Hjælp til gartneren: Kamera opdager bladlus og tørstige blomster

Gartneriet PKM har investeret massivt i i ny teknologi til både pakkelinjer og produktion, senest har gartneriet deltaget i et projekt sammen med Teknologisk Institut om avanceret vision-overvågning af planterne. Foto: Sugi Thiru

Hjælp til gartneren: Kamera opdager bladlus og tørstige blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øget automation i de fynske gartnerier overlader i stigende grad planterne til robotter. Tre fynske gartnerier har deltaget i projekt om brug af avanceret kamera-teknologi, som skal give gartneren bedre overblik over væksthuset og hurtigere opdage skadedyr og sikre, at blomsterne ikke tørrer ud.

I takt med at de fynske gartnerier sætter robotter til at pakke blomsterne, automatiserer produktionen og udbygger væksthusene, bliver der længere mellem de ansatte og flere planter at holde øje med.

Derfor kan det være en stor udfordring at opdage skadedyr eller holde øje med, om blomsterne bliver vandet korrekt. Det kan ny avanceret kamera- og sensorteknologi og brug af data være med til at hjælpe gartnerne med.

- En erfaren pakkemedarbejder vil opdage begyndende synlig svamp eller kunne mærke om planten mangler vand, men i takt med at vi automatiserer processen i væksthuset, og du fjerner menneskene, så fjerner du også deres viden og deres syn. Ny teknologi kan være med til at støtte gartnernes overvågning og sikre, at vi ikke sender defekte blomster ud til kunderne, siger Niels Erik Andersson, produktionskonsulent hos Gartneriet PKM, der er branchens største.

Fakta
Avanceret kamera hjælper gartnereDe tre fynske gartnerier PKM, Schroll Flowers og Rosborg Denmark har været med i projektet Robot- og sensorteknologi i væksthuse, som har haft til formål at "at give gartneribranchen et indblik i mulighederne for anvendelse af ny, avanceret teknologi samt at synliggøre omkostninger og potentialer ved at indføre robotter og automationsløsninger i produktionen."

I projektet benyttes et såkaldt hyperspektralt kamera, som er en relativt ny type sensor, der her bruges til at optage billeder af planterne uden for det synlige lysspektrum. Sensorerne kan endda detektere materialesammensætninger, som slet ikke er synlige for det menneskelige øje. Derfor arbejder man ud fra den hypotese, at det hyperspektrale kamera kan se, om der er vandmangel i planternes blade, før det bliver synligt for det menneskelige øje.

Det er Innovationsnetværket Robotcluster, der har leveret halvdelen af de 750.000 kroner, som projektet har kostet, mens Center for robotteknologi hos Teknologisk Institut i Forskerparken har været projektleder. SDU har også været involveret.

Torsdag præsenteres resultaterne og den viden, der er indsamlet i forbindelse med projektet, hos Teknologisk Institut på et såkaldt gå-hjem-møde fra klokken 15-17.
Tidligere skulle gartnerimedarbejderne løfte, se og mærke efter, om planterne havde det godt, eller om de manglede vand. I fremtiden kan hele produktionen måske automatiseret, hvor planterne bliver fotograferet og kunstig intelligens laver en hyperspektral analyse, som bl.a. kan afsløre tegn på svamp, fortæller konsulent Niels Erik Andersson fra KPM. Foto: Sugi Thiru
Tidligere skulle gartnerimedarbejderne løfte, se og mærke efter, om planterne havde det godt, eller om de manglede vand. I fremtiden kan hele produktionen måske automatiseret, hvor planterne bliver fotograferet og kunstig intelligens laver en hyperspektral analyse, som bl.a. kan afsløre tegn på svamp, fortæller konsulent Niels Erik Andersson fra KPM. Foto: Sugi Thiru

Tung opgave at overskue planterne

Gartneriet, som årligt investerer et to-cifret millionbeløb i automation, har sammen med de to andre fynske gartnerier Schroll Flowers og Rosborg deltaget i projektet "Robot- og sensorteknologi i væksthuse", som udspringer af nogle af de konsekvenser, som følger med øget automation.

Sammen med SDU og Teknologisk Instituts Center for robotteknologi har de tre gartnerier set på, hvordan avanceret kamerateknologi, hyperspektrale sensorer, og brug af store mængder data kan sikre gartnerne et overblik over produktionen, i takt med at robotter overtager mere og mere af arbejdet med planterne.

- Tanken er at bruge sensorteknologi til at varssko gartnerne, som står med kæmpe produktioner i store drivhuse, hvor det kan være en meget tung opgave at monitorere og overskue en produktion, som bliver mere og mere automatiseret, siger projektleder Thomas Giselsson fra Teknologisk Institut.

Halvdelen af projektets budget på 750.000 kroner kommer fra Innovationsnetværket Robocluster, hvor netværksleder Christina Wancher håber, at projektet kan give både gartnere og andre virksomheder inspiration til at gå videre med ny teknologi.

- For os handler den slags projekter, som vi har mange af, om at åbne øjnene for brug af automation og ny teknologi. Det kan både være gartnerier og andre virksomheder, der kan bruge den viden, der er skabt i projektet. Det vigtigste er, at vi kan formidler viden, som kan få andre til at gå videre, siger netværkslederen.

Gartneriet PKM investerede sidste år 10 millioner kroner i en ny pakkelinje, som er fuldautomatisk. De mange robotter og automation fjerner menneskene fra produktionen, hvilket stiller større krav til overvågning og fejlfinding. Foto: Sugi Thiru
Gartneriet PKM investerede sidste år 10 millioner kroner i en ny pakkelinje, som er fuldautomatisk. De mange robotter og automation fjerner menneskene fra produktionen, hvilket stiller større krav til overvågning og fejlfinding. Foto: Sugi Thiru

Kamera ser ind i planten

Den nye avancerede teknologi kan dog ikke udelukkende være et værktøj til at overvåge og opdage defekte planter eller små kolonier af skadedyr, før de vokser sig store og ødelægger mange blomster i et væksthus. Den såkaldte hyperspektrale kamerateknologi kan måske opdage svampesygdomme i planterne eller se om de mangler vand, før selv en erfaren væksthusmedarbejder kunne opdage det.

- Vi vil bruge sensorer til at opdage defekter, før de bliver synlige for det menneskelige øje. Det kan være mangel på næringsstoffer eller vand, men det kan også være forekomster af skadedyr eller skimmelsvamp, siger Thomas Giselsson, som også har gjort brug af kunstig intelligens og dataopsamling i projektet.

Der blev i pilotforsøget lavet målinger på i alt 100 planter. Næste dataopsamlingsforsøg vil bygge videre på de erfaringer, og vil inkludere op mod 1000 planter.

Gartneriet PKM er Danmarks største producent af campanula-blomster. Gartneriet og branchen er i stærk konkurrence med udlandet, hvor lavere lønninger gør det nødvendigt for danske gartnerier at satse på øget automatisering for at konkurrere. Foto: Sugi Thiru
Gartneriet PKM er Danmarks største producent af campanula-blomster. Gartneriet og branchen er i stærk konkurrence med udlandet, hvor lavere lønninger gør det nødvendigt for danske gartnerier at satse på øget automatisering for at konkurrere. Foto: Sugi Thiru

Bedre økonomi og miljøplus

Projektet, som er afsluttet, bliver præsenteret i morgen på et gå-hjem-møde hos Teknologisk Institut, hvor Giselsson understreger, at der er er tale om et kort såkaldt demonstrationsprojekt. Der er langt til et kommercielt produkt, som gartnerne kan installere.

Tilbage i væksthuset hos PKM håber Niels Erik Andersson, at projektet alligevel kan være med til at bane vejen for nye avancerede værktøjer, som kan hjælpe gartnerne til at sikre en høj og ensartet kvalitet, selv om det i stigende grad bliver robotter, der tager hånd om planterne.

- Det handler både om miljø og økonomi for os. Vi kan nedbringe vandforbruget, hvilket er godt for miljøet og måske også kan gøre, at vi kan bruge mindre kemi, hvilket også koster penge. Endelig kan vi spare tid og dermed lønkroner, fordi det tager utrolig lang tid og mange kilometer for de ansatte at overvåge planterne i et væksthus, siger Niels Erik Andersson.

Hjælp til gartneren: Kamera opdager bladlus og tørstige blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce