Drop "ondt i røven"-politik: Højere skat løser intet

To af de politikere, dagens klummeskriver med slet skjulte hentydninger langer ud efter, fordi de vil sætte skatter, der rammer erhvervsdrivende særlig hårdt, op: Mette Frederiksen (S) og Pernille Skipper (EL), her fanget under i folketingssalen under partilederdebat på Christiansborg i tirsdags. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Drop "ondt i røven"-politik: Højere skat løser intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oppositionen har været i brokkassen og hevet den gode, gamle misundelses- og "ondt i røven"-politik frem. Men det er helt forkert, mener dagens klummeskriver, Niels Jørgen Hansen. Der er i stedet brug for sammenhængskraft, og det skabes ikke ved brandbeskatning af de rigeste - som i øvrigt allerede er ved at blive fattigere, fordi de gode tider er på vej at blive afløst af dårlige.

I ved det jo godt, alle I politikere, der har snust til de økonomiske lærebøger. At konjunkturerne bevæger sig i bølger. Syv gode og derefter syv dårlige år ifølge bibelen. Nogle korrigerer Vorherre og siger otte år, og jeg selv har konstateret, at det snarere er ni år. Det kan jo diskuteres, hvornår det går godt og for hvem og omvendt.

I ved derfor også godt, at det er jeres ansvar, at der bliver lagt til side i de gode tider, så der er noget at gøre godt med i de dårlige.

Men I har det problem, at vælgerne ikke stemmer i takt med Keynes' økonomiske teorier om over- og underbudgettering. Demokratiets svøbe er som bekendt, at idioterne også har stemmeret.

Så I kappes om at gøre gode tider bedre, når det går bedst, for der er er ikke stemmer i at træde på bremsen.

Da det hele væltede i slutningen af sidste årti, var der derfor ingen penge at stå imod med i statskassernes og borgernes lommer, så centralbankerne måtte træde til og udsætte krisen med de såkaldte "Quantitative Easings", pengeudpumpninger, der giver meget lave renter, som får alle aktiver til at stige i værdi. Opgørelser viser, at den samlede pengemængde er steget med en tredjedel på den baggrund.

Men der er tale om papirpenge, som forsvinder igen, hvis aktivernes værdier falder.

Når det går nedad, går det hårdest ud over de formuende, der ejer aktiverne. De andre prøver samfundet at holde hånden under.

Når det igen går opad, gavner det til gengæld mest dem, der står for opturen. Vi kan så sammen ærgre os over alle dem, der ufortjent rider med på bølgen, de middelmådigheder, der ikke løber nogen risiko, både i den private og den offentlige sektor, men alligevel får store bonusser og lønstigninger.

Uligheden falder altså, når det går nedad, og stiger, når det går opad.

Ingen er misundelige på dem, der taber penge, men det er desværre ikke noget, der kan spares op og modregnes i misundelsen, når der tjenes penge.

Vi oplever nu en opposition, der har været i den gamle brokkasse i arkivkælderen og fundet den gode, gamle, betændelsesfarvede misundelse frem i håb om, at den kan kapre de fornødne stemmer. Formueskat, fordoblet arveafgift, højere udbytteskat, højere millionærtopskat, skat på fri telefon, måske højere selskabsskat.

Gamle travere, der blev forkastet for længe siden, fordi de virkede modsat hensigten.

Har Staunings gamle Socialdemokrati virkelig ikke andet at byde på her i 2019? Det er simpelthen for sølle og udbrændt.

Tænk jer om. Hvad tror I der sker, når en familievirksomhed går i arv, og arvingerne skal hente den dobbelte arveafgift ud af virksomheden pålagt den øgede udbytteskat? Fyringer og ingen investeringer. Mest sandsynligt bliver virksomheden solgt, og formentlig vil højestbydende være en udenlandsk kapitalfond, der ikke betaler udbytteskat, og hvor ledelsen får kæmpebonusser for at presse medarbejdere og lønninger.

Socialdemokraterne hævder, at skatteforhøjelserne øger sammenhængskraften. Men hvorfor i alverden skulle virksomhedsejerne føle større sammenhæng med bistandsmodtagere og pædagoger efter sådan en behandling? Nej tværtimod.

Og sammenhængskraft er vigtig i et velfærdssamfund og samarbejdende folkestyre som det danske.

Så tag det alvorligt i stedet for at gøre danske virksomhedsejere til syndebukke for at fjerne opmærksomheden fra jeres eget medansvar for skandalerne i SKAT, jeres konsulentbetalte stordriftsvanvid, palæstinenserlovgivningen og leflen for Goldman Sachs.

Den danske sammenhængskraft er meget mere truet af, at ingen voksne gider være folketingsmænd, samt at kommunerne er blevet så store, at lokaldemokrati og nærhed er forsvundet.

Danske virksomheder bliver overtaget af arabere og kinesere, så knowhow og patenter forsvinder, samt af udenlandske kapitalfonde, som ikke udvikler, men nedskærer og videresælger. Det er ikke så fint, som vi troede. Så ved vi heller ikke hvem, der ejer vores erhvervsliv, og ansvaret forsvinder, samfundskontrakten mangler en partner.

Der opbygges heller ikke fremtidige danske virksomhedskoncerner. Der er masser af virksomheder i opstartsfasen, men de fleste lukker igen eller forbliver små. De få med potentiale bliver solgt, for ejerne orker ikke bøvlet og foretrækker at realisere gevinsten i tide.

Og den berømte og vigtige danske tillidskultur er ved at blive sat over styr af regler, kontroller, bureaukrati og vilkårlighed. Så lad være med at primitivisere spørgsmålene om lighed og sammenhængskraft til en gang "ondt i røven"-politik, bare fordi det er noget en gruppe vælgere kan overskue.

Der er meget mere relevant at sørge for lighed og sammenhængskraft mellem provinsen og hovedstaden, mellem Langeland og Odense og internt i kommunerne. Lighed og retfærdighed skaber sammenhængskraft, mens ligemageri skaber modvilje.

Den nødvendige kamp for at genvinde demokratiet og følelsen af at være herrer i eget land og liv kræver blandt andet, at lovgivningen gøres forståelig, og at vi i højere grad selv vedtager den. Men det et er selvfølgelig meget sværere at "hype" end brandbeskatning af "de rige svin".

Drop den der gammeldags socialdemokratiske misundelsespolitik. Papirpengene er allerede i gang med at forsvinde, så inden I får tosserierne gennemført, er der ikke noget at være misundelig over. Sæt jer sammen og find på noget andet, noget der gavner sammenhængskraften. Der er nok at tage fat på.

Tal eventuelt med en voksen udenfor cirklen.

Hvis I skynder jer, kan I nå det inden valget.

Niels Jørgen Hansen langer i sin erhvervsklumme hårdt ud mod dem, der blot vil sætte skatterne op. Foto: Nils Svalebøg
Niels Jørgen Hansen langer i sin erhvervsklumme hårdt ud mod dem, der blot vil sætte skatterne op. Foto: Nils Svalebøg

Drop "ondt i røven"-politik: Højere skat løser intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce