Kulturstøtte

Virksomheder samarbejder i stigende grad med kulturlivet omkring det nye begreb CCR, og partnerskaberne ses især uden for de store byer, fortæller ekspert i kommunikation.

Branding: Corporate Cultural Responsibility. Eller bare CCR. Det er et begreb, der er værd at bide mærke i, for det breder sig som en steppebrand ud over Danmark.

CCR handler om partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv, og Christian Have, der er ekspert i branding, og som er ophavsmand til begrebet CCR, oplever, at partnerskaberne mellem virksomheder og kultur i særlig grad er ved at slå igennem i provinsen.

CCR

CCR står for Corporate Cultural Responsibility.Det handler kort sagt om, at der på tværs af partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv skabes et stærkere og bedre samfund.

CCR er en slags videreføring og udbygning af CSR (Corporate Social Responsibility), der handler om at tage socialt ansvar. CCR giver virksomhedernes ansvar en ekstra dimension.

Virksomheder skal betragte CCR som en mulighed for at nå nye markeder og målgrupper gennem nye tankegange.

Kunstnerne og kulturinstitutionerne skal betragte virksomhederne som en hjælp til at nå nye målgrupper via nye platforme og forretningsmuligheder - uden at det hæmmer kreativiteten og den kunstneriske frihed.

- Det er interessant at se, at erhvervsfolk i provinsen tager teten og siger, at nu skal der altså ske noget i byen eller området, forklarer Christian Have.

- Det er super interessant og godt. Man har nogle brændende platforme ude i landet, og jeg tror, vi vil se, at denne forståelse for partnerskaber kommer til at ramme de større byer og hovedstaden, der sover lidt Tornerosesøvn. Mange er ikke klar over, at det, de er i gang med, er CCR, men vi ser mange partnerskaber i provinsen, og nogen gange er det på initiativ af erhvervslivet.

Christian Have nævner Kolding Light Festival som et "strålende eksempel" på et sted, hvor erhvervslivet har taget initiativ til at skabe værdi for området. Det samme sker i Viborg, Fredericia og Skive.

Ordet partnerskab er et nøgleord, når det kommer til CCR. For den traditionelle form for sponsoraftaler er uinteressante, hvis virksomhederne og kulturlivet skal have gavn af hinanden og udvikle sig sammen, mener Christian Have.

Kunstnere hjælper Mercedes

Det handler om, at erhvervsliv og kulturinstitutionerne skal udnytte hinandens ressourcer, forklarer han.

- Det er helt afgørende, at virksomheden ikke bare giver nogle penge. Begge parter skal i stedet træde ind og sige: har vi nogle fælles udfordringer, og kan vi løse dem i et partnerskab?, siger Christian Have og nævner et par eksempler, som også er blevet præsenteret på konferencen Vækst med Kultur i november.

- Mercedes var med på konferencen og kunne fortælle, hvordan de gennem samarbejde med kunstnere er blevet top of mind hos nogle målgrupper, som de ikke kan nå med traditionel markedsføring, fortæller Christian Have.

- Ved at samarbejde med nogle kunstnere omkring nye måder at distribuere bøger eller musik på, kan Mercedes nå ud til nye målgrupper, ud til morgendagens kunder.

CCR handler nemlig om, at erhvervslivet og kulturen har noget, de hver især kan tilbyde hinanden.

- Når virksomheder og kulturen laver partnerskaber, får kulturinstitutionerne adgang til nogle målgrupper, som virksomheden har. Det er alt fra leverandører og medarbejdere til stake holders og andre omkring virksomheden, som de ellers ville have svært ved at komme i tale med. Modsat kan en kulturinstitution som et museum, et teater eller en festival give virksomheden adgang til målgrupper, som den ellers ville have svært ved at nå, forklarer han.

- Hvis der er et værdifællesskab, og det er et relevant partnerskab, vil folk begynde at interessere sig for, hvad det er, mit museum, mit teater eller min arbejdsplads er i gang med. Så bliver det et ægte partnerskab, og det bliver autentisk.

Tiger-butikkerne blev løftet

Hidtil har der været tradition for, at erhvervslivet giver støttekroner til kulturen, men i fremtiden vil man mere se ligeværdige samarbejder. For kulturen har noget, virksomhederne har brug for.

- Kulturområdet har en veldefineret målgruppe, der som regel er pengestærk og stærk i beslutninger. De kan være super interessante for at en virksomhed at komme i dialog med. Og det kan de få på en helt anden måde gennem kunst og kultur, end de kan gennem traditionelle markedsføringskanaler. Vi ser, at det bliver sværere og sværere at få fat i folk, og man er nødt til at tænke innovativt, siger Christian Have og nævner endnu et eksempel på CCR, der har givet udbytte for både erhverv og kultur.

- Tigerbutikkerne indgik et samarbejde med Statens Museum for Kunst, og museet fik nok 1500 til 2000 nye medlemmer, som ellers ville have kostet millioner af kroner at få fat i. Omvendt var samarbejdet med til at løfte Tiger-butikkerne fra no-end til high-end, og det har haft kolossal betydning for udviklinger af Tiger-konceptet, fortæller han.

- Det interessante er, at efter man stoppede samarbejdet, er omsætningen i Tiger-butikkerne gået ned, så nu må man igen begynde på disse partnerskaber, for det var det, der var med til at løfte butikkerne.

Samarbejdet gik blandt andet på, at man kunne købe muleposer i Tiger-butikkerne med et tryk fra en udstilling på museet og to adgangsbilletter. Ingen af parterne tjente direkte penge på samarbejdet. Men det gav så meget andet, har butikskædens grundlægger Lennart Lajboschitz tidligere udtalt til Børsen.

- Vores allervigtigste markedsføring sker i butikker. Traditionel reklame er fucking kedelig, og vi har ikke lyst til at lefle for normalmarkedet. Hvis vi bare laver det samme som alle andre, så giver det os ingen identitet. Det er vigtigt at finde vores særpræg, har han sagt.

Skaber attraktiv by

Vellykket samarbejde omkring CCR handler nemlig ikke nødvendigvis om at kunne se et plus på bundlinjen, siger Christian Have.

- Det kan også handle om tiltrækning af medarbejdere, vækst, en ny distributionsplatform, nye målgrupper at tale til. Der kan være en masse parametre, understreger han.

- I sidste ende skal det have en værdiskabelse for borgeren og samfundet. Det er klart. For det handler om, at erhvervslivet og kulturen er afgørende parametre for, om man har en attraktiv by eller attraktiv kommune at bo i, og om det er et sted, der er tiltrækkende i forhold til arbejdskraft og tilflyttere. Det er et vigtigt parameter for en virksomhed at ligge et sted, som er i udvikling og ikke afvikling.

CCR breder sig, men hvis begrebet for alvor skal slå igennem, kræver det mod, siger Christian Have.

- Både kultur- og erhvervslivet skal træde ud af deres comfort zone, og man skal se hinanden som en mulighed for udvikling. Erhvervslivet kan noget med logistik og budgettering, mens kulturlivet kan noget inden for det kreative og nytænkning, forklarer han.

- Jeg kan se, at mindsettet i kulturlivet er rykket dramatisk de seneste tre til fem år i den retning, at man ser erhvervslivet på en ny måde. Kulturlivet har nu til opgave at tænde noget begejstring og vise erhvervslivet, at de kan nogle ting, som virksomhederne måske ikke havde drømt om, at de kunne være med til at løse.

  • Heidi

    Af:

    Journalist på ErhvervPlus Fyn og magasinet Business Fyn. Tidligere journalist, jourhavende og redaktionel udvikler på Nyhedsredaktionen, også hos Jysk Fynske Medier. Jeg har været lokalredaktør på Fyens Stiftstidende på Nordfyn og UgeAvisen Nordfyn indtil december 2014. Tidligere har jeg været på Fyens Stiftstidendes redaktion i Assens, hvor jeg havde ansvaret for børne- og ungeområdet. Jeg begyndte journalistuddannelsen som 30-årig, og inden da jeg har arbejdet som regnskabsansvarlig og controller med uddannelser som revisorassistent og merkonom i økonomistyring på cv'et. Min mand er også journalist. Vi bor i hus i Aarup og har sammen to døtre.

Mere om emnet

Se alle
Lysfestival skal gøre Kolding attraktiv

Lysfestival skal gøre Kolding attraktiv

Kerteminde fik sin revy tilbage

Kerteminde fik sin revy tilbage