth-Larsen

Ægteskab

I det professionelle ægteskab mellem Nordea og Fionia Bank bliver en af udfordringerne at få de cirka 400 tidligere Fionia-ansatte til at blive en del af den fynske Nordea-familie med omkring 180 medarbejdere. I begyndelsen af december blev han introduceret til sin nye medarbejdermasse, som altså er i overtal. Men det er ikke deres indtog, der gør Nordea fynsk, mener han.

- Jeg er nødt til at sige, at der er lige så meget fynsk dialekt i en Nordea-filial, som der er i Fionia-filialerne. Nordeas medarbejdere spiller på de samme old boys-fodboldhold og træner i de samme idrætsklubber, som de medarbejdere, der kommer fra Fionia Bank. Man er lige stor lokalpatriot, om man er ansat i Nordea eller Fionia, forskellen er det, der står på hylderne, påpeger han.

Han spørger stadig sig selv, hvad det er at være en lokalbank. Så længe, man har filialer på Fyn og har fyldt dem op med fynske ansatte, hvor er det så lige, at der er en merværdi ved at betale for at være i en lokalbank?
Fakta
Henrik Damsgaard bor i Hunderupkvarteret i Odense sammen med sin hustru, Helle, og tvillingedrenge på 13 år.

I sin fritid løber han cirka tre gange om ugen. Han spiller også lidt golf og går på jagt, når tiden er til det.

Lokal

- Det er der ingen andre steder. I alle andre brancher kigger forbrugerne efter det rigtige produkt til den rigtige pris, og det er en strømning, vi ser med tilfredshed på efter en periode, hvor bare det at være lokal var en fordel, siger Henrik Damsgaard.

Han håber derfor, at man om et par år måske vil huske snakken om en banks lokale tilhørsforhold som en interessant dialog og ikke andet.

- Det er jo lidt sjovt, for når en fynbo skal ud at have en bil, går han jo ikke ud og finder en lille bilproducent, der kun laver 2000 biler om året og kan kalde sig en lokal bilproducent. Der går han efter at købe et velfungerende bilmærke fra en stor bilproducent.

- Jeg synes på samme måde, at det altid har været en interessant diskussion om store eller små banker. Det må da være vigtigst for en kunde, om de synes, banken opfører sig korrekt og ellers kan levere et godt produkt til den rigtige pris. Det er da interessant, at så mange vil betale en merpris for, at det hedder en lokalbank. Danskerne adskiller sig i hvert fald fra mange andre lande ved at ville det, siger han og peger på Sverige som eksempel.

Broderlandet

I broderlandet er man ni millioner mennesker, spredt over et stort område med omkring 120 banker, hvoraf godt 10 banker sidder på over 90 procent af markedet. I Danmark er vi fem millioner indbyggere, fordelt på et væsentligt mindre område, men vi har cirka 135 banker, hvoraf der er langt flere mellemstore pengeinstitutter end i Sverige. De seneste tal fra Nordisk Bank Statistik fra 2008 indikerer også, at der er betydelige forskelle. I 2008 var der næsten 50.000 bankansatte i Danmark, hvorimod den finske banksektor beskæftigede 28.000 medarbejdere til at betjene cirka samme antal indbyggere. En dansk bankansat skal i gennemsnit betjene 114 indbyggere, mens tallet er mere end dobbelt så højt i Sverige, hvor der er 251 indbyggere pr. bankansat.

- Jeg tror, der er meget historik i det - fra dengang man var medejer af sin bank. Men dermed ikke sagt, at det altid har været positivt, at det var sådan. Det er interessant, at der skal så mange flere banker til at betjene så mange færre mennesker. Hver bank har et hovedsæde, der skal drives, og en direktion, der skal lønnes, og det er bankkunderne, der betaler i form af dyrere slutpriser, mener Henrik Damsgaard.

Han fremhæver, at Nordea allerede inden købet af Fionia Bank og overtagelsen af bankens sponsorater uddelte et pænt tocifret millionbeløb til projekter på Fyn gennem Nordea Danmark Fonden og i øvrigt har tegnet sponsorater.

- Vi har måske ikke råbt så højt op om det, men det skulle vi måske begynde at gøre, siger han.

Banken vil fortsætte med at sponsere fodboldklubben OB, der har et brand, som Nordea gerne vil forbindes med, men ellers bliver det ikke de store ikoner, der bliver tilgodeset. I stedet vil Henrik Damsgaard værne om Nordeas rolle i forenings- og klublivet. Det bliver få penge til mange sponsorater - ikke omvendt.

Bankskandaler

Modsat bankens nyeste indkøb, Fionia Bank, har Nordea klaret sig igennem finanskrisen uden at blive trukket ned i dyndet af bankskandaler.

Henrik Damsgaard mener, at det blandt andet er tidligere erfaringer, der har styret banken fri af opturens lumske fristelser - primært på ejendomsmarkedet - der har ført mangt et pengeinstitut til fald.

Det er blandt andet historikken i Unibank, der blev en del af Nordea, hvor man havde dårlige erfaringer fra en offensiv på ejendomsmarkedet. Det samme gælder svenske Nordbanken - en del af Nordea-fusionen, som også fik klø på ejendomsmarkedet.

- Det har vi nok været gode til at huske. Bankdrift drejer sig jo om at stå det rigtige sted på banen, når konjunkturerne skifter. Markedsandelene flytter sig oftest, når konjunkturerne skifter. Vi føler også selv, vi har opført os ganske fornuftigt, men det er ikke tid til at hovere nu. Det er det her alt for alvorligt til, siger han.

Nordeas tilbageholdenhed betød blandt andet, at der blev tabt markedsandele på ejendomsmarkedet. Til sidst kunne Nordea ikke længere være med på finansieringsiden af ejendomme, fordi bankens krav til selvfinansiering var for høje.

- Vi blev skubbet ud af markedet af nogle, der ville det mere end os. Men vi valgte at holde fast i, at det ikke passede os med den hastighed, det kørte i. Det er vi selvfølgelig glade for nu, forklarer han.

Dødsboet

Men selv om der måtte ryddes op i "dødsboet" efter Fionia Bank, inden Nordea ville handle, er han tryg ved købet af en af krisens fiaskoer. Han har fortalt de tidligere Fionia-ansatte, at Fionias fald ikke er deres skyld. De skal ranke ryggen og tage den holdning med ind i den nye storbank. Det gælder også de mange privatkunder, banken har overtaget. For det er ikke kun fynske bankkunder, der gerne vil have en bank med fynske værdier. Det gælder også den anden vej.

- Der er en naturlig skeptiker i enhver fynbo, og det har jo sine fordele i sådan en finanskrise. Fionia Banks kunder har ikke rodet sig ud i alt for spændende ting, men holdt fast i gode, solide privatøkonomiske dyder. Derfor var vi også relativt trygge ved den privatportefølje, vi overtog, siger han.

Kongens efterfølger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce