Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Færre huse sættes til salg

Både brutto- og nettoudlånet fra realkreditforeningerne steg i 2003 til uanede højder. Siden er aktiviteten - og antallet af udbudte ejendomme - faldet. Af de over 800 milliarder kroner udlånt til ejerboliger er godt 44 milliarder afdragsfri, skriver Realkreditrådet. Fotomontage: Jørgen Hansen

Færre huse sættes til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EJENDOMSMARKED: De afdragsfri lån giver levetidsforlængelse af ejerskabet for husejere

Efter en række hektiske år på ejendomsmarkedet er der pludselig markant færre huse og lejligheder til salg. Forleden blev det opgjort, at blot 38.995 boliger landet over var sat til salg.

Samtidig er kurven over tvangsauktioner knækket. Efter at være steget til et maksimum i oktober sidste år er antallet af tvangsauktioner faldet med 18 procent ifølge Danmarks Statistik. Og det var i oktober, at de afdragsfrie lån kom.

- Så hurtigt slår de afdragsfri lån ikke igennem på tvangsauktioner. Det fald, vi ser nu, skyldes den økonomiske lettelse, som husejerne har oplevet gennem 2003, men på lidt længere sigt vil de afdragsfrie lån kunne bidrage til, at nogen får en blidere exit fra ejerboligmarkedet. Det vil give ekstra tid til at sælge boligen på almindelig vis frem for gennem et tvangssalg, som alle parter taber på, siger senior Jacob C. Nielsen, Realkredit Danmark.

En familie, der har bosat sig i en ejerbolig baseret på to indkomster, kan sænke sit forbrug med adskillige tusinde kroner netto om måneden ved at løbetidsforlænge og omlægge sine lån til afdragsfri og derfor blive boende, selv om den ene bliver arbejdsløs. Et variabelt forrentet afdragsfrit lån på en million kroner er næsten 3000 kroner netto billigere om måneden end et fem procents "normalt" lån.

Uændrede priser

Ifølge gængs økonomisk teori bestemmes pris af udbud og efterspørgsel. Med færre udbudte huse - i dag knap 39.000 mod over 45.000 for blot få måneder siden - kunne det umiddelbart virke som om, at det burde drive ejendomspriserne yderligere i vejret.

Men på ejendomsmarkedet er købere og sælgere stort set de samme mennesker. Sælgeren i den ene handel er køber i den næste.

- Der sker relativt få skift mellem ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. Hvis loven om udbud og efterspørgsel skulle påvirke prisniveauet, skulle mange gå til eller fra ejerboligmarkedet, siger Jacob C. Nielsen, som mener, at det er de generelle økonomiske forhold, som bestemmer prisniveauet.

Og udviklingen i ledigheden, den økonomiske vækst, reallønnen og renten peger i retning af en fornuftig, stabil prisudvikling.

Nedsparing light

Dog mener han at spore en tendens til, at ældre boligejere benytter afdragsfri lån til at kunne blive længere i deres bolig. Det kan måske delvist forklare, at færre ejerboliger sættes til salg.

I stedet for at sætte kursen mod en seniorbolig har mangeårige boligejere ofte en betydelig friværdi i deres ejendom. Murermestervillaen er svær at ombygge, men étplanshuse er ofte nemme at ombygge til at være seniorvenlige. Ved at gå afdragsfrit kan ombygningen ske, uden den månedlige husleje stiger.

Realkreditrådet offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der påviste, at netop ældre boligejere var særligt flittige til at optage afdragsfri lån. 17 procent brugte provenuet til ombygning af boligen og 43 procent til forbrug.

- Gennemsnitsalderen for dem, der optager nedsparingslån, er 70 år, mens de afdragsfri lån bruges af folk, som endnu er på arbejdsmarkedet. De har så stor friværdi, at de sætter gældsafviklingen i bero. Både for at leve et lidt sødere liv og for at forlænge livet i egen bolig, siger Jacob C. Nielsen.

Afliver skilsmisseteori

Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, mener, at de færre huse til salg også kan forklares med, at de afdragsfri lån muliggør, at den ene forælder i tilfælde af skilsmisse kan have råd til at blive boende i familiens hus.

Det får kreditforeningerne til at slå syv kors for sig.

- Ja, hvis vi kan kreditgodkende den pågældende. Men vi kreditgodkender kun lånere til afdragsfri lån, hvis de også ville have kunne betalt et normalt afdraget lån, siger kommunikationskonsulent Kasper Skaaning, Nykredit, og bakkes op af kollegaen fra Realkredit Danmark.

Par under skilsmisse skal blot erindre, at den part, som blot fraflytter et fælles hus uden at få foretaget et såkaldt debitorskifte i kreditforeningen, fortsat hænger på gælden i det fraflyttede hus. Hvis den tidligere ægtefælle 15 år senere ikke kan klare sine forpligtelser, er kreditforeningen i sin gode ret til at gå efter den anden ex-ægtefælle.

Kreditforeningerne kæmper imidlertid med næb og klør om markedsandele, så det er næppe umuligt at få lidt bistand fra kreditforeningerne til at dulme følgerne af en skilsmisse.

Færre huse sættes til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.