Hvis du ikke udvikler dine kompetencer på jobbet, bliver du automatisk omkring 20 procent dummere hvert år, hævder professor, som har udarbejdet et "dumhedsindeks", der sætter fokus på nødvendigheden af efteruddannelse, men også på tid til refleksion og selvindsigt
En videnarbejder, som mange, hvis ikke de fleste af os, efterhånden er, bliver generelt 20 procent dummere om året, mens de allermest specialiserede bliver op til 40 procent dummere hvert eneste år, hvis ikke de gør noget aktivt for at forhindre det. Det hævder professor i strategisk ledelse på Handelshøjskolen i Århus, Anders Drejer, som har udarbejdet et "dumhedsindeks", der kan beregne præcist, hvor meget dummere den enkelte bliver.

- I vores højteknologiske vidensamfund gælder det ikke længere om at blive klogere, men om at undgå at blive dummere, siger Anders Drejer, der fandt på at lave dumhedsindekset efter en samtale med Leif Edvinsson, der i 90'erne var den første herhjemme til at bruge valmuen og sekstanten, symboler på vækst og styring, i et videnregnskab for Skandia.

- Det har længe været en slags tommelfingerregel på mange studier, at 20 procent af det man lærer, mens man studerer, allerede er forældet, inden man er færdig, men det er jo ikke noget, man har målt på. Men i et videnregnskab opgør man faktisk den menneskelige kapital, og Leif Edvinsson fortalte, at der er videnområder, hvor 20 procent bliver forældet hver år - man ved bare ikke hvilke 20 procent, siger Anders Drejer, som herefter gik hjem og udtænkte dumhedsindekset, som han lidt provokerende har kaldt det.

- Hvis vi havde så stor inflation af penge måtte verdensbanken omgående træde til. Det er en uendelig viden, der forsvinder, hvert år, og derfor opfandt jeg et indeks, som tager udgangspunkt i, at hvis ikke du gør noget, så bliver du 20 procent dummere hvert år, og det forvandlede jeg sammen med firmaet Udviklingskonsulenterne til en fungerende model, som gerne skal provokere medarbejdere til at tage efteruddannelse og kompetenceudvikling mere alvorligt, fortæller Anders Drejer.

Fra heste til maskiner

Dumhedsindekset skal altså bruges til at måle effekten af kompetenceudviklende tiltag i en virksomhed. Hvor meget dummere du automatisk bliver, afhænger blandt andet af den teknologiske udvikling i din branche, hvor specialiseret du er, hvor hurtigt din egen virksomhed forandrer sig og omverdenens turbulens.

Og strengt taget bliver vi naturligvis ikke dummere eller mere uvidende, som tiden går. Problemet er, at meget af det, vi ved noget om, hurtigt mister sin relevans, fordi verden udvikler sig. Derfor bliver den brugbare mængde af viden, vi besidder, mindre.

Hvor landbrugssektoren for eksempel tidligere havde behov for viden om at anvende heste, forsvandt dette behov, nærmest fra dag til dag, efter 2. verdenskrig, og i stedet skulle landmænd have forstand på mekanik.

Et andet eksempel er ingeniører, der i dag beskæftiger sig med it; de bliver faktisk klogere hver eneste dag, men styresystemerne, programmeringsmåderne, brugerfladerne mister lynhurtigt deres relevans, fordi nye dukker op.

En dags kursus lig en procent mindre dum

Dumhedsindekset bygger på et skøn om, at det kræver 20 dages efteruddannelse om året at vedligeholde sine kompetencer, men man kan også begrænse sin dumhed på anden vis, hævder Anders Drejer, der mener det er meget forskelligt fra branche til branche og person til person.

- Hvis man vil bruge dumhedsindekset, skal man først bestemme, hvor stor videninflationen er i dit erhverv og med dit speciale. Og så siger vi: hvordan vil du forhindre det, for det er sådan set dit eget ansvar? Hvilke typer af aktiviteter kan give dig hvor mange procent? En kursusdag er måske det samme som en procent forhindret dumhed. I mange erhverv er det dog meget bredere end kurser. Det kan også være terapi, hvis du har stress, som forhindrer dig i at tilegne dig ny viden. Eller en parweekend, hvor du får styr på, hvordan familien privat og arbejdsliv til at fungere og hænge sammen. Det handler her om, hvad du og din arbejdsgiver kan aftale jer frem til, er relevant for dig, forklarer Anders Drejer, som selv mindsker sit eget dumhedsindeks ved at forlade sit kontor engang imellem og komme ud i den virkelige verden.

Det handler om livsduelighed

- Man skal udfordre sig selv i andre sociale sammenhænge end de vanlige, det er også en form for nyttig viden. Det handler om at have en portefølje af aktiviteter, som forhindrer dumhed på bedst mulige måde. Indekset er sådan set bare et instrument til at holde, og holde øje med, det faglige niveau, og ens værdi i vidensamfundet og generelt på arbejdsmarkedet, siger Anders Drejer og understreger, at det i dag, hvor grænserne mellem privatliv og arbejdsliv er flydende, kan være mange forskellige ting, som giver det ønskede resultat.

- Det kan godt være, at noget af det bedste, du kan gøre, er at tage en dag hjemme på sofaen og tænke over livet, hvad mange flere burde gøre. Jeg har lidt provokerende kaldt det et dumhedsindeks, men modsætningen er ikke et intelligensindeks, det er et kloghedsindeks. Mit fokus er arbejdstiden og erhvervslivet, men de to ting hænger jo tæt sammen i dag. Det handler om livsduelighed. Og udviklingen løber også stærkt på privatfronten. Hvis nu en medarbejder hvert år stresser over at skulle udfylde sin selvangivelse på Tast-Selv-Skat, kan det derfor godt være, at et kursus i det, vil gøre ham til en klogere medarbejder i arbejdstiden. Hvis du er ung ungkarl eller lige blevet skilt kan et kursus i madlavning sagtens være relevant, hvis det gør at du spiser bedre og fungerer bedre på arbejde. Vi er hele mennesker, der er ikke en arbejds-Anders og en privat-Anders, siger Anders Drejer.

Der er altså ikke længere noget, der hedder paratviden; det handler om hele tiden at være parat til ny viden, og ifølge Anders Drejer er mange forskellige grupper særligt udsatte for at blive dummere, men af forskellige grunde.

- De tekniske specialer, udviklingsingeniører og lignende er ekstremt udsatte, fordi det udvikler sig meget hurtigt. Melder du dig ud i et par år, så er du tyve år bagud. Men andre er udsat af andre årsager - ledere generelt, fordi medarbejderne er mere krævende i dag og skrider for et godt ord. Tidligere handlede det om at uddele ure, når medarbejderen havde været der i 50 år, nu er du heldig, hvis du får 50 måneder ud af en mand. Udsatte er også alle, der generelt arbejder med mennesker. Inden for Human Relations kommer der hele tiden enormt meget ny viden om psykologi og motivation, som de må forholde sig til, siger Anders Drejer og udnævner, måske lidt overraskende, politikere til at være de allermest truede.

- De skal jo rumme det hele, og når det hele forandrer sig, så er de også mest udsat. Det gælder i det hele taget for generalister af den type. Er man specialist, skal man følge med på et snævert område, men er man generalist, skal man følge med over en bred kam, siger han.

Foreløbig har dumhedsindekset kun et år på bagen, og der arbejdes hele tiden med at tilpasse det. Hvis man som virksomhed er interesseret i at vide mere, er man velkommen til at kontakte Strategy-Lab på Århus Universitet, som Anders Drejer er leder af.
  • fyens.dk