Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danskere vil selv bestemme deres pensionsalder


Danskere vil selv bestemme deres pensionsalder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FARVEL: Et flertal af danskerne vil gå på pension som 60-årige. Også selv om de selv skal betale for det gennem højere pensionsindbetalinger
Danskerne vil selv bestemme, hvornår de går på pension, og flertallet vil helst trække sig tilbage, når de fylder 60 år. Til gengæld er de selv parate til at betale for det via højere pensionsindbetalinger.

Det fremgår af en ny opinionsundersøgelse, som Catinét har lavet for HK/Privat. Den omfatter 1006 danskere over 18 år.

55 procent af danskerne mener, at pensionsalderen ikke er noget, staten eller arbejdsgiverne skal blande sig i. De vil selv bestemme, hvornår de stopper med at arbejde. Og hvis de selv kan vælge, vil 51 procent af de adspurgte gerne gå på pension som 60-årig.

- Undersøgelsen viser helt klart, at politikerne godt kan glemme al snak om indførsel af højere pensionsalder, tværtimod. Folk vil selv bestemme, og der er vældigt mange, som vil på pension som 60-årige, fordi de synes, de har haft et langt og hårdt liv på arbejdsmarkedet, siger formanden for HK/Privat, Karin Retvig, til Ritzau.

Vi vil gå tidligere

Professor og tidligere overvismand Claus Vastrup mener, at undersøgelsen dokumenterer det udbredte ønske i befolkningen om tidlig tilbagetrækning, som har vist sig over de senere år.

- Man kan sige, at den afspejler et kraftig ønske hos lønmodtagerne om lavere pensionsalder, også selv om det koster dem noget. Det er en trend, vi har set i nogle årtier nu, både dokumenteret i diverse interviewundersøgelser og i den faktiske adfærd i befolkningen. Og meget tyder på, at det vil kræve meget stærke økonomiske incitamenter, hvis politikerne vil modvirke den trend, siger Claus Vastrup.

Fleksible ordninger

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at der venter en stor opgave med at overtale danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Han stoler på, at regeringens beslutning om at belønne folk, der udskyder folkepensionsalderen - også kaldet opsat pension - vil trække i den rigtige retning. Men der er også brug for mere fleksible ordninger for seniorer, mener han.

- Vi mangler at udforske hele det område, der handler om den gradvise tilbagetrækning. I dag er det meget enten-eller. Enten forlader du arbejdsmarkedet helt, eller også fortsætter du på fuld tid. Og i den situation vælger mange så at stoppe. Jeg tror, at flere ville være interesseret i at fortsætte lidt længere, hvis de fik mulighed for at trappe langsomt ned, for eksempel ved at få et par ekstra ugentlige fridage eller ved at holde fri tre måneder om vinteren. Men det kræver, at vi indretter vores pensionssystemer og overenskomster lidt anderledes og mere fleksibelt, siger Claus Hjort Frederiksen.

Sparer selv op

Hos HK hæfter Karin Retvig sig ved, at der er en enorm vilje blandt lønmodtagerne til selv at spare op til pensionen. I forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked kom pensionsbidraget op på 10,8 procent for de fleste faggrupper. Det er imidlertid for lidt, mener 45 procent af danskerne, der selv er villige til at betale for at få bidraget endnu højere op.

De fleste lønmodtagere synes, at den nuværende fordelingsnøgle, hvor arbejdsgiver typisk betaler to tredjedele af pensionsbidraget, mens lønmodtageren selv betaler en tredjedel, er udmærket. Et stort flertal på 62 procent af de adspurgte siger i hvert fald nej til, at arbejdsgiveren skal betale det hele.

Karin Retvig vurderer, at den samlede pensionsindbetaling skal op over 15 procent for at nå et tilfredsstillende niveau.

- Det er positivt, at folk selv vil til lommerne og er klare over, at der skal spares op via pensionsordningerne. Undersøgelsen viser, at folk udmærket ved, at pengene skal komme fra dem selv gennem de kollektive overenskomster. Arbejdsgiverne kan godt forberede sig på, at vi ikke stopper ved en pension på 10,8 procent, siger Karin Retvig.

Hun afviser al snak om, at danskerne sparer for meget op til pensioner, som nogle økonomer har advaret om.

- Det er rent sludder, at vi sparer for meget op. Fremtidens pensionister vil ikke blive en økonomisk byrde, men derimod fremtidens superforbrugere, siger hun.

Andre virkningerf

Man kan imidlertid ikke nøjes med at forholde sig til arbejdsmarkedspensionerne, når det endelige samfundsøkonomiske regnestykke ved en lavere pensionsalder skal gøres op, påpeger Claus Vastrup. Selv om lønmodtagerne øger deres eget pensionsbidrag, er de nemlig ikke alene om at bære de økonomiske byrder ved en længere periode på pension.

- Politikerne bliver også nødt til at tage hensyn til den langsigtede indvirkning på de offentlige finanser. Og her tænker jeg specielt på udgifterne til efterløn og faldende skatteindtægter, der vil være en konsekvens af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, siger Claus Vastrup.

Danskere vil selv bestemme deres pensionsalder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.