DSB's regnskab viser et plus før skat på 274 millioner kroner. Gælden er nedbragt betragteligt.

Selv om DSB solgte færre billetter sidste år, hev det statsejede togselskab et overskud på 274 millioner kroner hjem.

Det er en væsentlig forbedring i forhold til det store underskud i 2016 på 2,5 milliarder, som dog i høj grad skyldtes nedskrivninger på IC2- og IC4-togene.

Piller man tilsvarende engangsposter ud af regnskabet for 2017, når det korrigerede overskud før skat endda op på 548 millioner kroner.

Antallet af solgte rejser faldt med to procent, blandt andet fordi man ikke længere står for regionaltogstrafikken i Nordjylland, og fordi den nye letbane i Aarhus har afløst Grenaa-banen.

Ellers skyldes nedgangen primært et fald i salget af S-togsbilletter på fire procent.

S-togsdriften har det forgangne år været påvirket af omfattende sporarbejder, som tilsyneladende har fået nogle københavnere til at vælge andre transportformer.

Sporarbejderne er også gået ud over den såkaldte kundepunktlighed, der ligger under det fastsatte mål.

Til gengæld ligger operatørpunktligheden - hvor man netop fraregner forsinkelser på grund af forhold, som DSB ikke er herre over - over det aftalte niveau for både fjern-, regional- og S-togene.

Kundetilfredsheden ligger ifølge DSB's egne undersøgelser uændret på 7,9 af 10.

Endelig er DSB's gæld i løbet af året nedbragt med 1,2 milliarder kroner sammenlignet med året før og udgør nu 4,8 milliarder kroner.

Det skal ses i forhold til, at gælden i 2012 udgjorde 12 milliarder kroner.