Generation Y og X - David og Goliat

Hvem vinder konkurrencen om lederjobs på arbejdsmarkedet? Den stabile generation X eller den mere flyvske og selvbevidste generation Y.
Foto: Yutaka Mizutani/Polfoto

Generation Y og X - David og Goliat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er forskel på folk, men der er også forskel på grupper af mennesker. Generation X og Y er ens på en række områder, men også vidt forskellige på andre. Det stiller virksomhederne over for store udfordringer, når de skal rekruttere og fastholde medarbejdere. Samtidig er det ikke altid let for den enkelte ansatte - måske især ikke for X'erne, som af mange spås at ville blive overhalet inden om af "gøgeungerne" fra Y-generationen

Forfatteren Douglas Coupland blev med et berømt, da romanen "Generation X" udkom for godt 10 år siden. Endelig kom der en bog om mennesker født efter 1960, og endelig blev der givet et portræt af en generation, der ikke vil tage til takke med ideen om, at penge og et højt profileret job er alt, hvad man bør stræbe efter i livet.

Men de X'ere, Coupeland portrætterer, har måske flest træk tilfælles med den generation, som i den hjemlige debat kaldes generation Y, og det kan godt udløse lidt begrebsforvirring. Forskellen skyldes, at USA, som bekendt, altid er 10-15 år foran med de fleste ting, samt en række særlige danske forhold.
- Generation X er på mange måder en presset generation. 68'erne sidder stadig på magten over dem, og nu presses de nedefra af generation Y. Man kommer til at tænke på den engelske prins Charles eller kronprins Frederik, hvis ikke deres mødre snart abdicerer, bliver de måske helt sprunget over, siger virksomhedsrådgiver Ulrik Schultz Brix om X-generationen, der er født mellem 1960 og 1975.
- Generation X er på mange måder en presset generation. 68'erne sidder stadig på magten over dem, og nu presses de nedefra af generation Y. Man kommer til at tænke på den engelske prins Charles eller kronprins Frederik, hvis ikke deres mødre snart abdicerer, bliver de måske helt sprunget over, siger virksomhedsrådgiver Ulrik Schultz Brix om X-generationen, der er født mellem 1960 og 1975.
Foto: Yutaka Mizutani/Polfoto

Stabil knapheds- generation

Den danske gruppe af X'ere er oftest defineret som værende født mellem 1960 og 1975. De er vokset op med energikrise og bilfrie søndage, de har været unge i fattigfirserne og har oplevet et arbejdsmarked præget af arbejdsløshed, og de tidlige X'ere har også oplevet kartoffelkurens konsekvenser - ting, som på flere områder præger dem i deres tilgang til arbejdslivet og hæmmer dem i at satse stort. De er som generation præget i og af en verden i relativt faste rammer: DR1 som eneste tv-kanal og en ideologisk stabil omverden, stærkest symboliseret af Berlin-muren. Men som voksne skal de leve og arbejde i en verden, hvor nye lande opstår og forgår, hvor den teknologiske udvikling hele tiden synes at accelerere hurtigere og hurtigere; hvor nogle af vor tids mest omtalte og betydningsfulde fænomener som internettet, personlige computere og mobiltelefoner først for alvor dukker op efter, at de er kommet i gang med arbejdslivet.

- Det betyder alt sammen, at X'erne ikke bryder sig om at tænke i langsigtede projekter og heller ikke er udpræget glade for forandringer. De har allerede fået forandring nok og foretrækker oftest at arbejde på en måde, hvor de producerer resultater hver dag, siger Ulrik Schultz Brix, der er virksomhedsrådgiver i Center for ledelse og forsker i rekruttering og udvægelse.

- X'erne kom på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor nedskæringer og økonomiske stramninger tog til, og hvor loyalitet ikke længere blev gengældt med sikkerhed i ansættelsen. Derfor har de lært at stole mest på sig selv, de er typisk meget pragmatiske, men det har også gjort flere af dem materialistiske. Hvem husker ikke yuppierne? minder Ulrik Schultz Brix om.

Generation af projektbørn

Helt anderledes forholder det sig med generation Y. De er som oftest defineret som værende født mellem 1975 og 1985 og hører dermed til de små årgange, som debuterer på et rødglødende arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft. Den første generation, som for alvor ikke "plejer" at gøre noget som helst, som er vokset på i en verden i konstant forandring og aldrig har kendt til smalhals eller økonomiske bekymringer; den rigeste og bedst uddannede generation nogensinde, som har forandring som et grundvilkår i tilværelsen, verden som sin potentielle lege- og arbejdsplads, som altid har fået, hvad de har peget på; fjernsyn og PlayStation på værelset og altid det nyeste legetøj. Mange af dem er enebørn og ofte også såkaldt "projektbørn", der hele livet har haft forældrenes udelte opmærksomhed.

- Generation Y har en utroligt høj selvbevidsthed, de er idealistiske, for det har de altid haft råd til, og på nogle punkter minder de om 68'erne, men de er meget mere internationale, udviklingsorienterede og innovative. De regner ikke erfaring for noget, for deres egen erfaring er, at det, de lærte i går, ikke kan bruges i morgen. De angriber ofte problemer fra en ny vinkel og løser udfordringer fra bunden. På mange måder passer de som hånd i handske til nutidens virksomheder, der gerne vil have et socialt ansvarligt image og klare sig i den globale konkurrence. Bagsiden, hvis man kan sige det, er, at de er utroligt krævende, ambitiøse og meget individuelt orienterede. De kræver stor frihed på arbejde, hurtigt avancement og høj løn lige fra begyndelsen, forklarer Ulrik Schultz Brix.

Han understreger, at der er store overlap mellem de to generationer. Alligevel mener virksomhedsrådgiveren, at hver generation har nogle træk, som det er afgørende for arbejdsgivere at være opmærksomme på, når de skal rekruttere og pleje de ansatte.

Giv mig lige et praj, når vinden vender igen

- Generation X er på mange måder en presset generation. 68'erne sidder stadig på magten over dem, og nu presses de nedefra af generation Y. Man kommer til at tænke på den engelske prins Charles eller kronprins Frederik. Hvis ikke deres mødre snart abdicerer, bliver de måske helt sprunget over, siger Ulrik Schultz Brix, som dog ser de største konflikter mellem den nu afgående 68'er-generation og så den unge Y-generation.

- De ligner hinanden lidt, fordi begge generationer er idealistiske, men under overfladen er deres idealer helt forskellige, og derfor kan det give anledning til gnidninger. Men 68'erne er jo på vej ud, så for arbejdspladsen handler det måske mere om, hvordan generation X og Y fungerer sammen. Og der har generation X heldigvis den egenskab, at de er meget pragmatiske. De har kunnet fungere sammen med 68'erne og deres værdibaserede ledelse i mange år, så længe de blev godt betalt og også kunne finde deres egne veje. Desuden har mange i generation X redefineret, hvad det vil sige at gøre karriere. Det kan også være at bevæge sig på tværs i en organisation for at prøve forskellige ting, og det kan være helt at skifte job og arbejdsområde flere gange i livet. Derfor vil de formentlig også kunne leve og leve sammen med generation Y, selvom de unge skulle overhale dem i hierarkiet. Så længe de bliver godt betalt og kan få lov at lave det, som interesserer dem, vurderer Ulrik Schultz Brix, som dog understreger, at det er noget, virksomhederne skal være meget opmærksomme på, fordi der ligger kimen til rivalisering og stridigheder i forskellene.

- Det er klart, at hvis en 20-årig uden erfaring starter med samme løn, ansvar og udfordringer, som en der har været på jobbet i mange år, og tilmed avancerer hurtigt, så kan det udløse misundelse, understreger han med henvisning til, at generation Y også er blevet kaldt "gøgeunger" af blandt andre Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Men Ulrik Schultz Brix ser nu ikke nødvendigvis rivaliseringen mellem generationerne, som virksomhedernes største problem.

- Nej, som sagt er generation X pragmatisk anlagt. Problemet er snarere for virksomhederne at tiltrække og fastholde de unge, som har frit valg på alle hylder, og som ikke er bange at skifte med det samme, hvis de ikke føler, at de får udfordringer nok, siger han.

Superstjerner

Administrerende direktør i jobportalen StepStone i Danmark, Morten Heuing, er inde på noget af det samme.

- Generation Y er alle superstjerner. De har af deres forældre hele livet fået at vide, at de er enestående. Det kan være helt vildt frustrerende for en chef, men det giver altså også rygrad og selvbevidsthed og evnen til at turde satse. Og samtidig er de også de bedst uddannede, innovative og forandringsparate medarbejdere, vi har. Og det skriger virksomhederne på, siger Morten Heuing, der har oplevet, at unge helt ned til 20-års alderen siger, de gerne vil have en lederrolle inden for et fag, som de slet ikke har prøvet at arbejde i før.

Han tror dog ikke på, at de unge vil få lederjobbene foræret, blot fordi de kræver det.

- Der er ikke nogen smutveje til lederstillinger. Men de ved, at de er en efterspurgt vare, og virksomhederne gør meget for at tiltrække dem. Så det er naturligt, at de tidligt spørger: "Hvordan kan jeg blive leder, hvis jeg bliver hos jer?". Det er bare udbud og efterspørgsel, og det har de forstået. Men man skal stadig gøre sig fortjent til at blive leder, siger Morten Heuing og understreger, at det er muligt, at man vil opleve, at flere fra generation Y hurtigt bliver ledere.

- Det kan godt være, at de med deres holdninger, attitude og en anden tilgang til tingene end bare faglig viden og erfaring, rent faktisk vil blive eftertragtede ledere. Også mere end generation X. Men det betyder jo ikke, at de er dårlige ledere eller ikke har fortjent det.

Generation Y og X - David og Goliat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce