Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Globaliseringens lyse side


Globaliseringens lyse side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PRISUDVIKLING: Lønningerne stiger hurtigere end priserne, mange varegrupper falder direkte i pris. Det er den lyse side af globaliseringen
For nylig blev det muligt at købe en dvd-afspiller på tilbud for sølle 199 kroner. En skrabet model ganske vist, men også til en skrabet pris.

Når hjemmekontoret skal have en ny laserprinter, kommer man rigtigt langt med 2500 kroner. For femten år siden var prisen den 10-dobbelte. Så står der ganske vist også Made in China, når man vender bunden i vejret på apparatet.

- Det er den lyse side af globaliseringen, der afspejles i disse faldende priser. Det er ikke den eneste drivkraft. Også den lave dollarkurs og produktivitetsforbedringer gennem ny teknologi medvirker til faldende priser, siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når en virksomhed udflager arbejdspladser til lavtlønslande, så beklager vi tabet af arbejdspladser. Men når vi som forbrugere står ude i butikkerne, så tager vi imod det globaliseringsdrevne prisfald med kyshånd. Særligt inden for forbruger -elektronik er prisfaldene mærkbare.

- Vores priser faldt også førhen. Først internationaliserede de store virksomheder, nu globaliserer de, men det har jo medført, at vi i Vesten er blevet rigere og bedre stillet, siger direktør Allan Bugge, Brancheforeningen Forbrugerelektronik.

Historisk lav inflation

Gennem de seneste 10 år har prisstigningstakten været lav i Danmark, gennem det seneste år har den været historisk lav. Ifølge det EU-harmoniserede prisindeks HICP steg priserne herhjemme kun med en halv procent fra april 2003 til april 2004.

Danmarks Statistik opgør, at forbrugerpriserne herhjemme siden årtusindets begyndelse frem til april i år steg med 10 procent, men i samme periode steg lønningerne i industrien med 19 procent. Reallønsfremgangen har været markant.

Men det er i høj grad globaliseringen, der er med til at holde den samlede prisudvikling i skak. For hvis man dykker lidt længere ned i prisudviklingen, afslører tallene fra Danmarks Statistik, at det især er industrielt fremstillede produkter, som falder i pris. Det gælder for eksempel teleudstyr, radio-tv-udstyr, computere, fotografiapparater og legetøj.

Fødevarer steget

Så er der en stor gruppe varer, hvor priserne er steget, men ikke steget nær så meget som lønningerne. Det gælder fødevarer som kød, fisk, grønt-sager og mælk. Men også for eksempel møbler.

Men en række tjenesteydelser - frisøren, banken og forsikringsselskabet for blot at tage et par eksempler - samt offentligt finansierede eller producerede ydelser såsom daginstitutioner, renovation og busser har haft prisstigninger i perioden, der oversteg lønudviklingen.

Endelig er der spiritus og cigaretter, som er blevet billigere, fordi staten har sænket afgifterne, og den prismæssige topscorer, "tjenesteydelser i hjemmet", der er blevet mere end 60 procent dyrere siden 1. januar 2000. Det skyldes især det lavere tilskud til hjemmeservice.

Fordeling af glæderne

Globaliseringen er således en væsentlig faktor bag, at vi oplever, at lønnen rækker længere.

- Globalisering skaber vel-stand, men globalisering sikrer ikke, at denne velstand bliver ligeligt fordelt. Jo lavere uddannelse man har, jo mere man er beskæftiget med gammel teknologi, desto større risiko har man for at være blandt dem, der taber på udviklingen, siger Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men hvor udflagning af arbejdspladser primært ramte timelønnede, så rammes nu også funktionærer af udflagningen. Den flytter så at sige opad i virksomhederne, går stadig højere op i stillingshierarkiet.

- I virkeligheden har vi kendt til globalisering længe. Før første verdenskrig gik det rigtigt stærkt. I 60'erne gik det stærkt, oliekriserne gav tilbageslag i 70'erne, hvorefter globaliseringen igen tog fart i 80'erne og 90'erne, siger Lars Andersen.

Lavere tempo

Faktisk var udflagningstempoet højere i 90'erne end nu, men dengang blev der oprettet flere nye arbejdspladser herhjemme, end der blev udflaget.

- Derfor gør det så ondt nu. Hvis man inden for de seneste par år har mistet sit job, så har det været markant vanskeligere at finde et nyt, fortsætter Lars Andersen.

I 70'erne var det Portugal og Grækenland, der var lavtlønslandene, som vi frygtede udflagningen af arbejdspladser til. Senere Polen, så Ukraine og nu er det Kina. Men vi har overlevet alle de tidligere udflagningsbølger og alligevel udbygget vores velstand og velfærd.

- Vi kan ikke stoppe globaliseringen. Det ville også være at skyde os selv i foden. Men vi er udfordret på vores evne til at bygge viden ind i produkterne. Fremtiden for produktionsvirksomheder i Danmark tilhører de meget specialiserede, de meget fleksible eller ekstremt højteknologiske, siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men evner vi at skabe disse virksomheder, så vil der også være danske arbejdspladser med lønninger, som muliggør, at vi kan nyde globaliseringens lyse side.

Globaliseringens lyse side

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.