Ferieloven har fødselsdag

Foto: colourbox

Ferieloven har fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første ferielov blev vedtaget i 1938. Den gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie. Siden er antallet af ferieuger steget støt, og i dag har alle danskere ret til fem ugers ferie, men mange har aftalt sig til mere, og kravene om mere frihed står stadig højt på de ansattes ønskeseddel. Er der mon en forbedring af ferieloven på trapperne?

Den første ferielov, som gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie, fylder 70 år i år. Før ferieloven kom til, holdt de fleste almindelige mennesker slet ikke ferie. I 1870'erne fandtes der ingen lovreguleret arbejdsdag i Danmark, og det almindeligste var arbejde fra klokken seks om morgenen til syv eller otte om aftenen - med tilsammen to timers pauser. Altså en arbejdsdag på 11-12 timer, seks af ugens dage. Bagere og kuske kunne have op til 16 timers arbejdsdag, og det var ikke unormalt, især på landet, at man også arbejdede om søndagen - uden ekstra betaling.

1870'erne er naturligvis længe siden, men historisk set er 130 år en kort periode. Alligevel er det næsten umuligt for en dansker i dag at forstille sig et sådan liv: At arbejde tolv timer om dagen! Hver dag. Seks dage om ugen! I et helt arbejdsliv! Uden ferie. Hele livet! Men sådan havde det altid været før.

Først omkring forrige århundredeskifte blev søndagsarbejdet forbudt ved lov, og der kom krav fra arbejderne i byerne om, at arbejdsdagene skulle være kortere. Ved 1. maj demonstrationen i København i 1900 bar demonstranterne således bannere med tre ottetaller, som symboliserede kampen for otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile. Kravet blev dog først indfriet 20 år senere.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne fik forskellige fagforeninger mere ferie ind i overenskomsterne, og i 1979 var kravet vokset til en femte ferieuge. Den gik igennem, og kort efter fulgte en større revision af ferieloven, som gav alle danskere ikke kun ret, men også pligt til fem ugers ferie.

Siden er der faktisk ikke sket så meget rent lovgivningsmæssigt, men de fleste danskere har alligevel mere fri nu endnu nogensinde, og der er naturligt at spørge, om der er en ny revision af ferieloven lige på trapperne, og hvordan fremtiden kommer til at se ud?

- Jeg tror ikke, man skal vente en forbedring af ferieloven foreløbig. Ferieloven kom i sin tid, fordi friheden allerede var kommet i overenskomsterne. Vejen blev banet af nogle af de store fagforeninger og blev bagefter af den socialdemokratiske regering gjort til en generel ret for alle lønmodtagere. Men det er slet ikke på samme måde i hverken fagforeningernes eller politikernes interesse i dag, siger Jørgen Steen Madsen, professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

den danske model

Fra 1979 skulle der igen gå mange år, før der for alvor skete noget. I 1998 havde man storkonflikt, der drejede sig om den sjette ferieuge, men den blev ikke til noget. Først i 2000 blev den sjette uges frihed indført, og det blev gjort på den måde, at det blev feriefridage i stedet for en egentlig ekstra ferieuge. Disse dage, er ikke efterfølgende blevet gjort til en generel ret.

- Det var noget, parterne gjorde for at understrege, at det er parterne på arbejdsmarkedet og ikke folketinget, som sikrer og forbedrer vilkårene. Det lyder måske underligt, men fagforeningerne var jo tidligere tæt knyttet til socialdemokratiet, og så det dengang som en sejr at få forhandlingsresultaterne bredt ud og lovfæstet, men i dag kæmper de med faldende medlemstal og skal vise deres eksistensberettigelse. Derfor er den sjette ferieuge kun gældende på de overenskomstdækkede områder, siger Jørgen Steen Madsen.

Han forklarer, at opfattelsen af, at det danske aftalesystem kun består af arbejdsmarkedets parter ofte ses i debatten - senest i forbindelse med konflikten på det offentlige område.

- Det siges ofte, at vi i Danmark har en særlig dansk model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der indgår aftaler, men ferieloven, og også funktionærloven for den sags skyld, er eksempler på, at der hele tiden har været en kombination af lov og aftaler. Til og med den femte ferieuge har det været et princip, at de forbedringer, som parterne er blevet enige om i overenskomsterne, efterfølgende er blevet bredt ud og gjort til generelle rettigheder i loven. Sådan er det ikke mere. Den sjette uge er i princippet til diskussion hver gang, man forhandler for en ny periode, siger Jørgen Steen Madsen.

Han mener dog ikke, at en lovgivning nødvendigvis giver en større sikkerhed for, at der ikke efterfølgende sker en forringelse af rettighederne.

- I Frankrig blev der ved lov indført 35 timers arbejdsuge i 90'erne, og den er lige blevet fjernet igen af præsident Sarkozy. I virkeligheden kan det være nemmere at ændre ting ved lov, fordi forudsætningen for at ændre overenskomsten er, at man skal være enige. Arbejdsgiverne er jo bestemt ikke interesserede i en storkonflikt, understreger han.

frihed, ikke ferie

Flere undersøgelser viser, at mere fritid stadig står højt på danskernes ønskeliste, men Jørgen Steen Madsen tror ikke, at der står mere ferie lige for døren:

- Danmark ligger i overkanten eller i hvert fald i den bedste ende, når det gælder ferielængde - især hvis du sammenligner med lande som USA og Canada. Jeg udtalte mig i 1998 til canadisk radio, og de fandt, at det var nærmest pittoresk, at der var en storkonflikt for at få en sjette ferieuge. Så det er svært at bruge sammenligningen med andre lande som et argument for mere ferie.

Alligevel tror Jørgen Steen Madsen, at der vil komme mere frihed, bare ikke i form af egentlig ferie.

- Udvidelserne vil snarere komme som mere fleksible ordninger a la omsorgsdage og den slags. Børns anden sygedag og seniorfridage er lige gået igennem ved de offentlige overenskomster, og det understreger tendensen med, at det vil være en frihed, som gør dagligdagen lettere for bestemte grupper, frem for at være en generel ret. På den måde er det for det dels billigere for arbejdsgiverne, dels kan de give friheden der, hvor det er mest nødvendigt for at fastholde de ansatte. Mange steder har men jo allerede senioraftaler med en fast ugentlig fridag med fuld løn eller kun et delvist løntræk og som regel med fuld pensionsindbetaling. Et andet eksempel barselsreglerne, som specifikt tilgodeser unge forældre og deres behov. Fleksibiliteten betyder meget for arbejdsgiverne. Og hvis du ser på den sjette ferieuge, kan den udbetales som løn, hvis der er behov for det. Det er meget vanskeligere med ferie på grund af de strengere regler for ferietid.

Ikke desto mindre tror Jørgen Steen Madsen, at den samlede frihed herhjemme vil blive ved med at vokse:

- Danmark minder lidt om humlebien; det er utroligt, den kan flyve, men det kan den. Ser man på vores konkurrenceevne direkte på lønnen, ligger vi ikke særligt godt, og vi har mere fri end de fleste steder, og dertil forskellige ordninger som efterløn og barselsfonde og lignende, som mange andre lande ikke har. Men ikke desto mindre har vi kunnet tilrettelægge vores produktion, så lønomkostningerne ikke har så stor en vægt og har på den måde bevaret konkurrenceevnen. Derfor er det også vanskeligt at forestille sig at der ikke vil være en fortsat udvikling med mere frihed af en eller anden slags, men det afhænger meget af den teknologiske udvikling, og den stigende produktion, som skaber basis for udvidelserne, siger han og lægger også vægt på, at danskerne hvert år arbejder mere og mere - også betydeligt mere end den overenskomstfastsatte arbejdstid på 37 timer. Blandt andet fordi grænserne mellem arbejde og fritid er blevet så flydende.

- Det øger naturligvis behovet for perioder med fuldstændig frihed. Man kan også sige, at der er en tendens til, at den yderligere frihed, som vi får fremover, har vi allerede selv skabt økonomisk basis for ved at arbejde mere, end der er forudsat i overenskomsten.

Ferieloven har fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce