ULYKKER: Skadesfrekvensen på Lindø er nu den laveste siden 1998
Efter ulykken i 1994 gjorde den daværende Lindø-direktør det klart, at skader og ulykker skal undgåes.

- Profit og produktion går ikke forud for sikkerhed. Den fornemste opgave er at skabe sikre, fremtidsorienterede arbejdspladser. Det gælder for alle på Lindø, skrev Kurt Andersen i det nummer af det interne Værft-Nyt, som udkom i oktober 1995 et år efter dødsulykken, der krævede seks dødsofre.

Ihæftet påtog værftet sig ansvaret for ulykken, men mente også, at Arbejdstilsynet havde et medansvar.

- Fraværet af instrukser for installationer og brug af ilt i produktionsprocesser samt manglende direktiv om tilsætning af sporstof bør ikke kunne bortforklares, skrev den daværende direktør og fortsatte:

- Der er tale om manglende omhu i kritisabel grad, uanset hvilken rolle ilt har spillet i den konkrete ulykke.

Døde på havneområde

Uanset kritikken af Arbejdstilsynet har Odense Staalskibsværft siden ofret forebyggelsen af ulykker stor energi, hvilket har udmøntet sig i, at der ikke siden har været dødsulykker på værftet.

Ijanuar 1997 døde en 44-årig værftsarbejder dog, men ulykken skete uden for værftets område på Lindø-terminalen, hvor han hjalp Odense Havnevæsen med at pakke dele til en skibsmotor ud. Værftsarbejderen kom cyklende ved siden af en stor truck, som drejede, hvorved bagenden ramte den 44-årige mand.

Samtidig er ulykkesfrekvensen efter en optur i 2000 og 2001 nu faldet til et lavpunkt for de syv år, Stiftstidende har haft indsigt i.

Forbedret sikkerhed

- Årsagen er helt overordnet, at sikkerhedsorganisationen er blevet forbedret, siger sikkerhedschef Hans Mortensen.

- Samtidig har vi sikkerheden i fokus, både, når vi anskaffer nye ting, og når vi stiller op til en nybygning, siger Morten Rohde, chef for vedligeholdelses- og sikkerhedsafdelingen på værftet.

I 1999 var der godt 53 skader, der krævede mere end en enkelt sygedag, matchet med antallet af præsterede arbejdstimer.

Det tal steg til knap 80 i 2001, men er siden faldet til 48,5 i år.

Medvirkende årsag til de senere års fald er sandsynligvis også de udtalelser, som både daværende administrerende direktør, John Skov Hansen, og en sikkerhedsrepræsentant kom med ved årsskiftet 2001/2002.

- Det er ikke politistatsmetoder, vi vil have. Men det må være slut med at vende ryggen til bevidste brud på reglerne for sikkerhed. Sker det alligevel, må relevante sanktioner tages i brug. Og det er i første omgang en skideballe. Derefter en mundtlig og en skriftlig advarsel. Og hvis det ikke hjælper, så er det afgang fra arbejdspladsen, lød det fra Lars Olsen, sikkerhedsrepræsentant i malehallerne.

Forinden havde John Skov Hansen i sin nytårstale kaldt udviklingen "absolut uacceptabel og utilfredsstillende".

Central rolle

Netop John Skov Hansen spillede en central rolle i timerne og det første døgn efter ulykken i 1994, da han som teknisk direktør måtte lede værftet, da Kurt Andersen var på forretningsrejse i Japan.

Den gang fortalte han, at han var på vej over til nybygningen, da braget lød, men da han nåede frem, var branden nedkæmpet.

- På det tidspunkt var det allerede svært at se, hvor voldsomt branden havde raset. Men alting var sort, og det glødede i stilladserne af træ, fortalte han i Stiftstidende fredag den 28. oktober 1994.
  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

Lindø-direktør fratræder

Skov Hansen endnu et skridt tilbage

Skov Hansen endnu et skridt tilbage

Lindø tror på fremtiden

Lindø tror på fremtiden