Fattige udlændinge strømmer til danske erhvervsskoler

- Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at de unge ikke kommer hertil på falske forudsætninger, siger Lars Høst-Madsen, som er international studievejleder på Tietgen Business og har ansvar for de udenlandske studerende på den engelske version af markedsføringsøkonom-uddannelsen.
Foto: Yilmaz Polat

Fattige udlændinge strømmer til danske erhvervsskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studerende betaler 150.000 kroner for en uddannelse, mange af dem ikke kan gennemføre

Danske erhvervsskoler henter i stigende grad studerende fra nogle af verdens fattigste lande og beder dem betale over 150.000 kroner for en uddannelse, som mange af dem slet ikke er i stand til at gennemføre.

Det er især unge nepalesere, der har fået øjnene op for Danmark.

Således er antallet af opholdstilladelser til nepalesere på videregående uddannelser i Danmark på et år steget fra 141 til 408.

På Tietgen Business College i Odense mærker Lars Høst-Madsen, som er international studievejleder også den store interesse. Ikke mindst fra de til tider tvivlsomme agenter, som har været et hedt debatemne i medierne den seneste tid.

- Hvis du vidste, hvor mange henvendelser vi får hver eneste uge af folk fra især Nepal og Bangladesh, der gerne vil være agenter for os. Vi får nok tre til seks mails om ugen, siger han.
Tietgen Business College har to hold med 32 udenlandske studerende på hver. 16 af dem kommer fra lande udenfor EU. Heriblandt fattige lande som Nepal, Indien, Kina, Bangladesh og Filippinerne. Fra venstre ses Sandipa Khan fra Nepal, Bikash Chandra Kapmala fra Bangladesh og Abid Ellah fra Pakistan. De studerende ønskede ikke at udtale sig til Fyens Stiftstidende.
Tietgen Business College har to hold med 32 udenlandske studerende på hver. 16 af dem kommer fra lande udenfor EU. Heriblandt fattige lande som Nepal, Indien, Kina, Bangladesh og Filippinerne. Fra venstre ses Sandipa Khan fra Nepal, Bikash Chandra Kapmala fra Bangladesh og Abid Ellah fra Pakistan. De studerende ønskede ikke at udtale sig til Fyens Stiftstidende.
Foto: Yilmaz Polat

Langt fra virkeligheden

Det er almindeligt, at lokale agenter fungerer som formidlere mellem uddannelsesinstitutionerne i Danmark og de studerende i det pågældende land. Men der har været mange eksempler på svindel, hvor nepalesiske agenter formidler ukvalificerede unge og lover dem noget, der er langt fra den virkelighed, de møder i Danmark.

For eksempel, at de unge kan tjene penge til at betale uddannelsen, hvilket ikke passer, fordi udenlandske studerende kun må arbejde 15 timer om ugen ved siden af studierne.

Et af de værste eksempler er fra Erhvervsakademiet Selandia i Slagelse, hvor blot fire ud af 38 nepalesiske studerende sidste år bestod midtvejseksamen.

Alligevel har skolen optaget 50 nepalesere mere, der begynder til september.

Etisk forsvarligt

Den går ikke på Tietgen Business College i Odense.

Her er strategien, at der kun må være fem studerende fra det samme land på hvert af de to internationale hold, og en udførlig kontrakt med agenten i Nepal sikrer skolen mod at blive meddelagtiggjort i det, som kritikerne kalder menneskehandel.

- Vi anstrenger os virkelig for, at det går etisk forsvarligt til, og vi har en god agent, som vi har arbejdet sammen med i de sidste tre år, siger Lars Høst-Madsen.

Tietgen Business College har for tiden to studerende fra Nepal, og otte mere er på vej til studiestarten den 1. september.

Prisen for et semester er 32.500 kroner, og uddannelsen varer i to år. Heraf går der 1500 kroner pr. studerende til agenten, hvis den studerende vel at mærke dukker op ved studiestart. Agenten får yderligere 1500 kroner, når den studerende har bestået eksamen efter første semester.

Andre skoler belønner agenterne med op til 10.000 kroner for at rekruttere en studerende. Det svarer til mere end en årsløn for en gennemsnitlig nepaleser.

Lars Høst-Madsen spørger altid de betalende studerende fra udlandet, om de har betalt penge til agenten, for at dobbelttjekke, om agenten overholder de regler, som skolen har fastlagt i samarbejde med 10 andre erhvervsskoler i Danmark.

Korruption er meget udbredt i Nepal og andre fattige lande, og derfor kan de studerende risikere at skulle optage dyre lån og betale store summer, før de kommer i betragtning.

Men Lars Høst-Madsen mener, at han gør alt, hvad han kan for at undgå den slags.

- Vi har altid kontakt med alle studerende pr. mail på forhånd, så jeg kan skrive til dem og forklare dem om de økonomiske forhold i Danmark. Desuden tilbyder vi dem, at de kan komme i kontakt med en af de studerende fra deres hjemland, som allerede går her, siger han.

Let adgang til Danmark

Man kan undre sig over, at så mange nepalesere vælger at studere i lige netop Danmark, men det skyldes ifølge Rohit Rimal, som kom hertil i 2007, én ting.

- Det er meget let at få visum til Danmark sammenlignet med de fleste andre lande, siger Rohit Rimal, som er 20 år og læser til datamatiker på Roskilde Handelsskole.

Han har lavet en hjemmeside under navnet Worldwide Nepalese Student Organization Denmark, hvor han advarer unge nepalesere mod de tvivlsomme mellemhandlere.

Selv er han godt tilfreds.

- Jeg er meget glad for at være i Danmark, men jeg er ked af, at nogle agenter sender så dårlige studerende hertil, for det ødelægger vores image, siger han.

At det er lettere at opnå studievisum til Danmark end det forjættede land USA, England eller andre EU-lande, er sandsynligvis også årsagen til, at Tietgen Business College til september byder velkommen til i alt 16 studerende fra Nepal, Indien, Kina, Bangladesh og Filippinerne.

- Mange af de rige sender deres børn til USA. Det er drømmen for næsten alle unge nepalesere, siger Rohit Rimal.

Fattige udlændinge strømmer til danske erhvervsskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce