DYRT: Priserne på fast ejendom bliver ved med at stige. Og umiddelbart er der ikke udsigt til, at det vil blive billigere at få eget tag over hovedet - tværtimod
Det er blevet endnu dyrere at købe hus, ejerlejlighed eller sommerhus. Huspriserne fortsætter himmelflugten, og umiddelbart ser det ikke ud til, at loftet er nået endnu.

Det vurderer flere økonomer overfor Ritzau.

- Effekten af forårspakken (skattelettelser og suspension af pensionsindbetalinger, red.), og det, at de afdragsfrie lån begynder at slå mere igennem betyder, at flere får råd til at gå ind på boligmarkedet. Der vil også være plads til prisstigninger det kommende år, men stigningstakten vil aftage, siger Søren Nielsen, der er seniorøkonom i Nykredit Markets.

Hos BRFkredit peger cheføkonom Jens Christian Nielsen på, at der stadig er luft i regeringens lettelser til flere prisstigninger. Forårspakken har i gennemsnit givet en familie med to udearbejdende 13.000 ekstra årligt i lønningsposerne, og prisstigningerne på ejerboligerne har ikke spist hele den økonomiske indsprøjtning op. En almindelig villa finansieret med fastforrentede lån er "kun" blevet knap 4000 kroner dyrere at bo i, i forhold til for et år siden. For hovedstadsområdet er det dog 8000 kroner.

- Derfor synes prisstigningerne også at være velbegrundede, og priserne vil formentligt stige yderligere, lyder det fra cheføkonomen.

Det, der kan være med til at lægge en dæmper på store prisstigninger er, at renterne lige så langsomt vil begynde at kravle op igen efter at have ligget historisk lavt gennem lang tid.

Nye tal fra Realkreditrådet viser, at i 2. kvartal i år steg et parcel- eller rækkehus med 2,7 procent i forhold til 1. kvartal, mens en ejerlejlighed steg med 4,5 procent. Den største raket på prishimlen blev dog sommerhuse, der i 2. kvartal steg med næsten otte procent i forhold til priserne i årets tre første måneder. Sammenligner man med den tilsvarende periode i 2003, steg sommerhuse i snit med 15,5 procent.

Det er altså forårspakke, historisk lave renter og afdragsfrie lån, som især har pustet til priserne på ejerlejligheder og fritidshuse. Og det faktum, at det går bedre med dansk økonomi, har været med til at få priserne til at stige igen.

Der handles mere

Og ikke blot er priserne steget. Der handles også mere.

Sammenligner man 2. kvartal 2004 med den tilsvarende periode sidste år, er der handlet 18 procent flere parcel- og rækkehuse. Og sammenligner man med indeværende års første tre måneder, steg antallet af handler på landsplan med omkring en tredjedel.

Det kan undre en smule, at der blev handlet mere til trods for, at priserne steg. I Realkredit Danmark mener cheføkonom Sune Worm Mortensen, at det er bemærkelsesværdigt, men at det vidner om en øget købelyst.

Søren Nielsen fra Nykredit Markets forklarer den stigende lyst til at handle med, at netop de afdragsfrie lån har betydet, at flere har fået råd til at gå ind på boligmarkedet.

Realkredit Danmark har regnet på, hvem der har råd til at købe hus rundt omkring i landet. Og opgørelsen viser, at det i hovedstadsområdet kræver meget høje lønninger, hvis man skal investere.

Her er den gennemsnitlige kontantpris for et hus 2,53 millioner kroner, og det betyder, at der brutto skal hentes lidt over en million kroner hjem til husholdningen om året for at have råd. I den anden ende af skalaen ligger Bornholms Amt, hvor prisen i snit ligger på 680.000 kroner for at hus. Det kræver en årlig bruttoindkomst på 273.000 kroner.

På Fyn koster gennemsnitshuset 920.000 kroner, og det kræver en husstandsindkomst på 367.000 kroner.