Efter 34 års stålsat politik mod uran tyder meget på at partiet, som indførte reglen, nu også ophæver den.

* Grønlands Landsting, Inatsisartut, skal 8. oktober førstebehandle spørgsmålet om en ophævelse af den såkaldte nultolerance for udvinding af uran.

* Danmarks regering og den forrige grønlandske regering nedsatte sidste år en arbejdsgruppe, som skulle undersøge den nuværende lovgivning. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort "Rapport om udvinding og eksport af uran".

* Grønland har en nultolerance-politik i forhold til brydning af det radioaktive grundstof uran. Nultolerancen betyder, at der maksimalt må være på 60 ppm (gram per ton) uran i den malm, der brydes.

* Den regel ønsker den nuværende grønlandske regering under ledelse af Aleqa Hammond at ophæve. Spørgsmålet ventes vedtaget 24. oktober, mens en folkeafstemning ikke kommer på tale.

* Allerede i 2008 diskuterede Grønlands Landsting, Inatsisartut, de samfunds- og miljømæssige aspekter af brydning af uran i Grønland med henblik på en eventuel ophævelse af nultolerancen.

* Diskussionen om, hvorvidt Grønland skal ændre praksis og tillade efterforskning og minedrift af uran, er igen blevet aktuel i forbindelse med efterforskning på Kvanefjeld nær Narsaq. Ifølge Geus er værdien for uran i Kvanefjeld 350 gram per ton.

* Kvanefjeldet indeholder ifølge mineselskabet Greenland Minerals and Energy verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller, som blandt andet bruges i moderne teknologi. Men hvis jordarterne skal op, kommer der også uran med.

* Det tidligere grønlandske regeringsparti IA er modstander af at tillade udvinding af uran, mens det nuværende regeringsparti Siumut i foråret gik til valg på blandt andet at ophæve nultolerancen.

* Den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har gjort det klart, at uran ikke alene er et grønlandsk anliggende. Det er et spørgsmål for Rigsfællesskabet på grund af de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter.