Business-typer topper listen: Men humanister bliver oftere iværksættere, end man skulle tro

25 procent af iværksætterne fra SDU er fra humaniora. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Business-typer topper listen: Men humanister bliver oftere iværksættere, end man skulle tro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fjerde af de SDU-studerende, som bliver iværksættere, har en humanistisk baggrund. Til sammenligning er det kun hver syvende, som kommer fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Studerende fra erhvervsøkonomi, statskundskab og andre samfundsvidenskabelige uddannelser topper hitlisten over, hvilke SDU-studerende som oftest stifter virksomhed.

På andenpladsen finder man dog hverken dataloger, robot- eller softwareingeniører.

I stedet er det dem fra filosofi, religionsstudier og øvrige humanistiske fag, som oftere end andre bliver iværksættere, efter de er færdige med studiet. Det viser nye tal, som SDU har trukket for Fyens Stiftstidende.

Og humanisterne er generelt mere driftige, end de får anerkendelse for. Det mener Sine Schuwendt, der leder SDU Entrepreneurships Lab, universitetets tilbud til studerende med iværksætterambitioner.

- Det indtryk, mange har af humanister, lever ikke helt op til virkeligheden. Man taler om, at de enten ender i det offentlige eller kommer ud at undervise, men vi ser altså, at mange rent faktisk tænker mere kommercielt og ender i det private eller starter egen virksomhed.

Humanisters høje dimittendledighed ånder dog også nogle i nakken, siger Sine Schuwendt. 17 procent af humanisterne fra SDU går ledige i året efter studiet, mens det kun drejer sig om syv procent af ingeniørerne, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det kan få nogle til at vælge at blive jobmagere i stedet for jobtagere, fortæller hun.

Se listen: De bliver oftest iværksættere
Syddansk Universitet opfostrede i 2015 404 iværksættere. Det viser de nyeste tal over, hvor mange der havde virksomhed, ét år efter de blev færdige.
  • Samfundsvidenskab (inkluderer de erhvervsrettede uddannelser): 39 procent (158 dimittender)
  • Humaniora: 25 procent (100)
  • Naturvidenskab: 15 procent (62)
  • Tekniske uddannelser: 14 procent (58)
  • Sundhedsvidenskab: 6 procent (26)


Procenterne viser andelen ud af de 404 dimittender. SDU har trukket tallene via CVR-registret og fratrukket firmaer, hvor der ikke er nogen økonomisk aktivitet.
Sine Berg Schuwendt, leder af SDU Entrepreneuship Lab.
Sine Berg Schuwendt, leder af SDU Entrepreneuship Lab.

Billigere at starte

Skal man i pege på én ulempe ved de humanistiske virksomheder, er det, at de som regel kun brødføder iværksætteren. Humanister stifter oftest mindre konsulentvirksomheder, hvor produktet er deres egen ekspertise, og de har vanskeligt ved at vokse sig store, påpeger Sine Schuwendt.

- Der vil andre faggrupper oftere kunne gøre deres firmaer mere skalérbare. Det er klart, at ingeniøren, som har udviklet et højteknologisk produkt, har større chance for at skabe en større virksomhed med flere job, end den klassiske humanist kan. Til gengæld vil humanisten ofte meget hurtigere kunne komme i gang og tjene nogle penge, fordi en konsulentvirksomhed sjældent kræver særlig meget startkapital, siger hun.

Hun slår fast, at det uanset iværksætternes baggrund er en fordel for dem ikke kun at bero på deres egen ekspertise.

- Jo mere tværfaglige iværksætterne bliver, jo bedre er de til at overleve og skabe vækst. Den ingeniørstuderende har bedre chancer for at lave en lønsom forretning med sin højteknologi, hvis han for eksempel også slår sig sammen med en humanist og én med samfundsvidenskablig baggrund.

Business-typer topper listen: Men humanister bliver oftere iværksættere, end man skulle tro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce