Indsigt

Kommuner, der kan finde de lokale virksomheder, der mangler medarbejdere, klarer sig bedst med at få flygtninge i arbejde. Logik fra Lars Larsen, direktør i LG Insight, der rådgiver kommuner blandt andet på flygtningeområdet.

Der er stor forskel på, hvordan de fynske kommuner klarer sig med at få flygtninge i job. Hvorfor?

- Det lokale arbejdmarked har afgørende betydning. Fyn kan dog betragtes som et sammenhængende arbejdsmarked, derfor spiller det ikke den største rolle her. Det gør kommunernes strategi.

- De skal have en kæmpe træfsikkerhed i forhold til at identificere, hvor jobvæksten er lige nu på Fyn og ligge sig i slipstrømmen. Og de skal være i dialog med virksomhederne.

Hvad gør de i kommunerne med succes?

- De har en målrettet jobindsats. Det er vigtigt, at flygtningene kommer hurtigt ud i virksomheder, der har et behov for at ansætte. Det er de ekstremt gode til i for eksempel Assens. De er gode til at få flygtninge videre i et ordinært job efter praktik, fordi de kombinerer praktik med lønkroner. Det kan være, at de får almindelig løn 30 procent af arbejdstiden og så langsomt øger andelen af løntimer efterhånden, som de kan klare opgaver på det niveau, de skal. Det motiverer. Samtidig bliver virksomhederne bevidste om, at de ikke kun kan have praktikanter. De skal også ansættes.

Hvad sker der i kommuner, hvor de halter bagefter?

- Det motiverer ikke at blive sendt af sted i et forløb, hvor der ikke er mulighed for at flytte sig eller få et job. Oplever de, at de skal stå og fylde på hylder hele dagen og hverken kan opkvalificere sig eller få løn for det, så er det ikke ret motiverende.

Hvad kendetegnede gruppen, der kom i perioden 2014-'15?

- De klarer sig godt, deres beskæftigelseskurve ligger markant over dem, der kom de forudgående år. Det har også noget med konjunkturerne at gøre.

- Fra 2008 var vi krise på det ikke-faglærte arbejdsmarked. Det havde en kæmpe betydning for integrationsindsatsen. Fra 2016 og frem har der været vækst. Både i service, detail og i industrien er de begyndt at efterspørge ufaglært arbejdskraft - og flygtningene. Konjunkturerne har stor betydning.

Hvem kommer i job?

- Det er unge mænd mellem 25 og 35 år. De er især åbne for job inden for service, detail og i nogen grad bygge- og anlæg.

Mellem 13 og 40 procent af dem, der har været her i tre år, er i job. Er det godt nok?

- Vi kan have højere forventning til, at flere kommer i job. Der er ingen tvivl om, at de bliver en nødvendig arbejdskraftreserve. Der er også 17 kommuner andre steder i landet, der har sendt flere end 50 procent i almindeligt arbejde. Derfor er der grund til at være optimistiske.

  • Jørgensen_Kristina_Lund_(2015)_15

    Af:

    Jeg har siden 2012 været uddannelsespolitisk journalist på Samfundsredaktionen med ansvar for at dække for uddannelse og dannelse af vores børn. Fra vuggestue til de højere læreranstalter. Jeg har været på Fyens Stiftstidende siden 2005 og har tidligere skrevet for weekendredaktionen, erhverv, web, og tillæg. Jeg bor i Odense og har tre børn.

Mere om emnet

Se alle
1
De kom hertil i 2015: Sådan går det de syriske flygtninge i dag

De kom hertil i 2015: Sådan går det de syriske flygtninge i dag

2
Flygtninge i job: - Den største udfordring er kvinderne, de er ikke orienteret mod arbejdsmarkedet

Flygtninge i job: - Den største udfordring er kvinderne, de er ikke orienteret mod arbejdsmarkedet

Folk vi fik brug for: 50-50 fordeling mellem job og uddannelse for fynske syrere

Folk vi fik brug for: 50-50 fordeling mellem job og uddannelse for fynske syrere