Gymnasielærerne står til massivt at afvise aftalen om arbejdstidsregler, som er lavet med finansministeren.

Det ser ud til, at gymnasielærerne med stort flertal afviser den aftale om arbejdstidsregler, som deres forhandlere har lavet med finansminister Bjarne Corydon (S).

I en rundspørge foretaget af Politiken Research blandt 158 tillidsfolk for gymnasielærerne vurderer hele 96 procent, at lærerne på deres skole vil stemme nej til overenskomstaftalen.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil formand Gorm Leschly ikke direkte kommentere rundspørgen.

- Men jeg bliver ikke overrasket, hvis der er stort nejflertal blandt mine medlemmer, siger han til Politiken.

Lønnen for gymnasielærere stiger i ét hug med seks procent, hvilket er betydeligt mere end andre offentligt ansattes lønninger.

Til gengæld må gymnasielærerne sige farvel til faste mål for, hvor meget tid de har til blandt andet at rette opgaver og forberede timer. På repræsentantskabsmødet i GL i begyndelsen af marts stemte 183 nej til aftalen, mens blot 39 støttede Gorm Leschlys ja.

Gymnasielærernes negative holdning kommer ikke bag på finansministeren.

- I har formentlig ikke spurgt dem, om de er glade for at få noget mere i løn. Det vil jeg da tro, de er, siger Bjarne Corydon til Politiken.

Heller ikke gymnasierektorerne forstår modstanden blandt lærerne.

- Rektorerne er altså ikke nogle banditter, der ikke aner noget om gymnasiearbejde. De fleste rektorer vil tage udgangspunkt i de kendte undervisningstider, siger formand Jens Boe Nielsen, Gymnasieskolernes Rektorforening, til Politiken.

Gymnasielærerne stemmer frem til 17. april, og resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort næste dag.

De omkring 14.000 gymnasielærere stemmer sammen med 100.000 offentligt ansatte akademikere, og alt tyder på, at det bliver et samlet ja til overenskomsten, så derfor kommer de formentlig til at leve med aftalen.