- Det vil være en stor fejltagelse, hvis landbruget ikke tager bestik af klimaforandringerne, siger godsejer, cand.agro. Niels E. Langkilde, Bramstrup.

- Noget tyder på, at forandringerne kommer så hurtigt, så det også påvirker os. For 10 år siden var der ingen, der troede på det, og for fem år siden troede størsteparten af erhvervslivet fortsat ikke på en væsentlig klimaændring, men efterhånden bøjer man nok nakken, fordi meget tyder på, at forandringen er rimeligt menneskeskabt.

- Man må i hvert fald gøre op, om man tror på, hvad klimaforskerne siger - eller man vil lade være. Man kan ikke undlade at tage stilling. Hvis man er blot den mindste smule eksistentialist, så er det ikke at tage stilling også et valg. Hvis man vælger at sige, at det er noget pjat, har man et problem, hvis det viser sig, at klimaet bliver varmere og vådere og mere blæsende.

- I min butik har jeg valgt at tage højde for vurderingerne. Vi prøver at gardere os.

- For eksempel kan der være tørre forår, og da rammes vårafgrøderne, fordi de ikke kan få fat i gødningen. På den baggrund har vi for et stykke tid siden valgt at investere i en såmaskine, der placerer gødningen - også fordi det sikrer en bedre udnyttelse af kvælstoffet. Det var et strategisk valg ud fra klimaovervejelser.

Bramstrup har også ved byggeriet af sin store, nye lade dimensioneret kloakanlægget kraftigt op i forhold til et gennemsnit for de seneste 30 år, netop ud fra en forventning om, at vejret med klimaforandringen oftere vil bevæge sig ud i ekstremerne.

Derimod mener Niels E. Langkilde ikke, at han aktuelt har behov for at justere sit afgrødevalg.

- Der kunne naturligvis være tale om at indføre nogle eksotiske afgrøder, som vi ikke tidligere har set. Jeg regner dog med, at klimaforandringerne vil synliggøres over nogen tid - 10 år måske - så der er tid til at reagere, men allerede nu må klimaets udvikling med i overvejelserne ved maskin- og bygningsinvesteringerne.

- Når jeg ikke har ladet mig påvirke ved valg af markaf-grøder er forklaringen blandt andet, at det er for risikobetonet at tage ny afgrøder op, hvis man befinder sig på deres dyrkningsgrænse. Majsen har for eksempel kæmpet i 10 år, indtil den blev forædlet, så den kan klare en højere nordgrænse. Det er en udvikling, som tager lidt længere tid, end der lægges op til i debatten. Det er ikke for at være konservativ, for kommer der en god afgrøde, tager jeg den gerne op, siger Langkilde.
  • fyens.dk