Med en stigning på 2000 lønmodtagere i december er beskæftigelsen i Danmark kun 1100 personer fra rekord.

Der var 2000 flere lønmodtagere i december 2017 end i måneden før, oplyser Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 0,1 procent.

Dermed er beskæftigelsen kun millimeter fra alletiders rekord, som blev sat i marts 2008.

I december havde 2.721.000 personer et lønmodtagerjob, hvilket kun er 1100 under det højeste niveau nogensinde.

Hos arbejdsgiverne vækker den stigende beskæftigelse bekymring for, om de danske virksomhedsejere kan få de medarbejdere, de har brug for.

FAKTA: Tre tal der siger noget om arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen fortsætter med at stige på det danske arbejdsmarked. Antallet af lønmodtagere er med tal for december fra Danmarks Statistik kun 1100 personer fra alletiders rekord.

Hvis man vil vide noget om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark har det, er der tre tal, der er gode at kende:

* Arbejdsløshedstallet (eller den registerbaserede ledighed).

Opgøres hver måned på baggrund af antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Nettoledigheden medtager ikke de aktiverede ledige, der skønnes at være jobparate. Det gør bruttoledigheden til gengæld.

* Beskæftigelsen (månedlig beskæftigelse for lønmodtagere).

Et forsøg på at lave en parallel til det såkaldte kongetal, som kendes fra amerikansk økonomi.

Opgørelsen laves på baggrund af indberetninger til Skat, og alle lønmodtagere i det offentlige og private tælles med uanset timetal. Opgørelsen tæller personer i alderen 16-64 år, som har bopæl i Danmark.

* Arbejdskraftundersøgelsen.

Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 22.000 personer hvert kvartal.

Den opgør både ledighed, arbejdsstyrke og beskæftigelse efter nogle EU-definitioner, der gør det muligt at sammenligne landene på tværs.

Den kan også bruges til at belyse de ledige, der ikke får dagpenge eller kontanthjælp, og den kan anvendes til at vurdere ungdomsledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik.

- Danske virksomheder har sjældent haft så meget brug for ekstra hænder, og det giver næsten historisk gode muligheder for at finde arbejde, siger chefkonsulent Jens Troldborg fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en pressemeddelelse.

- Vi skal skærpe vores beskæftigelsesindsats og sørge for, at flere ledige danskere griber den mulighed. Hvis beskæftigelseskurven skal fortsætte opad, bliver vi også nødt til at gøre mere for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Samme melding lyder fra Dansk Industri, som også ser behov for både at få flere ledige i arbejde og at tiltrække flere udenlandske medarbejdere.

Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd manes der dog til besindighed som svar på arbejdsgivernes advarsler om mangel på arbejdskraft.

Der er fortsat mange ledige, ligesom der er beskæftigede, som ønsker flere timer på jobbet, lyder det. Og endelig har de danske lønmodtagere kun fået moderate lønstigninger.

- Dermed er et af de vigtigste symptomer på udbredt mangel på arbejdskraft helt fraværende, skriver cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Skulle der endelig komme så meget rift om arbejdskraften, at lønstigningerne tager til, kan vi også godt tåle det uden at falde om af overophedning. Vores konkurrenceevne er meget stærk i øjeblikket, skriver han.

Flere økonomer peger på, at en ny beskæftigelsesrekord formentlig bliver sat med tallene for januar.

I løbet af 2017 er beskæftigelsen steget med i alt 45.500 personer.

Tallet for beskæftigelsen bygger på oplysninger fra Skat og medregner 16-64-årige personer, som er offentligt eller privat ansat, og som bor i Danmark.