Nye nyttejob betyder en hjælpende hånd på frivilligcentre, skoler, plejehjem og i daginstitutioner, mener KL.

Når man kigger rundt i samfundet, er der masser af steder, hvor man kan gøre mere for de mennesker, der har det svært i hverdagen.

Sådan siger formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), om den nye reform af kontanthjælpsområdet, der er aftalt mellem regeringen og de borgerlige partier.

Arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere - hvilket svarer til ledige fra den tidligere matchgruppe 1 og en del af de ledige fra matchgruppe 2 - skal senest tre måneder efter, de er kommet på kontanthjælp, i job eller på skolebænken.

Hvis det vel at mærke er med henblik på regne-, læse-, skrive- og ordblindeundervisning. Der skal således ikke være mere "meningsløs aktivering", fastslår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Og selvom det uden tvivl bliver en udfordring for kommunerne, er det muligt at finde nye nyttejob, siger Bundsgaard til Ritzau.

- Noget af det, man kan gøre, er at hjælpe til i frivillige foreninger, gå ud og give en hjælpende hånd på ældrecentre, på folkeskolen eller i daginstitutioner. Der er masser af steder, hvor man godt kan bruge en ekstra hånd.

- Det giver da mening. Det ville være gode nyttejob, siger han og tilføjer, at de nye regler derved er en mulighed for at give en ekstra hånd, hvor der er brug for det.

Han tilføjer, at noget af det vigtigste i aktiveringsindsatsen er, at der er respekt for de ledige og deres mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

- De skal have den bedst mulige hjælp, og det er netop tråden i den reform, der er lagt frem. Derfor er reformen et skridt i den rigtige retning. Det er jo vigtigt, at man kommer hurtigt i gang.

- Jo længere tid der går, jo sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse, tilføjer Bundsgaard, der giver Frederiksen ret i, at der tidligere har været for meget meningsløs aktivering.