STRATEGI: Banker inkasserer først klø - og derefter kontanter, vurderer reklamemand
Gebyrsagen er gratis for bankerne i forhold til deres omdømme af en eneste årsag - branchens renommé er i forvejen i gulvhøjde, så de har ikke meget at tabe.

En koncern som Arla med monopolstatus er nødt til at handle for at vinde forbrugerens tillid, bankerne har ifølge flere kommunikationsrådgivere intet at miste. Og desuden er alle enige om, at gebyrsagen vil være vanskelig om ikke umulig at sælge i medierne.

- Gebyrsagen understreger bankernes image som blodsugere, men desværre får sagen ikke de store konsekvenser. I 20 år har de vænnet os til at bruge dankortet - det er fuldstændigt uundværligt, og vi bruger det bevidstløst. Nu har bankerne høstet rationaliseringsgevinsten ved dankortet, og så skal det til at koste os penge at bruge det, siger Søren M. Kofoed fra ABC Public Relations A/S i København.

Monopol hos PBS

Men gebyrsagen er også omkostningsfri i økonomisk forstand, vurderer han og flere. Bankerne vil ikke tabe omsætning, da forbrugeren ingen mulighed har for at gå andre steder hen end til bankerne under PBS. De havde i 2003 et overskud på 28 milliarder kroner før skat.

- Derfor er det forholdsvis omkostningsfrit for bankerne. De har sendt Finansrådet i byen til at tage kritikken, og det er en dejlig neutral fjende. Folk husker ikke navnet på direktøren, siger Søren M. Kofoed.

- Skandaløs imagepleje

Finansrådet har dog ikke gjort sit arbejde særligt godt ifølge professor Lars Thøger Christensen fra Institut for

Marketing ved Syddansk Universitet. Han er overrasket over bankernes måde at håndtere gebyrsagen på i medierne. De har været for dårlige til at formulere deres budskab.

- De har gang på gang i medierne tørt konstateret, at dankortsystemet er en ydelse, som bankerne leverer, og som forretninger og kunder ganske enkelt må betale for. Det er elendig og skandaløs ima-gepleje kun at argumentere på den måde, siger Lars Thøger Christensen.

Kalkule om lav profil

Adm. direktør Erik Laumand fra reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense har dog den modsatte opfattelse af bankernes håndtering af sagen. Den dårlige omtale koster, men det er småpenge i forhold til indtægterne, når den hidsige debat engang er glemt.

- Gebyrsagen koster dem helt sikkert noget på imagefronten, men det tror jeg, de har kalkuleret med. Strategien har været at holde lav profil, kravle i ly og tage de tæsk, der kommer, når gebyret bliver indført, for så bagefter at kravle frem og indkasserere millioner af kroner i årevis fremover, siger Erik Laumand.

Frederik Preisler, der er partner i Propaganda McCann, er kun overrasket over en ting ved debatten om dankortgebyret - nemlig at detailhandlen set fra en kommunikationsmæssig vinkel har formået at sende aben over på skuldrene af bankerne.

Ensidig diskussion

Frederik Preisler konstaterer, at det politiske forlig omkring gebyret giver bankerne en mulighed for at opkræve et gebyr - men hos butikkerne. Det er en fordeling af udgifter imellem to professionelle parter. At butikkerne så sender regningen videre til forbrugerne burde egentlig udløse en harme over butikkerne. De sender jo heller ikke regninger for el, vand og varme videre til forbrugerne som med dankortgebyret.

- Diskussionen om dankortgebyret har været underligt ensidig, for der er ikke noget ulovligt i det, og bankerne og butikkerne har en fælles interesse i at have dankortet, konstaterer Frederik Preisler.